
Nye og genfundne farver til tegltaget
Gule tegltagsten var i mange år arkitekternes foretrukne og vender nu tilbage sammen med gammelgrå. Jacobi Tegl A/S har udviklet de nye farver som engoberede tagsten med en høj modstandsdygtighed overfor UV-stråler og det nordiske miljø.
Gule tagsten var arkitekternes foretrukne for 20-30 år siden og over årene har Jacobi Tegl A/S også modtaget flere forespørgsler på de gule tagsten. Da teglvirksomheden fik en forespørgsel til et større projekt, gav det derfor anledning til at udvikle en ny gul vingetagsten med den rette nuance og høje Jacobi-standard.
- Tidligere blev gule tegltagsten fremstillet af blåler, der har et højt kalkindhold og derfor ikke var særlig modstandsdygtige. Men i dag kan vi producere farvede tagsten, som er engoberede, hvor farven bliver brændt ned i produktet som et overtræk. Derfor har vi kunnet udvikle en gul vingetagsten, der har samme tæthed og haglmodstand som Jacobis øvrige teglprodukter, forklarer Erik Jørgensen, direktør i Jacobi Tegl Danmark.
Den nye gule vingetagsten bliver præsenteret på BYGGERI’25-messen i Fredericia, hvor man kan møde Jacobi Tegl på stand nr. D-5820.
Teglsten til enhver type arkitektur
Jacobi Tegl er både producent, leverandør og udvikler af tagsten og kan levere tagsten til enhver arkitektonisk stil. Og i dag kan man tilbyde en stor farvenuancepalet.
- Laboratoriet på teglværket er meget kompetent. Her blander man sine egne farver og dette giver en sikkerhed for, at tagstenene er ensartede i farven, fortæller Erik Jørgensen.
Læs også: Klimasikre tagsten fra Jacobi Tegl giver robuste og smukke tagløsninger
Klassiker som en dæmpet tagsten
Jacobi Tegls Z5 er en ægte klassiker og fås i det største udvalg af farver. Og nu kommer endnu en nuance i en engoberet Gammelgrå, som passer til et særligt arkitektonisk udtryk, fortæller Erik Jørgensen:- Jacobis Gammelgrå minder som nuance om en dæmpet tagsten. I den nye version er farven en engobering og tagstenens kerne har derfor den røde lerfarve. En dæmpet tagsten er et fordyrende element i et byggeri, da den skal brændes to gange, men ved at producere tagstenen som en normal tagsten kan vi sænke produktionens CO2-udledning. Den Gammelgrå farvenuance er efterspurgt til byggerier, der er født med dæmpede tagsten.

Modstandsdygtig og genanvendelig
Hos Jacobi Tegl bliver leret forarbejdet efter alle kunstens regler for at sikre udtrykket og modstandsdygtigheden. Der vælges en nøje blanding af skiferler, som bliver valset ned til en kornstørrelse på maksimalt 0,5 mm. Dette giver den rette konsistens for en tagsten med lav vandoptagelse og en tæt overflade.Klassikeren Z5 tagstenen har derfor en høj modstandsdygtighed overfor både store regnmængder, UV-stråler og hagl. Med dens perfekte afslutninger ved hjørner, kanter og flader og dybe fals har Z5 en god vandafledning. I det schweiziske institut IBS’s haglmodstandstest har mange af Jacobi Tegls falstagsten opnået de bedste resultater. Testresultater kan man finde på hjemmesiden. Kvaliteten giver en sikkerhed både for bygningen og for tagdækkeren, forklarer Erik Jørgensen.
Når taget en dag tages ned, kan tagstenene knuses og genbruges i andre materialer.
Bestil en prøve
Hos Jacobi Tegl er fagfolk altid velkomne til at bestille en prøve af tagstensklassikerne, så man selv kan opleve tagstenenes flotte overflader og de forskellige farver. For en tagstens kvalitet skal ikke kun ses, den skal også mærkes i hånden og sanses.Læs mere om tagløsninger med tegltagsten