Mere bæredygtighed med bedre brug af data

Rune Wehner er arkitekt og ansat i Digital Experience & Solutions Lab ved Alexandra Instituttet, der siden 1999 har anvendt den nyeste it-forskning til at opbygge bæredygtige og fremtidssikrede digitale løsninger, der løser nogle af de problemer, vi som samfund står over for.

 

- I det arbejde er de digitale værktøjer en rigtig god og vigtig udvidelse af værktøjskassen. Vi arbejder med alt fra store kvantitative datasæt til kvalitative observationer af adfærd og trivsel, siger Rune Wehner.

Lounge

 

I et nyt projekt med JJW Arkitekter vil han og Alexandra Instituttet se på, hvordan folk bevæger sig, bruger og tager ophold i fællesarealer og byrum og undersøge om den adfærd stemmer overens med de ideer arkitekter og byplanlæggere havde på tegnebrættet. Målet er at tilpasse funktionaliteten og tage den viden med til nye projekter.

 

- Vi mener, at digitale værktøjer giver flere og bedre muligheder. Vi arbejder typisk med beslutningsunderstøttende digitale værktøjer. Det vil sige, at de ikke skal være en facitliste, men skal suppleres med kvalitative input, erfaringer, diskussioner med mere, siger Rune Wehner.

Der er allerede en vidtstrakt brug af digitale værktøjer i byggebranchen. Men udviklingen har gået i retning af værktøjer, der kan ses på bundlinjen. Det er der ikke noget i vejen med, men viden og kvalitet går tabt, hvis man ikke tager andre kriterier med.

 

- Byggebranchen er på nogle områder meget digitaliseret, men på andre områder langt bagefter. Det er som regel profitten, der driver udviklingen, så på de områder, der er fuldt digitaliserede handler det primært om effektivitet og optimering, fordi det er lettere at identificere og giver resultat på bundlinjen. Det betyder, at de blødere, men på mange måder vigtigste, værdier ikke får den vægt, som jeg mener de bør have i udbud og proces. Det kvantificerbare tillægges langt større vægt, mens kvalitet ift. trivsel, brug og social bæredygtighed ofte, med højtflyvende hensigtserklæringer, omtales som noget mere subjektivt og ikke målbare parametre. Det vil vi gerne lave om på, så de får en mere central plads,” forklarer Rune.

 

 

Bedre brug er bæredygtigt

Pilotprojekt med JJW, skal kortlægge arealer og sammenholde dem med de oprindelige idéer om brugen af disse rum. Det skal gøres for at lære af og implementere de gode ting og undgå dem, der ikke fungerer.

 

- Fællesarealer og rum bliver ofte brugt på en helt anden måde, end de var tænkt. Mennesker gør heldigvis sjældent, som man regner med. Vores overordnede ide er, at man efter et byggeri står færdigt eller har gennemgået en omfattende renovering kan lave målinger, der viser om det nu også bruges som det blev tænkt og planlagt. Hvis ikke, så skal der måske laves tiltag eller ændringer i indretning, funktioner osv. Vi mener ikke, at en bygning er et afsluttet projekt, når den står færdig. Derimod er den en del af en løbende proces. Og man skal ikke undervurdere alternativt brug og aktiviteter, der opstår naturligt og organisk. De er næsten altid mere langtidsholdbare, end dem andre har planlagt, siger han og fortsætter:

 

- Man kan sige at bæredygtigt byggeri er summen af byggetekniske tiltag og den reelle brug af byggeriet. Byggeteknik + Adfærd = Realiseret Bæredygtighed.

 

Når klokken bliver 16 og arbejdsdagen er forbi står mange bygninger øde hen, indtil næste morgen. Men de skal stadig varmes døgnet rundt, selv om de kun bliver brugt halvdelen af tiden. Og de tomme lokaler kunne bruges til andre formål uden for normal arbejdstid. Det kunne give både økonomisk og klimamæssig mening.

 

- I forhold til bæredygtighed, så er vi overbeviste om, at der ligger en stor gevinst i at kunne være mere fælles om de faciliteter, der er i et givent område. Mange kontorer, skoler og offentlige bygninger står tomme ude for åbningstid. Imens bygger man andre faciliteter tæt på, der skal huse fritidsaktiviteter, der forgår udenfor kontortiden. Kan kontorets kantine være restaurant eller borgerkøkken om aftenen? Kan plejecentrets eller skolens idrætsfaciliteter erstatte et nyt fitnesscenter? Der er mange udfordringer, men vi tror godt, at vi kan udnytte det eksisterende bedre til glæde for alle.

 

 

Der mangler viden på området. Derfor er Alexandra Instituttet og JJW Arkitekter gået sammen om kortlægningen. Her skal indsamles data, så brugen af de eksisterende faciliteter kan optimeres. Det vil give mening og spare på nybyggerier i en tid, hvor byfortætningen er stor.

 

- I projektet med JJW Arkitekter er fokus på at indsamle data om bevægelsesflow, ophold og reelt brug via sensorer og observationer. Der er opgørelser fra idrætshaller, skoler, plejecentre osv. der viser, at der er kæmpe huller, hvor man kan benytte disses lokaler og faciliteter. Ideelt set kan man reducere mængden af byggerier og bygningsmasse, der opføre og opnå både mere bæredygtighed og bedre trivsel. Ikke mindst i denne tid hvor fortætningen og det historisk set voldsomme tempo på byggeriet er ved at kvæle vores byer og byrum, siger arkitekt Rune Wehner.

 

 

Projektet med JJW skal sætte gang i nye tanker og metoder, der kan sikre, at bygninger og uderum bliver brugt bedre og mere, end hidtil. Målet er at ende ud med en form for tilstandsrapport.

 

- Vi håber at det lille projekt vi er i gang med nu, kan fungere som et pilotprojekt for et mere ambitiøst livtag med dette spændende felt og vise om vores teser holder stik. I et fremtidigt projekt ønsker vi desuden at udvikle en brugsorienteret tilstandsrapport, der på lige linje med den bygningsmæssige. Vi forestiller os en 1-års- og en 5-års gennemgang med nedslag ift. brug, adfærd og trivsel, siger Rune Wehner.