Hvad er næste skridt for byggeri med genbrugsmaterialer?

Vi ved allerede, at det kan lade sig gøre at bygge med genbrugte materialer. Men hvis genbrug skal blive en del af hverdagen på byggepladserne, kræver det, at efterspørgsel og forretningsmodeller skal drive udviklingen. Det mener Sine Beuse Fauerby, fagchef for cirkulær omstilling hos Gate 21.

Sine Beuse Fauerby, fagchef for cirkulær omstilling hos Gate 21

– Mange forskellige projekter viser, at man kan bygge med genbrugte byggematerialer, men der er stadig et stykke vej fra forsøgsprojekterne til stor skala f.eks. ude på byggepladserne, siger Beuse Fauerby.

Gate 21 er en organisation, der samler partnerskaber om at samarbejde om løsninger på tidens klima- og miljøudfordringer. Ud fra tanken, at når alle bringer viden ind i en problemløsning, er man sammen klogere. Gate 21 samarbejder med kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner om at lave konkret handling, der fremmer den grønne omstilling.

Et projekt er CirCoFin, der arbejder med at etablere en materialestation, med både et fysisk og digitalt aspekt, som kan håndtere byggematerialer mellem byggerier, hvor de kan lægges på lager og videresælges fra. Projektet sker i samarbejde med Circue, Smith Innovation og flere europæiske partnere.

Et andet projekt er Structural Reuse, der handler om genbrug af forskellige byggematerialer i træ, stål eller beton. Her er lavet demonstrationstest af en række materialer for at kunne dokumentere materialets egenskaber, og hvordan det kan genbruges i andet byggeri.

– Vi er en del af en lang række projekter, der viser, at man godt kan bygge med genbrug, så det lever op til standarder for både æstetik, funktionalitet og er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Men projekterne kommer sjældent videre af sig selv. Hvis løsningerne skal videre ud i byggerier, så kræver det, at der bliver etableret et marked. Og det marked har brug for en efterspørgsel fra bygherrer. Der skal være bygherrer, som ser en værdi i byggeri med genbrug, siger fagchefen.

 

Fra gamle gulve i Bispehaven til nye byggerier

Et af de projekter, Sine Beuse Fauerby nævner, udfoldede sig i Bispehaven i Aarhus.

– Da man for et par år siden skulle nedrive blokke i Bispehaven, var der fokus på selektiv nedtagning. Sammen med en række partnere udviklede og testede vi et samarbejde om optagning, rensning og genbrug af PCB-holdige trægulve. Mange gulve fra 1960'erne og 1970'erne er fremstillet af slidstærkt træmateriale, som kan slibes flere gange og derfor kan have mange år tilbage.

Andre projekter har handlet om genbrug af gamle betonelementer og huldæk.

Projekterne viser både potentiale og kompleksiteten ved direkte genbrug. Materialerne findes allerede, men det kræver viden, teknologi og dokumentation at gøre dem klar til et nyt liv.

– Det typiske ved genbrug af byggematerialer er, at det sker fra projekt til projekt, hvor der er nogle penge til at understøtte projektet. Men forretningsmodeller mangler stadigvæk, pointerer Sine.

Genbrug stiller krav til håndværket

Men er det muligt for en mindre entreprenør at bygge med genbrugte materialer?

– Det vil de sagtens kunne, hvis køberne eller lejerne også vil acceptere det og se, at det kan ligne et fuldstændig nyt gulv. Og materialerne har dokumentationen. Men det kræver også noget andet som udførende at lægge dem. Det kræver andre skills. Det kan f.eks. være, at det tager længere tid at lægge dem. Hvis man bare følger med i de her gør det selv-byggeprogrammer i tv, kan alle jo se, at der er udfordringer og det kræver en vilje til at udvikle sig fagligt.

Materialerne skal håndteres, så de kan gensælges

En af de væsentlige forudsætninger for mere direkte genbrug er, at materialerne allerede under nedrivningen bliver behandlet som noget, der har værdi.

– Selektiv nedrivning har vi talt om i ’hundrede år’ og at det kræver, at det skal gøres mere nænsomt. Så det ikke bare ryger ned i store containere. Det skal måske tages ud, stables op og behandles på en anden måde.

Samtidig kræver det, at der allerede i projekteringen bliver tænkt på materialernes næste liv.

– Det kræver også, at vi bygger på en måde, så vi ikke klistrer materialer sammen, som er svære at skille ad, påpeger Sine Beuse Fauerby.

Hun peger på, at rene materialer og muligheden for at adskille konstruktioner er centrale elementer i cirkulær økonomi. Ikke mindst fordi der gennem årene er blevet forbudt en række kemiske stoffer, som tidligere blev anvendt i byggematerialer.

Efterspørgslen er afgørende

Et skridt videre kunne ifølge Sine være, at offentlige og private bygherrer bliver bedre til at stille krav om genbrug i deres byggeprojekter. Kommunerne har en særlig mulighed for at påvirke markedet gennem sine indkøb og byggeopgaver.

– Hvis det offentlige efterspørger mere genbrug, når de stiller krav til et byggeri, så vil det jo være et stort skridt.

Hun peger eksempelvis på Børnehuset Svanen i Gladsaxe, der blev udbudt med det mål, at størstedelen af materialerne skulle være genbrugsmaterialer fra den gamle skole.

Projekterne kan samtidig give mulighed for at oplære unge i at bygge med genbrugsmaterialer eller skabe grundlag for efteruddannelse, mener Sine.

 

Vi skal ikke kun blive bedre til at genbruge

For Sine Beuse Fauerby handler den cirkulære omstilling dog ikke alene om at få flere genbrugte materialer ind i nybyggeriet.

– Det nytter ikke at sige, at vi river ældre boliger ned, fordi de energimæssigt er utidssvarende. For de nye huse bliver større og større, og vi vinder ikke på energieffektivitet, når vi bare bygger flere kvadratmeter. Det er som om, vi glemmer alt den energi, det kræver at producere nye materialer, og samtidig putter vi flere og flere elektriske apparater ind i husene.

Hun efterlyser derfor et stærkere fokus på det samlede ressourceforbrug frem for alene at se på energiforbrug og CO₂-udledning. Også materialernes levetid og vedligeholdelse bør spille en større rolle i beslutningerne. Et materiale kan være dyrere at bygge med, men hvis det holder længere og kræver mindre vedligeholdelse, kan totaløkonomien se anderledes ud.

Men der er også mere på spil end materialeforbrug, dokumentation og økonomi.

– Genbrugte byggematerialer bærer på en historie og kan bringe det med i ind i bygninger. Måske kan det rent faktisk tilføre en mer-værdi.Der er behov for et skift i mindset. Vi skal i fremtiden ikke rive funktionelle bygninger ned, vi skal transformere bygninger, renovere, bruge kvadratmeterne klogere og her har vi behov for at alle aktører bidrager til denne omstilling.  Vi skal i langt højere grad tænke, at genbrugte byggematerialer skabe noget værdi og historiefortælling, slutter Sine Beuse Fauerby af. Hun peger blandt andet på typehusfirmaer og ejendomsmæglere som aktører, der i højere grad kunne involvere sig i arbejdet med at bevare bygninger og i deres formidling være med til at fremhæve værdien i genbrug.

Læs flere nyheder om nedrivning og genbrug