Nye facader og solfangere sikrer god energi i tidligere ghetto

Taastrupgaard var i mange år et af de mere kedelige eksempler på 1970ernes systembyggerier. Trods alle gode intentioner om at skabe gode boliger til alle, var resultatet endt med 38 betonblokke af en ikke videre god kvalitet. Samtidig kom der så massive sociale problemer, at vestegnsbebyggelsen havnede på regeringens ghettoliste.

Men netop placeringen på ghettolisten har betydet, at området nu er ved at gennemgå en revitalisering – både socialt, boligmæssigt og energimæssigt. Den praktiske planlægning ligger i hænderne på det rådgivende ingeniørfirma Wissenberg, der i samarbejde med tegnestuen Vandkunsten har skabt rammerne om forandringen af boligområdet. Her bliver antallet af boliger reduceret fra 917 til 567 gennem blandt andet nedrivninger og nybyggeri – og de gamle boligblokke får nyt liv i en stærkt energioptimeret udgave.

- Oprindeligt blev vi hyret ind til at lave en vinduesrenovering, men så kom ghettoplanen, og det gav grundlag for en meget grundig undersøgelse af blokkenes tilstand, og hvad der skulle til for at bringe området op til en nutidig standard, siger Klavs K. Jakobsen, der er arkitekt og projektchef på Taastrupgaardprojektet for Wissenberg.

Overordnet betyder det, at beboerne blandt andet får nye køkkener og større altaner. Mere usynligt, men om muligt endnu vigtigere, er dog en omfattende energirenovering.

Flagskibet

Flagskibsprojektet hedder blok 85 – det var prøveblokken, som man begyndte med, og den har fået det største energiløft. Faktisk i en grad, så boligernes energiforbrug er blevet reduceret med 80 %.

Eternittaget er blevet udskiftet med solceller, og et lidt højere felt på taget har PVTE-celler. Det betyder, at taget både kan producere el og varmt vand. PVTE-cellerne er nemlig udstyret med en tynd aluplade, hvor der under solcellerne løber væske, der bliver varmet op og sendt til teknikrummets buffertanke.

- Her er der også batterilager, for generelt er det sådan, at strømforbruget er mindst, når produktionen er størst. Batteriløsningen er på otte kilowatt, og det dækker mere end rigeligt til denne blok, så vi har også mulighed for at distribuere strømmen til andre blokke, siger Klavs V. Jakobsen.

Batterier af den kaliber er normalt ikke sikre at have i en beboelsesejendom, fordi der er brandrisiko. Men også her er der fundet en løsning.

- Vi har valgt et flowbattteri, der er væskebaseret. Det kan ikke bryde i brand.

Dyr løsning

Selv om alle boligblokkene får en energireduktion, er den betydeligt højere i blok 85. At man ikke har valgt løsningen med en ny, energiproducerende tagkonstruktion til alle blokkene har en simpel grund; penge.

- Det er et naturligt at spørge om, hvorfor vi ikke gør det samme på alle blokkene. Men at lave så drastisk en tagløsning koster 1200-1500 kroner pr. m2 ekstra, hvis taget skal skiftes i forvejen. Hvis ikke det er tilfældet, kræver det en helt ny tagløsning. Så det var kun muligt, fordi vi fik et tilskud fra Realdania som led i en forsøgsordning, siger projektlederen.

Det betyder dog ikke, at de andre boliger ikke nyder godt af energiforbedringer.  

- Lejlighederne vil i snit få reduceret deres årlige energiregning med omkring 5000 kroner, når Taastrupgaard bliver flyttet fra energiklasse D til energiklasse A2015, siger Klavs K. Jakobsen, der ridser op, at man samlet set vil spare 9000 ton CO2-ækvivalenter hen over de næste 50 år, når varmeforbruget bliver reduceret med 60 % i hele bebyggelsen.

Radikalt til værks

Taastrupgaard stod færdigt i 1972, en tid, hvor energiforbrug ikke fyldte meget i arkitekturen.

- Der var 70 millimeter isolering, og altanerne var lavet som en forlængelse af betondækkene, så der var nogle enorme kuldebroer, siger Klavs K. Jakobsen, der betegner det som ”held i uheld”, at der viste sig at være PCB i betonfacaderne.

- Facaderne var i enormt dårlig stand, og da der var PCB i alle fugerne, betød det, at vi kunne gå relativt radikalt til værks. Facaderne var hægtet på, så de kunne nærmest blot løftes af. Vi har lavet helt nye facader, af lette isolerede trækasseter, med 320 millimeter. Kassetterne er blevet monteret uden på de bærende søjler, så bygningen har fået ”overfrakke” på, siger han.

Armeringen i terrændækkene var ikke stærkt nok til at bære de nye facader, så de er hægtet på søjlerne i et nyt system, som det rådgivende ingeniørfirma har udviklet i samarbejde med NCC.

På nogle af blokkene har der også været behov for at ændre tagene – for eksempel i forbindelse med etablering af tagboliger. Her er der samtidig blevet installeret solceller, mens de øvrige tage fortsat blot er eternittage. Og endelig er der lavet nye ventilationsanlæg, der genvinder varmen.

Nye facader og nye tagkonstruktioner kan ændre bygningernes udseende, og det er også tilfældet med Taastrupgaard.

- Men i dette tilfælde uden tab af æstetik, lyder kommentaren fra projektlederen.

CO2-besparelsen i byggeriet kommer i høj grad fra det fremtidige reducerede varmeforbrug. Men der er også hentet lidt i materialerne. Blandt andet er altanforkanterne brugt til belægninger foran boligboligblokkene

Projektet er endnu ikke afsluttet – men Klavs K. Jakobsen ser allerede store perspektiver i det.

- Vi får nogle erfaringer, der vil kunne bruges i den meget store boligmasse, vi har fra 1960erne og 1970erne, siger han.