<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
materialepladsen1

Annonce

Nemhed og ressourceoptimering er i fokus hos hurtigvoksende materialehandler

  • Materialer og Løsninger
  • Anlæg
  • Veje og Infrastruktur
  • Landskab
  • 2026-08-31
  • | Af Tim Panduro

  • Materialepladsen har siden begyndelsen i 2014 etableret adskillige pladser på Sjælland – senest er Greve kommet på landkortet i konceptet, der byder på selvbetjening døgnet rundt.

    Hvis trangen til at anskaffe en bunke grus eller en trailerfuld økologisk pilekompost banker på klokken tre om natten, er der ingen grund til at ligge søvnløs – i hvert fald ikke, hvis man bor på Sjælland. Her har Materialepladsen  siden 2014 tilbudt døgnåbne materialepladser, som håndværkere, entreprenører og private kunder kan betjene sig selv.

     


     

    Ny plads i Greve

    I marts åbnede den seneste og rigest udstyrede plads i Greve, der dermed sluttede sig til Helsinge, Roskilde, Ringsted, Næstved og Vordingborg på det døgnåbne sjællandskort.

     

    – Greve er vores nye flagskib med plads til 43 produkter inden for sten, grus, granit, flis og muldjord, siger Allan Johansen, der er direktør i Materialepladsen.

     

    materialepladsen5
    materialepladsen4
     
     

     

    Virksomheden har 12 år på bagen i sin nuværende udformning, men udspringet af en familievirksomhed, der nu drives af tredje generation – der valgte at udbygge vognmandsforretningen med materialeforsyning.

     

    – Selv om vi har meget selvbetjening, leverer vi også, og det passer fantastisk med vores vognmandsforretning, at vi har mange pladser. Det giver mindst mulig tom-kørsel, og det giver så igen mulighed for at have skarpe leveringspriser, siger direktøren.

     

    Men prisen er ikke den eneste fordel. Verdens ressourcer er blevet mere knappe.

     

    – Når man bestiller til levering på vores hjemmeside, kan man sætte flueben i fleksibel levering, der giver et par dage mere for os at levere i. På den måde kan vi planlægge leveringer på stribe, og vi sparer i i gennemsnit 30 kilometer pr. levering, og det sparer igen brændstof og CO2 og giver mindre slid på dæk og lastvogn. Det bliver til en del, når vi summer det op, siger han.

     

     

    Også naturressourcerne er i fokus.

     

    – Vi oplever at flere og flere efterspørger produkter, der har en grønnere profil. Da vi skiftede til 50 procent cirkulært topdress, fordoblede vi vores salg, og vi ser også, at spagnumfri plantemuld og økologisk pilekompost er populært, siger han og tilføjer, at Materialepladsen er den eneste forhandler af pilekomposten i løs vægt på Sjælland.

     

    materialepladsen2
    materialepladsen3
     
     

     

    Allan Johansen vurderer, at 15-20 % af kunderne har en klart grøn profil, og han forventer, at det vil stige i fremtiden.

     

    – Vi er partner med Freetrailer. I denne måned har vi rundet 25.000 udlejninger, og hvis vi bare siger, hver person lejer en trailer ti gange, at vi har 2500 kunder, der ikke har været nødt til at købe en trailer. Så er det ressourcetræk sparet. Man kan også låne en gratis læssemaskine, og på fire af vores pladser kan erhvervskunder låne en maxilæsser.

     

    På grus, jord, granit, flis og de andre varer på hylderne er der også tænkt i ressourcemaksimering.

     

     

    – Vores budskab er, at man skal hente, hvad man tror, man skal bruge, og så kan man altid hente mere eller få mere leveret. Så minimerer man risikoen for spild, siger direktøren, der også fremhæver, at man kan hente en gratis vareprøve – vejningen af bilerne registrerer nemlig ikke mængder op til 2,5 kilo, som man gratis – og ganske lovligt – kan tage med hjem, så man kan sammenligne farver eller give slutkunden mulighed for at vurdere produktet.

     

    Hvis hele selvbetjeningsaspektet kan virke foruroligende, beroliger Allan Johansen med en gennemgang af den lette proces.

     

    – Du kommer med din trailer, kører ind på en vægt, trækker en billet med en QR-kode og tager en læsser. Når du kører ud, er det igen over vægten, scanner billet og vælger på terminalen, hvilket produkt, du har taget. Skal du bruge flere forskellige materialer, tager du bare turen igen, slutter han.

    Anbefalede artikler