<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Foto2_1920

Hjem til Århus – uh-åh – hjem til dig og Århus

  • Byggepladsen
  • Varevogne og Transport
  • 2023-09-10
  • | Tekst af Sean Fitzgerald Coard

    … Sådan lyder teksten fra et firserhit af popgruppen På Slaget 12, og nu tænker du sikkert, hvad har det med Mercedes-Benz eVito at gøre? Men jeg har sat mig for at køre hjem til Århus i en Mercedes-Benz eVito på en enkelt opladning – hvor langt kan man reelt komme på en enkelt opladning?

    Mercedes-Benz eVito kører op til 265 km på en enkelt opladning, men kan jeg overhovedet komme til Århus på en enkelt opladning, for ofte snakker man om, at elektriske varebiler er super, hvis man kører i lokalområdet. Med lidt planlægning kan man faktisk komme langt på en enkelt opladning af en eVito.

    Min tur går fra en byggeplads i Hørsholm, hvor jeg kører til Odden for at tage Molslinjen Odden-Aarhus. Fra Hørsholm er der 132,9 km og køretiden uden trafik er 1,5 time, så der har jeg masser af strøm til at fortsætte min tur fra Århus og til f.eks. Silkeborg på en opladning. Hvis man vælger at tage færgen med henblik på at skulle et smut til Ålborg, er der lade standere ved færgen t/r. I den sammenhæng vil jeg varmt anbefale at køre i god tid, da lade standerne kan være optaget og køkultur kan være tilfældet.

     

    Hvis jeg skulle have været over Storebælt, ville jeg skulle have stoppet for at lade min eVito, da der er ca.  332 km afhængig af hvor din destination er i Aarhus.

     

    Foto4_1600
    Foto3_1600
     
     



    Praktisk, sikker og anvendelig

    Oplevelsen med denne varevognsmodel er at den er praktisk, sikker og anvendelig. Den har en stor lastekapacitet og en fin komfort. På en enkelt opladning har den op til 265 km lokalt forureningsfri rækkevidde ved en fartbegrænsning på 120 km/t - og op til 314 km rækkevidde, når fartbegrænsningen er 80 km/t.

    Afhængig af hvad du arbejder med i bygge- anlægsbranchen kan eVito anskaffes i længderne lang og ekstra lang. Batterimodulerne er placeret under gulvet i varevognen, hvilket gør at du med en lastrumsvolume på hhv. 6,0m3 og 6.6m3, er der ingen begrænsning i dit lastrum

    eVito har en totalvægt på 3.200 kg, og nyttelasten er op til 855 kg for den lange version og op til 820 kg for den ekstra lange udgave.


    Komforten i eVito er god og kabinen har dobbelt passagersæde. Modellen har Distronic Plus inkl. aktiv bremseassistent, Præklimatisering af kabine. Ved flere timer bag rattet er det at foretrække, at modellen byder på komfort hvilket er tilfældet med førersæde med varme. Multifunktions læderrat, der har en justerbar hældning og højde, såvel træthedsovervågning, adaptivt stoplys, kørelysassistent. Sikkerhedsmæssigt har den airbags til fører og forsædepassager. eVito har Semi-automatisk. Igangsætningsassistent på skråninger, TEMPMATIC klimaanlæg og Kombiinstrument med pixel matrix display. Den har Audio 30 og gennemgående skillevæg mellem kabinen og lastrummet.

    eVito har Mercedes me (3 års gratis tjenester), Elmotor med maks. 85 kW (116 hk) AC-opladning 11 kW / DC-opladning 80 kW, Ladekabel type 2 (3x20A), 8 meter og batterikapacitet 60 kWh.

    Foto5_1600



    Desuden har modellen et Combined Charging System (CCS), der gør at det er mere fleksibelt for dig at oplade din eVito ved ladestandere og wallboxe. CCS oplader som standard med op til 11 kW vekselstrøm (AC) fra 0 til 100 % på under 6 timer og med op til 80 kW1 jævnstrøm (DC) fra 10 til 80 % på ca. 35 minutter.


    Opladningen udføres ved at slutte ladekablet til CCS-ladedåsen til venstre i den forreste kofanger. Hvis der ikke forefindes en wallbox eller ladestation, kan batteriet undtagelsesvist også oplades via det almindelige elnet.2, 3

     

    Med sin indvendige rummelighed der kun har en køretøjshøjde under 2 meter, kan eVito uden problemer komme ind i de fleste garager, parkeringshuse, underjordiske garager og vaskeanlæg.

    Som mange andre varevognsudbydere anbefales der også her et kørselsmønster til bytrafik og rutineprægede planlagte køreture grundet rækkevidden. Men set med lidt planlægning, syntes jeg faktisk den gør sig fint udenfor lokalområdet.

    Anbefalede artikler