<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
materialepladsen_top

Ny døgnåben materialeplads åbner i Greve

  • Byggeriets udvikling
  • Anlæg
  • Byggepladsen
  • Virksomhedsnyt
  • Landskab
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • 2026-03-18
  • | Af Redaktionen

  • Den 28. marts inviterer Materialepladsen til åbningsfest i Greve, hvor en ny plads giver døgnadgang til at hente grus, sten, flis og muld, så man nemt kan afhente materialer til byggepladsen.

    Nu bliver det tættere på at hente materialer i Storkøbenhavn, når Materialepladsen åbner sin nye plads på Lunikvej 27. Pladsen er omkring 300 m2 og får sortiment af blandt andet granit, sten, grus, muld og flis i mere end 40 varianter.

    Den nye afdeling bliver faktisk den første Materialeplads ved Storkøbenhavn. Ved åbningen deltager Greve Kommunes borgmester, Pernille Beckmann, som står for den officielle indvielse.

    – Vi har glædet os meget til at åbne pladsen i Greve, der ligger lunt i forhold til byen, omegnskommunerne og Storkøbenhavn. Vi starter med en klassisk åbningsfest med gratis vareprøver, konkurrencer, kaffe, øl, vand og pølsevogn – og vi håber selvfølgelig, at så mange som muligt vil lægge vejen forbi, siger Allan Johansen, direktør i Materialepladsen, i en pressemeddelelse.

    Hent selv fra fem kilo til flere tons

    Materialepladsen Greve tilbyder afhentning af materialer i både små og store mængder. Kunder kan købe fra fem kilo og op til flere tons, som selv kan vejes og afhentes på pladsen hele døgnet.

    Virksomhedens koncept bygger på fleksibel adgang til materialer uden for traditionelle åbningstider. Det skal ifølge Materialepladsen gøre det lettere for både private og professionelle at supplere opgaver, når behovet opstår.

    – Det, at Materialepladsen er døgnåben, betyder ikke nødvendigvis, at folk henter plantemuld klokken tre om natten, snarere at der ikke er stress på i forhold til at nå det inden en bestemt lukketid. Måske har man købt for lidt og står og mangler flis til de sidste to kvadratmeter. Det kan man så bare tage ud at hente i den præcise mængde – også en lørdag klokken halv ni om aftenen, forklarer Allan Johansen.

    materialepladsen1

     

    Udvider eksisterende koncept til Greve

    Materialepladsen har i forvejen afdelinger i Ringsted, Næstved, Vordingborg, Roskilde og Helsinge. Ifølge virksomheden kommer kunderne på de eksisterende pladser ofte fra et opland inden for en radius af cirka 20 kilometer for at hente materialer i fleksible mængder.

    Maskiner, trailerudlejning og levering

    På pladsen i Greve kan private kunder benytte to minilæssere. Kunder med erhvervskonto får desuden adgang til en maxilæsser. Brug af læssemaskiner kræver henholdsvis læssekort eller kontokort.

    Derudover tilbyder virksomheden trailerudlejning, vejeservice til campingvogne, trykluft til dæk, trailerberegner samt mulighed for at få vareprøver.

    For kunder, der ikke selv ønsker at hente materialerne, tilbyder Materialepladsen dag-til-dag-levering på alle hverdage på Sjælland og de brofaste øer, dog ikke Fyn, ved bestilling inden klokken 24. Materialer kan også bestilles via virksomhedens webshop.

    Åbningsdag med rabat og aktiviteter

    Åbningsarrangementet finder sted lørdag den 28. marts fra klokken 10.00 til 15.00.

    I det tidsrum tilbyder Materialepladsen 25 % rabat på alle materialer til privatkunder. Der vil desuden være pølsevogn, kaffe, øl, vand og konkurrencer.

    En af aktiviteterne går ud på at gætte, hvor meget træflis der er på en trailer. Vinderen får materialet med hjem eller leveret i en bigbag på adressen.

     

    Læs flere artikler om den effektive byggeplads

    Anbefalede artikler