Annonce
Når uderummets belægninger skal holde i mange år
Luccon rådgiver om vedligehold af belægninger og udearealer, herunder vedligeholdelsesplaner, der giver bygherrer og boligforeninger et bedre overblik over drift og økonomi.
Over tid påvirkes belægninger af belastning fra den daglige brug, vejr, trafik, sol, frost-/tø perioder og naturlig nedbrydning. Uden løbende vedligeholdelse kan der opstå skader, som med tiden udvikler sig - nogle hurtigere og mere alvorligt end andre.
Louise Via Borchersen – Luccon A/S
Uanset om ejendommen har mange m² at vedligeholde eller mindre arealer - og om belægningen består af grus, sten, fliser eller asfalt, er vedligeholdelse vigtig.
Alle typer belægninger kræver regelmæssig vedligeholdelse. Manglende vedligehold medfører nedbrydning af belægningen og i værste fald af selve vejkassen. Det kan ende i en dyr istandsættelse eller totalrenovering. Regelmæssig vedligeholdelse sikrer, at ejendommens belægninger holder længere og fremstår pænere. Dette kan bestå af mindre opgaver, men det kræver, at man kender dem og ved, hvad der er behov for.
Vedligeholdelse af asfalt
Opstår der huller, lunker eller sætninger i asfaltbelægningen, bør man undersøge, om der er en egentlig årsag, som skal udbedres. Spild af olie fra biler er en væsentlig årsag til nedbrydning. Det kan være utætte ledninger, rotter eller almindelig slitage.
Læs også:
Til Herslevvej i Lejre Kommune har Luccon rådgivet om ny vejombygning og foretaget forundersøgelser
Vedligeholdelse af sten og fliser
Uanset om man har betonbelægningssten, fliser eller belægning udført med granitmaterialer, skal de vedligeholdes. Ukrudt skal fjernes, fuger skal være fyldt med egnet fugemateriale, og eventuelle sætninger eller lunker skal udbedres, så der ikke samler sig vand.
Vedligeholdelse af grusstier og -arealer
Er stier og pladser i boligforeningens gårdmiljø udført med grus, er det også vigtigt, at disse vedligeholdes. Lunker skal udbedres og det øverste lag af grusopbygningen skal vedligeholdes ved udlægning af eksempelvis slotsgrus.
Vedligeholdelsesplan – ´Et økonomisk værktøj`
En vedligeholdelsesplan tager udgangspunkt i en tilstandsregistrering. Tilstanden på belægninger gennemgås, eventuelle skader registreres og restlevetiden vurderes. På den baggrund udarbejdes en oversigt over det økonomiske behov – både her og nu og i de kommende år.
Vedligeholdelsesplanen giver boligforeningen et solidt beslutningsgrundlag og bedre mulighed for at planlægge budgettet.
Vedligeholdelsesplanen fra Luccon tilpasses den enkelte forening, økonomi og behov. Den kan udarbejdes for en årrække, der passer til den økonomiske planlægning, og den kan hjælpe foreningen med at prioritere de midler, man har til rådighed.
Læs flere artikler med inspiration til vedligehold af boligforeningens ejendom