Hvorfor er det så svært for små håndværksfirmaer at bygge mere bæredygtigt?

Bygge- & Anlægsavisen har talt med Mette Skouenborg og Stephan P. Sander fra Værdibyg, som arbejder med at udvikle en webportal, der giver de mindre aktører i små byggeprojekter viden og gode råd til at indføre mere bæredygtige løsninger i deres projekter. I den forbindelse har man foretaget en mængde interviews med personer fra danske håndværksvirksomheder omkring udfordringerne med at bygge mere bæredygtigt. Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond.

 

Hvorfor er det svært at arbejde med bæredygtighed på byggepladsen i forhold til på tegnebordet eller i produktionslokalet?

- På byggepladsen er hele forretningen i høj grad hængt op på, at man løser en opgave med velkendte metoder. De fleste entreprenører tjener penge på at lave afprøvede og velfungerende løsninger i højt tempo. Og de er vant til at skaffe nye opgaver ved præcist at kunne vurdere hvad, det koster at levere løsningen med de metoder, de kender. Hvis man gør noget nyt, så kræver det altid, at man skal afprøve og lære nye metoder og arbejdsgange. Og den proces udfordrer i særlig grad dem på byggepladsen.

Så det høje tempo er en del af forklaringen?

- Vores måder at bygge på er baseret på en meget høj grad af industrialisering, hvor mange entreprenører har et tæt samspil med velkendte materialeproducenter og byggesystemer. Det giver et meget lavt niveau af risiko – både i forhold til materialernes holdbarhed på den lange bane og produktionsprisen. Det gør det også meget svært at begynde at lave en anden type løsninger, som ikke er ligeså gennem-industrialiserede. Men den grønne omstilling kræver bare forandringer i et langt større tempo end hvad, byggeriet er vant til, og der er brug for ret radikale forandringer.

 

Hvilke virksomheder blandt de udførende arbejder med at bygge mere bæredygtigt i dag?

- Vi oplever, at der er en lille gruppe virksomheder, der tager bæredygtighed ind som en central del af deres forretning. De profilerer sig netop på at kunne levere de mere bæredygtige løsninger, som mange taler om, men som de færreste tør give sig i kast med, når det kommer til stykket. Men vi oplever også, at der er meget langt fra den lille gruppe ildsjæls-virksomheder og ned til bredden af de udførende virksomheder og det man kan kalde "hverdagsprojekterne". Og det gælder især hos de mindre virksomheder. Den type virksomheder er typisk travlt optaget af at holde sig oven vande ved at udføre opgaver eller skaffe nye opgaver. De har ikke tid i hverdagen til at sætte sig ind i ny viden, og de har ikke kapacitet til at have eksperter ansat i særlige roller til at holde sig opdateret på mere bæredygtige løsninger. 

Er det også de små bygherrer, der kan være en del af problemet?

- Det er alle parter i projekterne, der spiller en rolle i den grønne omstilling. Det er nemt at pege fingre ad bygherrer, der ikke tør tage en risiko. Men alle parter er jo bundet af de samme økonomiske hensyn, og det kan ikke være bygherrens ansvar alene at sørge for, at vi kan bygge på en måde, der lever op til en ny tids krav. Der er også en videns-udfordring, og bygherrerne er også afhængige af den rådgivning de får, og hvad deres leverandører kan levere på. Hvis alle parter i byggeriet arbejder, som de plejer, uden at tage hensyn til klima og miljø, så kommer tingene til at forandre sig meget langsomt. Det er typisk først, når alle parterne i et projekt arbejder med at integrere bæredygtighed i kernen af deres forretningsmodel, at vi ser projekter, der lykkes med høje ambitioner om mere bæredygtighed.

 

 

Hvad tænker håndværkerne om den her problemstilling?

- Vi oplever egentligt, at mange af dem gerne vil arbejde mere med bæredygtighed, men er udfordret af manglende tid til ny viden og kultur i forhold til at prøve nye løsninger – og alle de andre nævnte udfordringer. Det er ikke nemt at finde den rigtige viden om bæredygtighed – og den udvikler sig ovenikøbet hurtigt. Mange aktører er i tvivl om hvilke tiltag, de skal prioritere, og hvad der egentligt gør den største forskel i forhold til bæredygtighed. Der er mange, der udgiver viden om bæredygtighed i forskellige former, men det er ofte kompleks viden og lidt sat på spidsen, så skal man helst vide, hvad man leder efter for at kunne finde det. Det er noget af en jungle at kaste sig ud i.

Støder de på andre udfordringer?

- Der er også et mere lavpraktisk niveau, hvor man kan have mere fokus på bæredygtighed. Her handler det om håndtering af materialer og korrekt ind/overdækning mv. for at undgå spild. Det er vigtigt at få tilpasset mængderne, så man undgår spild, tomgang, affaldssortering, ligesom det er vigtigt at håndtere restprodukter, så materialerne kan sættes i spil på andre projekter, eller lettere kunne leveres tilbage. Og vi oplever faktisk, at håndværkerne er meget motiverede for bedre vaner, hvor det er sund fornuft, og ”let tilgængeligt”, så det ikke resulterer i ekstraarbejde, spildtid, merudgifter mv.

 

Hvad kunne hjælpe?

- Det er en hjælp med mere formidling til de mindre virksomheder. De skal hjælpes ved, at man gør det nemmere for dem at overskue, hvilke handlinger, der gør deres projekter mere bæredygtige. Det vil også hjælpe med en forenkling af visse processer og regler, og at det formelle system af bygningsreglement, lokalplaner, præaccepterede løsninger osv. følger med udviklingen – hvilket i sig selv er en udfordring, fordi de systemer af natur kun udvikler sig langsomt, men sikkert. Strengere krav i forhold til klimapåvirkning, nedrivning, byggeret, genbrug mm. vil selvfølgeligt også kunne gøre en stor forskel. Der er brug for påvirkning fra mange sider, for at vi kan accelerere den grønne omstilling i byggeriet.

Læs også andre artikler omkring Målbar Bæredygtighed på vores temaside