<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Malingsystemer til vægge i vådrums fugtige zone – Forsidefoto

Malingsystemer til vægge i vådrums fugtige zone

Malingsystemer i fugtig zone skal være robuste og vandtætte

  • Materialer og Løsninger
  • Indeklima
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • 2022-11-14
  • | Tekst af Louise Skøtt Gadeberg, BYG-ERFA
  • Malingsystemer i vådrum har været anvendt gennem mange år på både tunge og lette vægge. Men anvendes der et malingsystem, der ikke er tilstrækkelig vandtæt eller robust, kan det give store problemer, fx i form af skimmelvækst. Erfaringsbladet om malingsystemer fra BYG-ERFA anviser, hvordan disse udføres korrekt på skeletvægge i fugtig zone.

    Malebehandling i et vådrum er en del af et samlet malingsystem, som typisk består af ”vådrumsspartel”, grunder/primer, klæber, glasfibervæv eller glasfilt, evt. vævfylder og efterspartling samt færdigstrygning med maling i én eller flere omgange. Bemærk, at der ikke må bruges en blanding af materialer fra forskellige systemer.

     

    Almindelig malebehandling på skeletvægge i vådrums fugtige zone er ikke en tilstrækkelig løsning, idet den ikke kan sikre væggens vandtæthed eller er tilstrækkelig robust til at kunne tåle stød og slag uden at blive skadet. Malebehandling i vådrum kan desuden blive misfarvet, hvilket især skyldes skimmelvækst, som kan optræde, hvor der er længere tids opfugtning, f.eks. pga. manglende udluftning eller aftørring.

     

     

    Det anviser erfaringsbladet ’Malingsystemer til vægge i vådrums fugtige zone’ (ID-nr. (42) 22 04 21), der er forfattet af en række fagkompetencer, bl.a. Martin Morelli, civilingeniør ph.d. i Bunch Bygningsfysik. Det er dette erfaringsblad, denne artikel tager udgangspunkt i, forklarer han.

     

    - Både vægge af uorganiske materialer og skeletvægge skal være vandtætte overalt– også ved samlinger og gennemføringer. Der kan kun opnås vandtæthed og tilstrækkelig diffusionsmodstand af malebehandlingen på væggene ved brug af de korrekte malingsystemer og den rigtige påføringsteknik – som skal være anvist af leverandøren.

     

    Brug af et malingsystem på vægge i vådrum kræver derfor sikkerhed for bl.a. vandtæthed, vanddamptæthed (diffusionsmodstand), vedhæftning, lagsammenhæng, modstandsevne mod stød og slag, rengøringsvenlighed, samt vedligehold af malingsystemet.


    MK-godkendelse, krav og regler

    Det anbefales generelt, at der anvendes malingsystemer med en MK-godkendelse, hvorved det sikres, at alle nationale krav til malingsystemet er opfyldt. En MK-godkendelse betyder bl.a., at leverandøren både skal dokumentere, at kravene er opfyldt, og stille en udførlig, dansksproget arbejdsbeskrivelse til rådighed. Denne godkendelse sikrer desuden, at kvaliteten af de anvendte produkter bibeholdes over tid. Ydermere er der flere krav og regler, malingsystemet skal opfylde.

     


    - Bygningsreglementet (BR18, red.) stiller krav om, at der på skeletvægge og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal anvendes et egnet vandtætningssystem. I vådrummets fugtige zone (se figur 1, red) kan malingsystemer, der opfylder betingelserne for at opnå en MK-godkendelse, anvendes som egnet vandtætningssystem, siger Martin Morelli.

     

    Han tilføjer, at SBi-anvisning 252 beskriver alle de egnede underlag for malingsystemer. For også på andre underlag, fx letbeton og murværk, bør der i vådrum kun anvendes malingsystemer, som opfylder betingelserne for at opnå en MK-godkendelse.

     

    - Reglerne er desuden fulgt op af anbefalinger fra BUILD (tidl. SBi) og Danske Malermestre om helt at undlade brug af malingsystem i vådzonen, og det kan du læse mere om i erfaringsbladet, siger han.

     

    Læs mere om materialekrav, skeletvægge og organisk materiale, dampspærre på ydervæg, vægge af uorganiske materialer, krav til udførelse, gode råd før, under og efter udførelsen – og ikke mindst kvalitetssikring i erfaringsbladet.

     

    Om BYG-ERFA

    • BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af "alment teknisk fælleseje". De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter.

     

     

     

     

     

    Anbefalede artikler