Klimasikring i sårbare områder kan være en kompliceret affære

Morten Holm Gylling fra København kommunes, Teknik- og miljøforvaltning

Klimasikringsprojekter er altid en udfordring i Danmarks større byer. Pladsen er knap, og mange aktører kan have interesse i det samme byrum. Men udfordringen findes ikke kun de steder, hvor der i forvejen er asfalt og bygninger – andre byrum kan også byde på særlige problemstillinger.

For tiden er Københavns Kommune i gang med et klimasikringsprojekt på den 119 år gamle Bispebjerg Kirkegård. De omliggende områder er stærkt bebyggede og befæstede, og blandt andet Skoleholdervej ved kirkegården har været ramt af oversvømmelser ved store regnskyl. Derfor er den store kirkegård velegnet til overfladebassiner.

Lige nu er det første af to delprojekter i gang – der skal etableres bassiner i et område mellem Nordre og Søndre Kapel. Men det er ikke lige til at gå i jorden med større entreprenørprojekter på en kirkegård.

– Vi har et forarbejde i en masterplan, der fortæller, hvilke særlige risici og forhold, vi skal være opmærksomme på, fortæller Morten Holm Gylling, der er projektleder for Teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune på den første etape af to på Bispebjerg Kirkegård.

– Det er altid vigtigt at få involveret alle parter, når man arbejder på følsomme områder, men særligt i forhold til arbejdet på dette sted, handler det om at sætte sig ind i, hvad det er for et sted, hvem, der , der har noget på spil og hvilke bindinger der ligger for projektet. Vi skal hele vejen rundt med både kirkegårdens administration, gartnere og andre aktører, siger projektlederen.

Det første klimasikringsprojekt er ved at blive udført i et område, der er nyindrettet til begravelser i 2020-2021. Tidligere har der været materielplads, og gamle kort kunne ikke påvise begravelser i området. Alligevel blev der lavet en politik for, hvad man skulle gøre, hvis der dukkede skeletdele eller andre spor af begravelser op.

– Vi har lavet beskrivelser af de hensyn, entreprenørerne skulle tage, hvis der var løse fund af knogler og skeletter. Området er også vurderet til at have moderat til stor risiko for oldtidsminder, men heldigvis for projektet er der ikke dukket noget op. Det kan nemlig være dyrt og temmelig forsinkende.

Særlige udfordringer

En del af afdelingerne på Bispebjerg Kirkegård skal ifølge en udviklingsplan for kirkegården overgå til rekreative områder, men på store dele af afdelingerne er der stadig aktive gravpladser, og arbejdet nær de to kapeller stillede særlige udfordringer.


– En del af organiseringen har handlet om at få styr på forudsætningerne for, hvornår arbejdet kunne udføres. En del af kapelhøjtidelighederne i Søndre Kapel måtte flyttes til Nordre Kapel på Vestre Kirkegård i en periode på fem uger, siger projektlederen, der beskriver opgaven som meget kompleks.


– Det koster utroligt mange timer i planlægningsfasen, men det er også noget af det, der ansporer mig. Jeg er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet på en linje, hvor man har en meget holistisk tilgang med involvering af forskellige fagligheder i procesplanlægningen. Så det er et spændende projekt at arbejde med.

Projektet forventes afsluttet i det tidlige efterår. I løbet af et par år går næste etape i gang i et område, der tidligere har huset begravelser.

– Udgangspunktet er udviklingsplanen for Bispebjerg Kirkegård, der udpeger områder, der skal overgå til rekreativ brug. Men det er en plan, der strækker sig over 50 år, og ikke alle gravstederne er hjemfaldne. Derfor skal vi se på, hvordan vi kan indpasse projekterne i forhold til gamle gravsteder, gamle træer og andre elementer, siger han.