<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
IMG_0050[79]

Nyt trivselsprojekt skaber bedre samarbejde på byggepladsen

  • Byggepladsen
  • Byggeriets udvikling
  • Arbejdsmiljø
  • 2025-01-14
  • | Af Redaktionen

    LIST BYG i Kolding har givet medarbejderne værktøjer til at styrke samarbejdet, mindske konflikter og gøre det lettere at levere projekter til tiden.

    Det kan være en kompleks opgave for en byggeleder at sikre et smidigt samarbejde på byggepladsen, hvor flere underentreprenører arbejder side om side og skal overholde en stram tidsplan. For at styrke trivsel og mental sundhed blandt medarbejderne har LIST BYG gennemført et projekt med støtte fra Velliv Foreningen. Heidi Feddersen, projektkoordinator hos LIST BYG fortæller i en pressemeddelelse:

    - Når vores medarbejdere trives og samtidig bidrager til andres trivsel, skaber det en positiv effekt på hele arbejdspladsen. Arbejdsglæde og gode relationer er nøgleelementer for vores performance – både på byggepladsen og på kontoret.

     


    Siigurd

    Positivt overskud smitter

    Projektforløbet omfattede blandt andet tre workshops, faciliteret af konsulent Lars Sigurd, med fokus på at give medarbejderne værktøjer til at opretholde robusthed i travle og udfordrende perioder.

    Idéen bag initiativet er logisk: En byggeleder, der trives og har mentalt overskud, påvirker hele byggepladsen positivt. Dette reducerer konflikter, styrker samarbejdet og forbedrer muligheden for at levere projekter til tiden. Byggeleder Luis Holtehuus, som har det daglige ansvar for en byggeplads, deler denne opfattelse. Han fortæller:

    - For at kunne lede effektivt skal jeg selv have en god balance og overskud til at være positiv samt interesseret i medarbejdernes arbejde. Jeg anvender ofte anerkendelse som et simpelt ’godt gået’, hvilket samtidig giver mig bedre mulighed for at fastholde folk på de aftaler, vi har indgået.

     


     

    Fokus på relationer mellem folk

    Ifølge projektkoordinator Heidi Feddersen har initiativet haft en tydelig effekt på dagligdagen.

    - Vi er blevet mere opmærksomme på, hvor små ting kan vende stemningen og skabe et mere konstruktivt samarbejde. Det er essentielt at bevare fokus på arbejdsglæde og relationer – både internt og i samarbejdet med eksterne partnere, fortæller Heidi Feddersen.

    LIST BYG har ikke tænkt sig at lade arbejdet med trivsel stoppe her. Virksomheden har implementeret årlige trivselsmålinger for at sikre, at de gode erfaringer fra projektet forankres og videreudvikles.

     


     

    Om LIST BYG

    LIST BYG udfører nybyggeri, ombygninger, tilbygninger og renoveringer, hvor bygningerne er i drift eller beboede imens. Der er 10 ansatte i virksomheden, som ligger i Kolding.

     

    Om Velliv Foreningen

    Velliv Foreningen støtter indsatser, der styrker den mentale sundhed på arbejdspladser og i lokalområder. Alle virksomheder, foreninger og organisationer kan søge midlerne. Velliv Foreningen støtter projektet hos LIST BYG med 96.000 kr.

     

    Læs mere om muligheder for støtte

    Anbefalede artikler