<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
AdobeStock_127542029 (1)

Byggebranchen er hårdt ramt af konkurser

  • Byggeriets udvikling
  • Virksomhedsnyt
  • Den effektive byggeproces
  • 2022-11-21


    Nye tal fra analysefirmaet Dun & Bradstreet viser en stor stigning her i oktober i antallet konkurser inden for bygge- og retail-branchen. Og det er slående, at det mest drejer sig som små- og mellemstore virksomheder.

    Selvom der generelt er færre konkurser blandt danske virksomheder i årets ti første måneder, er der sket en stigning blandt små- og mellemstore virksomheder fra 2021 til 2022. Dog er antallet af konkurser i oktober steget til 906 i år mod 771 i 2021. Det fremgår i en pressemeddelelse fra det internationale analysefirma Dun & Bradstreet.

     

    - Stigningen sker hovedsageligt for virksomheder med 1 og 49 ansatte, men vi ser også en stigning i antallet af konkurser for selskaber med 50-249 ansatte, siger cheføkonom Christian Elkjær fra Dun & Bradstreets danske afdeling.

     

    Ældre virksomheder bukker også under

    Derudover er alderen på virksomheder under konkursbehandling i 2022 markant anderledes sammenlignet med tidligere år. I dag er der langt flere selskaber, som har eksisteret i flere år, der går konkurs, hvor det tidligere typisk var helt nyetablerede selskaber. Og det vækker bekymring hos Christian Elkjær: 

     

    - Konklusionen er, at vi ser en betydelig stigning i antallet af konkurser kreditaktive selskaber  – altså selskaber hvor der er drift og ansatte. Modsat tidligere, hvor det ofte var selskaber uden ansatte eller aktivitet, som gik konkurs

     

     

    Den seneste måned har været voldsom for retail- og byggebranchen

    På brancheniveau viser tallene en større stigning i konkurser inden for byggeri- og retailbranchen. Hvis man ser på Q2 og  Q3 i 2022 sammenlignet med samme periode 2021, er der er sket en stigning på 151 % i antallet af konkurser i byggebranchen (153 i oktober 2022 mod 61 i oktober 2021), mens der ses en stigning på hele 162 % for retail-branchen(152 i oktober 2022 mod 58 i oktober 2021).

     

    Om Dun & Bradstreet

    Dun & Bradstreet er en global markedsleder i levering af erhvervsdata og analyser, der gør virksomheder over hele verden i stand til at forbedre deres resultater. Dun & Bradstreets Data Cloud udvikler løsninger og giver indsigt, der gør kunderne i stand til at øge omsætningen, reducere omkostningerne, mindske risici og transformere deres virksomheder. Siden 1841 har virksomheder af alle størrelser benyttet sig af Dun & Bradstreets hjælp til risikostyring og afdækning af muligheder.

     

     

    Anbefalede artikler