<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Billede 1 - Andreas Löfgren

Andreas Löfgren, adm. direktør for Adapteo Danmark

Ny tendens: Håndværkercamps vinder frem

  • Byggepladsen
  • 2024-06-30
  • | Af Redaktionen

    Aktiviteten i større byggeprojekter som Femern-forbindelsen og Novo Nordisk i Kalundborg skaber et stort behov for indkvartering af håndværkere. Dette åbner et nyt marked for Adapteo, leverandør af fleksible moduler.

    Selvom byggeriet i Danmark generelt har oplevet en afmatning de seneste år, er der stadig høj aktivitet inden for infrastruktur og større domicilbyggerier. Disse projekter tiltrækker mange håndværkere, både nationale og internationale, som har behov for midlertidig indkvartering.

     

    Billede 4
    Billede 3
     
     


    Bedre forhold for håndværkerne

    Ifølge Andreas Löfgren, adm. direktør for Adapteo Danmark, er efterspørgslen efter fleksible modulbygninger steget:

    - Det er helt tydeligt, at der er sket et skifte i kvaliteten på håndværkercamps – det er ikke længere blot lig med en seng og et tag over hovedet. Bygherrerne og entreprenørerne har langt større fokus på at sikre håndværkerne et komfortabelt sted at bo med godt indeklima, men også med det lavest mulige klimaaftryk, udtaler Andreas Löfgren og tilføjer:

    - Samtidig er fleksibiliteten fortsat i højsæde, hvilket er et godt match med vores tilpasningsdygtige løsninger, der hurtigt kan skaleres op eller ned efter behov. Der er også i højere grad opmærksomhed på at forbedre infrastrukturen, der sikrer, at beboerne har mulighed for et helt normalt liv væk fra hjemmet, for eksempel i form af fælles opholdsrum, motionsrum eller kantinefaciliteter.


     

    Billede 2


    Flere typer af håndværkerbyer

    Adapteo tilbyder to forskellige løsninger til håndværkerbyer. Den ene løsning er camps, hvor flere virksomheder lejer sig ind og kan skalere op eller ned efter behov. Adapteo bestyrer lige nu fem camps øst for Storebælt, herunder Danmarks største lavenergicertificerede camp i Rødby, som snart udvides fra 250 til 500 boliger. Adapteo bygger også en ny camp med 600 boliger i Kalundborg til håndværkere på Novo Nordisks byggeprojekt.

    Den anden løsning er skræddersyede camps designet i samarbejde med en enkelt kunde, som lejer campen specifikt til deres projekt. Et eksempel er FLC Village i Rødby, med 1.344 værelser til håndværkere på Femern-forbindelsen. Andreas Löfgren ser store muligheder i det danske marked for begge løsninger, og han slutter af:

    - Lige nu er vores aktiviteter primært centreret om Østdanmark, men jeg ser et stort potentiale i resten af landet, for eksempel Odense, Esbjerg og Bornholm, hvor der også er mange større byggeaktiviteter. Jeg tror på, at vi nemt kunne fordoble antallet af camps. For os er dette marked en usleben diamant, der for alvor begynder at skinne.

     

    Læs flere artikler om Byggepladsservice og udlejning på vores temaside

    Anbefalede artikler