<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
SP Jensen Lars Søndergaard Pedersen (tv) og Morten Hybertz Bak (th) på ressourceplads2

SP Jensen Lars Søndergaard Pedersen (tv) og Morten Hybertz Bak (th) på ressourceplads

Kortlægger kørsel og øger fokus på ESG i entreprenørvirksomheden

  • Byggeriets udvikling
  • Byggepladsen
  • Anlæg
  • Den effektive byggeproces
  • Uddannelse og Rekruttering
  • IT og ny teknologi
  • Renovering
  • 2025-04-16
  • | Af Malene K. Holm
  • Med sin første ESG-rapport tager entreprenørvirksomheden S.P. Jensen næste skridt i den grønne omstilling – blandt andet gennem reduktion af CO2 fra transport og håndtering af stigende mængder asbestaffald på ny ressourceplads.

    SP Jensen Morten Hybertz Bak (tv) og Lars Søndergaard Pedersen (th) inspicerer miljøvogn


    Service og entreprenørvirksomheden S.P. Jensen har netop præsenteret sit regnskab for 2024, og samtidig offentliggjort sin første ESG-rapport. Rapporten bliver en ny rettesnor for virksomhedens arbejde med klima, miljø og sociale indsatser – og er resultatet af flere års strategisk udvikling.

    - For os er bæredygtighed og ESG i høj grad et konkurrenceparameter, der styrker os i vores relationer til kunder og samarbejdspartnere. Men det er også en del af vores kultur – noget vi gør, fordi det giver mening for os, ikke fordi vi skal, fortæller adm. direktør i S.P. Jensen, Morten Hybertz Bak, i en pressemeddelelse.

    Særligt har analyser af kørsel afsløret et potentiale for CO2-reduktion, mens investeringer i en ny ressourceplads og en kraftig stigning i asbestopgaver også spiller væsentlige roller i ESG-arbejdet.

    Virksomheden kom ud af 2024 med et overskud på 2,1 mio. kr. efter skat – et fald fra 4,3 mio. kr. året før – men med en styrket grøn profil.

     

    Kørsel kortlagt og gjort mere effektiv

    Som service- og entreprenørvirksomhed med speciale i forsikringssager og boligvedligehold er kørsel en stor post i CO2-regnskabet hos S.P. Jensen. En GPS-analyse fra slutningen af 2024 viste, at omkring 5 % af virksomhedens samlede CO2-udledning stammede fra håndværkernes transport – svarende til cirka 80.000 kilometer og 160 arbejdstimer hver måned.

    - Der var både en potentiel CO2-besparelse, men i høj grad også en økonomisk gevinst at hente ved at effektivisere vores kørsel, siger QSHE og bæredygtighedsmanager Lars Søndergaard Pedersen.

    Første tiltag blev sat i gang i VVS-afdelingen, hvor det i årets første kvartal lykkedes at reducere antallet af kilometer med over 25 % og tiden hos leverandører med 65 %. Nøglen har været bedre planlægning og central bestilling af materialer til direkte levering hos kunderne.

    En ny ressourceplads skal også bidrage, og her vil affald fremover blive afhentet med lastbil direkte fra byggepladsen, hvilket sparer håndværkerne for kørsel frem og tilbage.

    Flere asbestopgaver kræver nye løsninger

    Et andet område i vækst er asbesthåndtering. Som følge af ny autorisationslov har S.P. Jensen investeret i miljøvogne, specialværktøj og uddannelse af medarbejdere. Og det har vist sig nødvendigt, for i første kvartal 2025 har virksomheden haft 300 % flere asbestsager end i hele 2024. Det svarer til cirka 340 tons asbestholdigt byggeaffald – mod 90 tons hele året før.

    - Når mængden af affald til deponi stiger, er det en god ting, fordi det betyder, at flere gør brug af vores kompetencer inden for asbestsanering, siger Morten Hybertz Bak.

    Målet er samtidig at kunne sortere og genbruge en større andel af det ikke-farlige byggeaffald. Den nyetablerede ressourceplads – hvor antallet af affaldsfraktioner er øget fra otte til 36 – skal gøre det muligt at flytte affald højere op i værdikæden og styrke den cirkulære økonomi.

    Læs mere om digitalisering af byggebranchen

    Anbefalede artikler