LABLAND: I kystsikring skal vi også se på de bløde værdier

I klima- og kystsikring trænger globale problemstillinger sig ind i udviklingen af knudepunkter, ankomststeder, levende lokalsamfund, rekreative oplevelser og den sociale friktion, som Aarhus-tegnestuen LABLAND kalder det.

 

I hvilken retning bevæger klimasikring sig?

Hos LABLAND begynder man at se, der sker ændringer i vores natursyn hen imod, at man ikke længere kun barrikaderer sig imod vand. Men nogle steder måske tillader vandet at komme ind og skabe naturmæssig og rekreativ værdi, siger kreativ partner i LABLAND Søren Kristensen:

 

- Vi kigger meget på, hvordan kyst og klimasikring kan skabe merværdi for lokalområdet. Ikke kun merværdi ift. nye funktioner, men også merværdi for de lokale kommercielle aktører i området. Vi har i dag de nødvendige værktøjer til at kunne screene og forudsige, hvilke områder, der ligger i risikozonen, og hvor vi skal kystsikre. Men vi skal blive endnu bedre til at se på, hvilke muligheder der ligger i lokalområderne og tage dialogen med de lokale aktører. Jeg tror, at det kan skabe en god og positiv udvikling af de små steder derude, som virkelig har brug for det. Vi skal ikke kun barrikadere, men også åbne op og inkludere, siger Søren Kristensen.

 

Tegnestuen har gode erfaringer med at tage borgerne med helt fra begyndelsen og er en grundlæggende værdi i deres projekter.

Klimasikring Omø idag

- Det har vi gjort lige siden, vi startede LABLAND. Borgerne er en del af hverdagen. Vi kommer som tegnestue med nye tanker og ideer udefra, og det er altid en god kombination ift. at prøve at se nye muligheder i hverdag, bygger på de stærke værdier i området. Fordi det er dem, der skal bære det videre. Vi vil gerne som tegnestue være fortaler for at trække de bløde værdier ind i klimasikring - formidling, oplevelsen af naturen og stedet, og hvorfor vi gør det bedst, så det løfter fokus på de bløde værdier her.

 

Ø-Havnens klimasikring lader vandet komme ind

LABLAND har lige afsluttet projektet Ø-Havnen i samarbejde med LAG-Småøerne – der er en sammenslutning af 27 småøer, hvor de arbejdede med Ø-Havnen og herunder klimasikring.  Havnene er øernes knudepunkter for ophold, bevægelse, aktiviteter og handel. Når færgerne kommer ind, går alting meget rationelt og stærkt, og klimatiltag må helst ikke skabe barrierer.

 

Omø – nedslidt havnekontor bliver til en fælles arbejdsstation og et ankomstpunkt

- På Omø og Aarø har vi valgt en lidt anden tilgang til klimasikring. I stedet for at bygge et værn mod vandet, vil vi koncentrere klimasikringen om havnenes bygningsmasse og sige, at vandet gerne må gerne skylle ind over havnefladen, for det tager den ikke skade af, når det sker i korte perioder. I stedet tilfører vi værdi til nærmiljøet, herunder aktiverer bygningsmassen i klimasikringen. Sammen med Omø gik LABLAND ind og sagde, hvor stor er risikoen for, at vandet skyller ind over havnefladen, og hvad ligger i farezonen? fortæller Søren Kristensen:

 

- Vi har et havnekontor, der er  særligt udsat, fordi det ligger udenfor bolværket, der klimasikrer havneområdet i dag. En risiko, der skulle tages med i ligningen i transformationen. Vi løfter havnekontoret op, så vandet kan løbe ind under bygningen de få dage, det sker. Samtidig får man et hulrum under bygningen, der kan løse praktiske funktioner relateret til færgedriften og understøtte sammenhængen mellem fiskerihavnen og lystbådehavnen. Områder, som i dag adskilles af den eksisterende havnebygning. Så kan man komme op i bygningen og få udsyn udover havnen, med Storebælt og højbroen i horisonten. Den bliver en ventesal, et formidlingspunkt og en fælles arbejdsstation, hvor øens private aktører sammen med havnefogeden kan mødes og have en fælles arbejdsplads. En idé, der blev skabt sammen med de lokale.

 

Aarø – stier på diger til bløde trafikanter

På Aarø skal man lave en havneudvidelse og på samme tid indtænke klimasikring af havnen. I dag er der rent pladsmæssigt udfordringer på havnen, både når det gælder afvikling af den hårde og den bløde trafik. Men også når det gælder udvikling af de eksisterende bygninger. Flere private aktører på Aarø gerne vil ned på havnen og skabe blikfang, når turisterne i højsæsonerne ankommer med færgen.

 

- Vi bruger klimasikringen til at skabe plads til dem mellem bygningerne og styrke et flow på tværs af havnen. Derved løser vi udfordringerne på havnen i dag, hvor bløde- og hårde trafikanter blandes, når færgen lægger til. På samme tid leder vi turisterne på tværs af havnens bygninger - i sikker afstand fra bilerne - hvor de private aktører på Aarø flytter ind og tilbyder turisterne alt fra lækker mad til lokale produkter alt sammen produceret på Aarø, siger Søren Kristensen og fortsætter:

 

- Her løfter vi ikke havnens eksisterende flade eller bygger en mur. Vi koncentrerer i stedet klimasikringen til at løfte de nye havnebygninger op på plateauer, hvor vandet kan løbe ind imellem øerne, der samtidig skaber opholdsmuligheder om - og mellem bygningerne. På Aarø er der f.eks. også nogle større arealer omkring havnen, hvor man siger, det gør ikke noget, at de bliver oversvømmet, fordi man har et dige, der kystsikrer Aarø by. Her har vi talt om at forlænge diget fra byen ned til havnen, så det i fremtiden bliver muligt at gå oppe på diget. Det giver en ny adgangsvej til havnen for de bløde trafikanter og adskiller dem fra bilerne i det trafikale knudepunkt mellem by og havn.

Indsejlingen til Omø Havn

Udvikling af små lokale steder

Ø-havnene er en ting. Andre steder langs kysten er kræfterne stærke, men alligevel kan man godt gå ind og se på, hvilke potentialer de lokale steder har, siger Søren Kristensen:

 

- Jeg synes, at vi skal prøve at sprede paletten mere ud ift. kystsikring og sige, at det er godt at skabe noget merværdi ift. kysterne, men hvordan kan de lokale beboere bygge noget forretning op om det?  Der savner jeg de gode eksempler herhjemme. Det handler meget om at komme ud og opleve kysten. Det er også meget fint, men det kunne bare giver nogle andre muligheder og give noget tilbage til lokalområdet. Noget der skaber udvikling og vækst i området.