Nedrivnings-specialist: Vi skal genbruge selve leverpostejen i bygningen

Kan man genbruge en tom bygning; stikkontakter, loftsplader, skillevægge, tekøkkener? Ikke blot ’fois gras’en, om man vil – de charmerende vinduer eller trapper. Søndergaard A/S er lidt af en pioner på bæredygtig nedrivning. På projekter som Jagtvej 169, den tidligere CF kaserne i Kolding og Oehlenschlægersgade Skole har nedrivningsfirmaet igennem samarbejder udviklet værktøjer til at kortlægge bygningsressourcer og forslag til genanvendelse.

 

- Der er meget snak om bæredygtighed, og en hel del ser nemmere ud fra et skrivebord, siger Kasper Sørensen, produktionsdirektør i Søndergaard:

 

- Hvis vi virkelig vil rykke på omstillingen, skal vi også genbruge de primære produkter. Selve leverpostejen i bygningen. - Ikke kun de særlige ting, men alt - dvs. gips, regler, trægulve, strøer, brædder, isolering, loftsplader, installationer. Alt, som er frit genanvendeligt, skal betragtes som en ressource, inden vi blot gør, som vi plejer.

 

Nødvendigt at tage en aktiv beslutning

At arbejde med anvendelsesværdien i materialer ligger i Søndergaards historie. Med mere end 60 år på bagen, var Søndergaard A/S også med i 1960 & 70erne, hvor man ligefrem betalte sig til at få nedrivningsopgaver for at sælge alle de gode, solide og genanvendelige materialer.

 

- Inden for de seneste år har vi så skruet op for at bidrage til genanvendelse med samarbejder med både Clean Cluster, ByK med TRUST samt ATP Ejendomme.

Generelt handler det om at tage nogle raske beslutninger. Vi vil gerne være en aktiv medspiller, give noget af os selv og vise, hvilke muligheder der er i markedet nu ud fra de gældende regler, siger Kasper Sørensen:

 

- Vi går længere end blot at fokusere på de enkelte pionerprojekter. I alle vores opgaver spiller vi vores erfaringer ind for få videregivet så mange ressourcer som muligt. Når det er sagt, så afhænger det også af bygherres vilje. For det kræver noget mere tid og plads, og her kan vi nogle gange møde lidt hindringer.

 

Visionære bygherrer viser vejen

Omstillingen bliver forstærket, når visionære bygherrer og rådgivere går med.  Fyrtårnsprojekter viser hele branchen mulighederne i at nedrive med henblik på at sikre ressourcerne til deres højeste værdier.

- I disse projekter er der givet plads og tid samt mulighed for, at man i fællesskab kan spille projekterne og udbyttet endnu stærkere. For at adskille ting på en anden måde, er ikke altid det billigste. Det kræver, at vi øver os, får omkostningerne ned og etableret nye afsætningsmuligheder, siger Kasper Sørensen:

 

 

- Til Jagtvej 169 lavede ATP og EKJ et udbud, hvor prisen ikke var det altafgørende. Tildelingskriterier for bæredygtighed var også et parameter.

En grundig ressourcekortlægning, sammenlagt med vores idéer og markedsmulighederne har medført, at alt er blevet vendt og drejet og søgt afsat 1:1, inden vi er gået et trin ned af skalaen til den gamle ’normal’.

 

- En af vores succesfaktorer har været, at ATP gav os plads på byggepladsen til at benytte eksisterende faciliteter til opmagasinering. Herfra har vi udført omkring 300 gennemførte auktioner via den digitale auktionsplatform Klaravik. Alt fra kiler, loftplader, beslag, gulvbrædder og vinduer er løbende blevet afsat. Det er blot en af de ting, som vi er ekstra stolte af på sagen.

 

Trægulve og bjælker bliver til nyt inventar

På Jagtvej 169 har Søndergaard startet et samarbejde med møbelsnedker Loudliving, der skaber produkter, hvor materialernes historie smelter sammen med formgivningen.

 

- Det, at man kan gå ind, vurdere samt høste ressourcerne – og skabe et nyt design, der er konkurrencedygtigt produceret i DK, er unikt. Det samarbejde var med til at starte en ny sløjfe, som færdigbindes, når det kommer retur til nybyggeriet i ny form.

 

- På sigt kan den tilgang bane vejen for en ny virksomhed ligesom Næste Skur. Men hvis ikke, der er nogen, som faciliteter muligheden, er der ingen, der kommer i gang, siger Kasper Sørensen.

 

 

Det kræver en kulturforstærkelse

Hos Søndergaard står de ikke med en hel kulturel omstilling, men en forstærkelse, siger Kasper Sørensen:

 

Det kræver tilstedeværelse der, hvor det sker, og det er for enden af kobenet og bajonetsaven, ikke i et excelark. Derfor er det vigtigt sammen med gutterne at finde de gode løsninger på udsortering af materialerne til højeste værdi. Alle vores funktionærer er derfor også tæt på opgaverne, og derfor lykkes vi i et bredere omfang.

 

 

 

Lovgivning og ressourcegodtgørelser

Et sted at sætte ind er på lovgivning, og virksomheder der kan tage imod ressourcerne og videreformidle dem, mener Kasper Sørensen:

 

- Uden lovgivning er det svært for arkitekten at tvinge bygherre til en bæredygtig løsning, hvis den billigste pris altid er succeskriteriet, og der ikke er krav til at udnytte ressourcerne. Jeg mener, at man burde indføre en form for ressourcegodtgørelse, inden man blot gør, som man plejer. Eksempelvis tømmer, der ikke er ramt af borebiller, råd el. svamp, kan afrenses. Så skal det recirkuleres og dokumenteres genbrugt, on site eller via. en virksomhed, der dokumenterer, at de benytter det i deres produktion.

 

- Vi mangler desuden flere virksomheder til at tage imod ressourcerne fra adskillelserne. Der sker en masse i markedet, men det går for langsomt, hvis du spørger mig.

 

- Vi har alle muligheder lige foran os, det handler om en generel omstilling på tværs af byggebranchen og at der er flere, der tør tage skridtet. Lad os alle turde og give noget af os selv. Så kan vi sammen hurtigere få drejet ’super coasteren’, som byggeriet er.