<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Mads Madsen

Mads Madsen, Partner & statsautoriseret revisor hos BDO

Ny regnskabsanalyse viser, at 2 ud af 3 byggevirksomheder polstrer sig

  • Byggeriets udvikling
  • Virksomhedsnyt
  • Den effektive byggeproces
  • 2022-11-30

    Det trækker op til økonomisk uvejr, og en ny regnskabsanalyse af Spar Nord og BDO, viser, at mere end halvdelen af den danske byggebranche har rustet sig.

    Sorte skyer har efterhånden samlet sig over dansk byggeri, hvor mere end halvdelen af virksomhederne heldigvis er kommet godt igennem corona-pandemien og dermed står godt rustet til den krise, der allerede er begyndt at kradse i branchen.


    Jens NyholmJens Nyholm, Cheføkonom hos Spar Nord


    Det viser en gennemgang af det seneste års regnskaber fra mere end 1.700 danske bygge- og anlægsvirksomheder med mellem 10 og 999 årsværk, som Spar Nord og BDO har foretaget i forbindelse med erhvervsprisen Succesvirksomhed 2022. 55 % af byggevirksomhederne havde sidste år fremgang i resultatet, mens hele 66 % formåede at polstre egenkapitalen.

    - Byggeriet har selvsagt nydt godt af den tårnhøje byggeaktivitet, der de seneste år især har fundet sted i og omkring landets største byer. På ryggen af opsvinget har størstedelen af byggevirksomhederne været dygtige til både at skabe en flot indtjening samt udvise rettidig omhu ved at sikre deres forretning. Og heldigvis for dét. Det kan nemlig blive nødvendigt med økonomisk polstring til de trængte tider, som vi lige nu går i møde, forklarer cheføkonom hos Spar Nord Jens Nyholm i en pressemeddelelse, hvor han suppleres af partner & statsautoriseret revisor hos BDO Mads Madsen:

    -  Materialemanglen kombineret med stigende energipriser og inflation kan betyde, at flere byggeprojekter bliver sat på pause i den kommende tid. Den udvikling ser vi allerede nu i det offentlige. I den seneste økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforenings og regeringen er kommunernes anlægsramme blandt andet blevet kraftigt beskåret. Og det kommer med stor sandsynlighed til at forgrene sig til hele bygge- og anlægsbranchen, da det offentlige er en stor bygherre herhjemme. Tag bare Københavns Kommune, som er en af Danmarks største af slagsen.

     

     

    Krisen kræver allerede de første konkursofre

    Selvom det er svært at spå om, hvilke virksomheder der vil blive hårdest ramt af den potentielle krise, da det i høj grad afhænger af den enkelte virksomheds økonomiske robusthed og evne til at optimere og tilpasse forretningen, så tyder noget på, at særligt elektrikere og entreprenører står på et stærkt økonomisk fundament.

    59 % af elektrikerne oplevede sidste år resultatfremgang, mens 65 procent styrkede egenkapitalen. Blandt entreprenørerne løftede 56 % resultatet sammenlignet med det foregående år, og knap 70 % øgede egenkapitalen.

    Knap så godt står det til med de danske murervirksomheder. Her havde under halvdelen – 47 % – fremgang i resultatet, mens 61 % styrkede egenkapitalen. Det er dog ikke kun blandt murerne, at krisetegnene i byggeriet er begyndt at vise sig, fortæller Mads Madsen:

    - Ifølge de seneste konkurstal fra Danmarks Statistik har antallet af konkurser blandt alle danske virksomheder kun været højere én gang de seneste 12 år, og det var i april 2016. Den udvikling er i særdeleshed drevet af byggeriet, hvor antallet af konkurser i år til sammenligning er 70 % højere end i 2019.

    - Knap halvdelen af alle konkursramte virksomheder i 2022 har ifølge Danmarks Statistik taget de såkaldte corona-lån. Hovedparten af de lån havde tilbagebetalingsfrist i foråret, og kombineret med de stigende energi- og materialepriser samt de historisk høje renter er byggeaktiviteten i det offentlige såvel som i det private boligbyggeri nu begyndt at bremse op. Og det har formentligt givet dødsstødet til de byggevirksomheder, der i forvejen havde det svært, siger Jens Nyholm slutteligt.

     

     

    Tabel 1: Andel byggevirksomheder med fremgang i henholdsvis årets resultat og egenkapital i 2021

     

    Fremgang i årets resultat i 2021

    Fremgang i egenkapital i 2021

    Andel virksomheder

    55%

    66%


    Kilde: Spar Nord og BDO

     

    Om tabel 1

    Tabellen viser andelen af de 1.700 danske virksomheder med mellem 10 og 999 årsværk indenfor bygge- og anlægsbranchen, der havde fremgang i henholdsvis årets resultat og egenkapitalen i 2021.

     

    Bygge- og anlægsbranchen er defineret efter Dansk Branchekode DB19.

     


    Tabel 2: Andel virksomheder med fremgang i henholdsvis årets resultat og egenkapital i 2021 fordelt på de største underbrancher i byggeriet

    Underbranche

    Andel med fremgang i

    årets resultat i 2021

    Andel med fremgang i egenkapital i 2021

    Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed

    51%

    63%

    El-installation

    59%

    65%

    VVS- og blikkenslagerforretninger

    54%

    64%

    Opførelse af bygninger

    56%

    69%

    Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering

    55%

    70%

    Malerforretninger

    47%

    64%

    Murere

    47%

    61%


    Kilde: Spar Nord og BDO


    Om tabel 2

    Tabellen viser andelen af de virksomheder med 10 og 999 årsværk, der havde fremgang i henholdsvis årets resultat og egenkapitalen i 2021 fordelt på de største underbrancher indenfor bygge- og anlægsbranchen.

     

    Underbrancherne er defineret efter Dansk Branchekode DB19. Tabellen er sorteret efter brancher med størst antal virksomheder.

     

    Anbefalede artikler