Henning Larsen Architects: Alle er designere i det bæredygtige byggeri

Signe Kongebro har siden 2008 stået i spidsen for bæredygtighedsafdelingen hos Henning Larsen Architects (HLA). Afdelingens 17 ansatte forsker i og arbejder på at præge den måde, vi tænker bæredygtigt byggeri på i dag. Signe Kongebro forklarer, at afdelingen er et resultat af en grundlæggende nysgerrighed og åbenhed hos HLA i forhold til at udforske nye territorier. En nysgerrighed, som for alvor blev vakt af en ”aha-oplevelse” i 2008:

 

- Jeg sad dengang med to specialestuderende fra DTU, og vi tegnede på det samme projekt. Lige der gik det for alvor op for mig, at vi sagde præcis det samme. Vi havde forskellige ord, men vi arbejdede i bund og grund på at løse det samme problem. Her tog hele bæredygtighedsafdelingen sit afsæt.

 

”Bæredygtighed skal styres af etik”

Åbenbaringen i 2008 har ført til en position som markedsledende på forskning i og byggeri af bæredygtigt byggeri, og ifølge Signe Kongebro er man kommet meget langt i både i branchen og hos HLA:

 

- Branchen har i mange år koncentreret sig om mellemregningerne i forhold til at nå slutresultatet: Nemlig sunde rammer om de mennesker, der bruger bygningerne. Der, hvor vi er nu, er, at vi ser på, hvilken effekt og værdi de bæredygtige tiltag helt reelt giver livet i bygningerne – det kan måles på produktivitet, livskvaliteten, læringen eller sågar på helbredelse, hvis vi taler om hospitaler, siger Signe Kongebro og fortsætter:

 

- Netop når vi taler effekter, er bæredygtighed nødt til at være målbart. Bæredygtighed skal styres af etik, men det er nødt til at være funderet i data og evidens. Vores grundlæggende opgave som tegnestue er at addere meningsfuldhed til projekterne på flere planer. I sidste ende vil en bygnings langsigtede, bæredygtige potentialer først vise sig, når bygningen tages i brug. Derfor måler vi bæredygtighed ud fra forskellige værdiparametre som sundhed, trivsel, produktivitet eller ejendomsværdi.

 

 

At tillære sig nye discipliner

Netop målingen af effekter er nødvendig, indtil man helt intuitivt kan bygge bæredygtigt. Det kræver, ifølge Signe Kongebro, at man piller ved alle dele af byggeriet og ser bæredygtigheden som en tværfaglig disciplin:

 

- I disse år oparbejder vi en intuition inden for arkitektfaget, som handler om forstå, at hvis jeg eksempelvis hæver loftshøjden én meter, så har det disse konkrete konsekvenser for trivsel, energiforbrug, for materialeforbrug såvel som sundhedsaspekter. Når jeg placerer vinduet forrest eller bagerst i lysningen, har det disse konsekvenser. Det er lidt tai chi-agtigt at kende hver en lille bevægelse og de afledte effekter, det har for forskellige bæredygtighedsaspekter. Men når vi har fået indarbejdet denne måde at bygge på, kommer det til at ske helt intuitivt – hvilket allerede er tilfældet flere steder. Men det kræver noget af de mennesker, der arbejder med det, siger Signe Kongebro og fortsætter:

 

- Man må erkende, at alle er designere i denne proces. Man kan ikke komme og føle sig hovedansvarlig for at løse problemer, og det kræver nogle medmenneskelige kompetencer som nysgerrighed, vilje til god kemi og engagement. Og det er i virkeligheden nogle meget bløde værdier, som handler om at interagere med andre mennesker og have en faglig empati. Byggebranchen er bygget op af måder og processer, vi har gjort tingene på i mange år, og den praksis er ved at ændre sig til fordel for en ny bæredygtighedspraksis. Det er en spændende udvikling, som vi har været med til at præge, og vi tager den også videre, fordi vi er interesseret i at påvirke branchen og rammevilkårene for vores fag.

 

 

Signe Kongebro om…

 

Hvordan er Danmark placeret i forhold til bæredygtighed?

Vi er langt fremme i Danmark, og det mærker jeg helt konkret, når jeg er i udlandet. Når jeg taler bæredygtighed, mener jeg eksempelvis om værdidesign, dagslys, materialitet og holdbarhed. Altså ting der er indlejret arkitekturens æstetik og konfiguration. I udlandet møder jeg stadig ofte en forståelse af bæredygtighed som et spørgsmål om køleanlæggets størrelse i kælderen.

 

Hvordan fortsætter I udvikling af bæredygtighed?

Som tegnestue har vi den holdning, at vores opgaveportefølje altid skal indeholde et eller to innovationsprojekter med en anden risikoprofil, hvor vi kan prøve nogle ting af. Sådanne projekter har forskningshøjde og en meget høj grad af innovation, og det er her, vi kan skabe noget nyt.

 

Fremtidens bæredygtighed?

Noget af det nyeste vi arbejder på, er mikroklima. Altså at kunne styre udeklimaet på samme måde som indeklimaet. Det kan man ved ly og læ, hvor man vil have vinden væk eller at åbne, hvor man vil have vinden frem og opnå en kølingseffekt. Eller arbejdet med skygge og lys. Det kan være sådan noget som at vælge mørke materialer, der holder på varmen eller lyse, der reflekterer lyset. Det er de grundlæggende elementer, man har arbejdet med indenfor – nu tager man samme tankegang med udenfor.