Kvindelige håndværkere er værdifulde forbilleder
Repræsentation er vigtig, når vi vil ændre en kultur. Og det vil vi i håndværksfagene, hvor vi ønsker en mangfoldig kultur og bredere kønsdiversitet. Mød Sandra Jørgensen fra Tv-programmet Danmark Stærkeste Hænder, som er forbillede for nye og nuværende håndværkere.
I de 7 år, Sandra Jørgensen har været tømrer, har hun kun haft én kvindelig kollega. På tømreruddannelsen var hun den eneste kvinde på hele årgangen, hvor der hverken var kvinder på årgangen før eller efter hende. Nu deltager hun i DR-programmet ’Danmarks Stærkeste Hænder’ for at vise branchen og omverdenen, at kvinder godt kan.
Foto af Per Arnesen
At være kvinde og tømrer
Sandra startede på tømreruddannelsen som 16-årige direkte fra 9. klasse og har nu som 27-årig allerede flere års erfaring som tømrer. At hun er værdifuld for sin mester og sine kollegaer, er der ingen tvivl om - hun er ung, frisk og fagligt stærk med en fireårig tømreruddannelse. Men hendes vej ind i branchen har ikke været uden besvær og at finde sig til rette, har taget tid.
- Jeg føler helt sikkert, at jeg igennem tiden er blevet fravalgt pga. mit køn, og jeg har generelt skullet vise mit værd lidt ekstra. Allerede under uddannelsen var de andre elever skeptiske, og hvis jeg gjorde en fejl, så var det fordi jeg var kvinde. Det var også svært at få en læreplads, hvor jeg blev mødt med fordomme om, at jeg ikke kunne løfte noget, og derfor skulle jeg ikke være i tømrer, fortæller Sandra.
Sandra står ikke alene med sin oplevelse. I en rapport fra Byggeriets Kvinderåd beskriver rådet den hårde tone, macho-kultur og manglende anerkendelse som årsager til, at kvinder fravælger arbejde i branchen (Byggeriets Kvinderåd 2019). Men trods udfordringerne med fordomme om at kvinder ikke egner sig som tømrer, er Sandra godt tilpas i dag og arbejder for et firma, hvor hun føler sig værdsat.
- Jeg er den første og eneste kvinde i det firma, hvor jeg arbejder nu. Jeg tror, at min mester ser det som en fordel, fordi jeg griber tingene lidt anderledes an. I hvert fald så prøver jeg bevidst at nedtone den hårde tone og i stedet være mere kundeorienteret, fortæller Sandra.
Sandras indsats for at ændre tonen gør hende værdifuld i den bredere indsats for en mere inkluderende og diverse kultur i branchen – som også undersøgelserne fra Byggeriets Kvinderåd peger på, er nødvendige. Som firmaets ansigt udadtil er hun på samme tid med til at løfte firmaets image og påvirke håndværkerfagets image overordnet.
Foto af Per Arnesen
Gør op med fordomme om håndværkere
Som ambassadør for Boss Ladies, et initiativ, der fremmer kvinder i bygge- og anlægsbranchen, er Sandra med til at nedbryde stereotype forestillinger om håndværkere.
- Vi holder oplæg for skoleklasser, hvor vi taler med de unge om fordomme, hvordan de opstår, og hvordan det ikke behøver at være sådan. Mange af de unge helt ned til 7. klasse beskriver en håndværker, som en, der drikker bajere, og som er ordblind og ubegavet, fortæller Sandra.
Hun fortæller desuden, at tanken om, at hun skulle være håndværker er helt fraværende hos børnene, da de til slut bliver adspurgt, hvem håndværkeren i rummet er.
Medvirken i ’Danmarks Stærkeste Hænder
Sandras engagement for en større kønsdiversitet er ikke til at tage fejl af og var en af grundene til, at hun sagde ja til at være med i DRs nye underholdningsprogram ’Danmarks Stærkeste Hænder.
- Jeg valgte at deltage i programmet for at udfordre mig selv, men også for at vise, at kvinder har en plads i branchen. Selv har jeg ikke haft kvindelige forbilleder – fordi der ikke har været nogle, så hvis jeg kan være det for andre, er det fedt, siger Sandra.
Forbilleder er vigtige for det de repræsenterer. Og i programmet viser Sandra og de andre kvindelige og mandlige medvirkende, at faglighed ikke har noget med køn at gøre. Tværtimod udstiller programmet fordomme om håndværkerfagene og viser hvor dybt forankret i kollektive norm-fortællinger, fordomme er, at ikke håndværkerne selv kan sige sig fri fra dem. Vi har derfor brug for forbilleder som Sandra, der bidrager til en mangfoldig diskussion og kan være med til at ændre samfundets syn på faget – både indbyrdes og udadtil.