KRADS: Arkitektur former sig efter landskabet, mennesker og kulturen

Om det er på vulkanøen i Nordatlanten eller i Randers, så ser tegnestuen KRADS på den lokale kontekst og byggetraditioner, når de udvikler projekter. Vi møder Kristján Eggertsson på tegnestuen på Nørrebrogade i København, hvor han har taget to projekter frem, der på forskellig vis viser KRADS’ måde at arbejde på. Tegnestuens anden partner Kristján Örn Kjartansson er i Reykjavik, og derudover har tegnestuen 4 medarbejdere.

 

- De to projekter er ret forskellige. Både programmatisk, men også i deres opbygning, formsprog, materialevalg og arkitektoniske udsagn. Vores tilgang er altid at tage hvert projekt for sig og udvikle det ud fra de kontekstuelle og kulturelle sammenhænge de indgår i, i tæt dialog med bygherren, fortæller Kristján.

- Ret hurtigt efter vi blev færdige med arkitektskolen, fandt vi vores vej. Vi kommer begge fra Island, men har studeret og arbejdet på tegnestuer i Danmark, før vi etablerede vores egen praksis med base i begge lande. Der er mange ligheder mellem Island og Danmark, men også store forskelle, f.eks. i landskab, klima og kultur. At praktisere begge steder giver os et nuanceret blik på skandinavisk byggetradition. Den vil vi gerne bidrage til ved at bygge os ind i den lokale kontekst på en nyskabende måde.

 

KRADS har tegnet en lang række projekter i Island - og i Danmark bl.a. Vandhaverne i Skjern i samarbejde med arkitekt Bo Christiansen, og en villa i Randers, der vandt Randers Kommunes Arkitekturpris i 2014.

 

Nyfortolkning af byhuse

Boligbyggeriet Dvergur er udviklet fra en konkurrence, som KRADS vandt i 2017 sammen med en lokal entreprenør og den islandske tegnestue Trípólí. På hjørnegrunden i Hafnarfjörður, en lille havneby udenfor Reykjavik, stod tidligere en stor tømmerfabrik i beton. Kommunen ønskede at få forslag til, hvad der kunne erstatte den faldefærdige og forladte struktur i det gamle centrum, siger Kristján:

 

- Omkring den lå kun fine gamle træhuse med sadeltage på den stejle klippegrund, der skråner ned mod centrum af Hafnarfjörður.

KRADS’ forslag er en forholdsvis tæt bebyggelse, som består af i alt af 5 bygninger. Ligesom de omkringliggende huse er de organisk placeret i landskabet, og så omkranser de samtidig en ny fælles have. Arkitektonisk falder de ind i omgivelserne på det skrånende terræn, imens al parkering er lagt ind i bakken under haven imellem bygningerne.

 

- Bygningerne er alle støbt i beton in-situ. I Island er der ikke ler i undergrunden til tegl, og heller ikke mange træer. Derfor er det stadig den mest almindelige bygningsmetode, som vores entreprenør på dette projekt har en stor erfaring med.

- Dvergur skriver sig ind i konteksten af de små huse, der er beklædt med sinusplader i varierende farver.  Men i vores byggeri har husene fået et  mere moderne udtryk gennem detaljering, vinduessætning og farvesammensætning. Intentionen er, at de danner en symbiotisk helhed med omgivelserne, når de står færdige. Indenfor er lejlighederne organiseret, så køkken og spisestue vender ind mod fællesgården, imens dagligstuerne åbner sig mod byen.

 

Boligbyggeriet indeholder blandet erhverv i stueetagerne og i alt 19 lejligheder. Alle med hver sin private indgang ad en fortrappe op til lejligheden.

 

Nænsomt gemt inde i landskabet

Det andet projekt er et sommerhus, der ligger i Thingvellir, en storslået nationalpark ca. 1 times kørsel fra Reykjavik. Huset er inspireret af de islandske tørvehuse, som falder i et med landskabet. Sommerhuset her er en moderne fortolkning deraf og har et støbt fundament og betondæk i tre forskudte niveauer med en trækonstruktion ovenpå, der afsluttes med et begrønnet tag, forklarer Kristján:

- Med undtagelse af enkelte spredte fritidshuse fremstår området uberørt. Den skrånende grund er tæt tilvokset med træer og krat, som er ret usædvanligt i Island. Intentionen var at bevare så meget af bevoksningen som muligt ved at integrere bygningen nænsomt i landskabet og skabe varierende udkig mod områdets storslåede natur.

 

For at bevare landskabet, er ydervæggenes træskelet bygget som flade moduler på et værksted, og er blevet løftet ind på grunden fra en kranbil, for at formindske belastning under byggeprocessen.

 

- Og så har kunden selv, Tina Dickow og hendes mand Helgi Jónsson, faktisk bygget med på huset. Begges fædre er tømrer, og de har stået for al husets beklædning og størstedelen af det indvendige sammen med Helgi, som også er god til at bygge. Derfor tog det også lidt tid før huset stod færdigt, fordi hver eneste detalje blev gennemtænkt og overvejet i fællesskab. Vi lukkede det i 2017, men det var først tre år senere at det blev helt færdigt.

 

Dialog med mennesker og lokale byggetraditioner

Begge projekter er blevet til i tæt samarbejde med kunderne, for det er tegnestuens erfaring, at det giver de bedste resultater.

 

- Projekterne bliver skabt i det her levende samspil med bygherre og andre interessenter. Vi havde en tæt dialog med kommunen og en del borgerinddragelse i boligbyggeriet i Hafnarfjordur.

- Og i forhold til sommerhuset er en af grundene til at lade græstaget vokse sammen med terrænet faktisk, at der ligger andre sommerhuse højere oppe i bakken. Derfor var det et specifikt ønske fra bygherren, at sommerhuset skulle være så lidt synligt  som muligt for naboerne. Så de også kan nyde en uforstyrret udsigt over vandet og landskabet, runder Kristján Eggertsson af.