<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Billede 2

Alfix har nedsat en Verdensmåls-arbejdsgruppe. Desuden har 5 Alfix’ere på eget initiativ meldt sig som verdensmålsambassadører og her indgår både medarbejdere fra lageret, laboratoriet, teknisk afdeling og marketing

Alfix arbejder med FN’s verdensmål som en aktiv del af strategien

  • Materialer og Løsninger
  • Målbar bæredygtighed
  • Tag og Facade
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • 2024-10-25
  • | Af Redaktionen
  • Byggematerialeproducenten Alfix har i mange år arbejdet med FN’s Verdensmål og for en mere ansvarlig fremtid og har i deres seneste vurdering opnået en score på 92 %.

    Alfix er en familieejet virksomhed, der producerer gulvspartelmasser, fliseklæber og facadepuds og arbejder  aktivt og konstruktivt med ansvarlig virksomhedsdrift.

    I den forbindelse har Alfix i mange år særlig haft fokus på at arbejde med FN's Verdensmål, og har været igennem noget af en rejse. Det viser sig nu idet, man opnår en score på 92 % i seneste audit, som er en del af et treårigt certificeringsforløb med Bureau Veritas. Siden 2021 har virksomheden haft en kontinuerlig fremgang, fra man startede med en startscore på 72 %. Den udvikling er man selvfølgelig glade for hos Alfix.

    - Vi er virkelig stolte af vores medarbejdere og vigtige samarbejdspartnere, der har gjort det muligt at nå en score på 92 % her i 2024. Det er en solid holdpræstation af såvel interne som eksterne aktører, hvor vi i fællesskab har arbejdet visionært, struktureret og med operationel handlekraft med verdensmålene, siger Anders B. Toft, adm. direktør i Alfix i en pressemeddelelse.


    Ansvarlighed på den lange bane

    Hele rejsen mod verdensmålscertificeringen startede for Alfix med en screening i 2021 i samarbejde med certificeringsvirksomheden Bureau Veritas, hvor virksomheden opnåede 72 %.

    I 2021 blev Alfix præsenteret for FN’s 17 verdensmål og de underliggende 169 delmål. Med den første screening fik Alfix en række anbefalinger til det videre arbejde. Siden har virksomheden arbejdet grundigt med at integrere verdensmålene i både sin strategi og drift. Det har løbende givet en bedre score, hvor den i 2022 var kommet op på 79 % i 2022 og 87 % i 2023.

    Udover at implementere interne strategier sammen med medarbejderne, vil Alfix også gerne inspirere leverandører og partnere til at tage ansvar for fælles mål.

    Billede 1Alfix’s nybyggede distributionscenter i Kolding er DGNB Sølv-certificeret med Rambøll som DGNB-auditor

    Innovative siden 1963

    Alfix blev grundlagt i 1963, og virksomhedskulturen er opbygget af medarbejdervalgte værdisæt som en konkret del af det strategiske fundament. Medarbejderne (som klades for Alfix’ere) er kulturbærere og som organisation spiller de naturligvis en nøglerolle i virksomhedens initiativer. En af de vigtigste komponenter i Alfix’s strategi er desuden det konstante fokus innovation.

    Ved at se på hele sin værdikæde, fra råvarer til færdige produkter, vil virksomheden arbejde målrettet på at sænke deres klimaaftryk og samtidig indtænke klare arbejdsmiljøhensyn i løsningerne.

    Det sker både gennem en omlægning af de nuværende produkter og en introduktion af nye produkttyper, f.eks. korkbaserede trinlydsmembraner.

    Gensidig inspiration i branchen og lokalsamfundet

    Direktør Anders B. Toft glæder sig over at opleve, hvordan medarbejdere, leverandører, kunder og øvrige samarbejdspartnere støtter op om bestræbelserne indenfor den ansvarlige transformation.

    Han fremhæver desuden den gensidige inspiration, man får i samarbejdet med andre virksomheder, som har en positiv afsmittende effekt og holder alle involverede motiverede:

    - På den måde kan vi sammen skabe forandringer og påvirke den vigtige agenda med verdensmålene som afsæt. Det oplever vi i byggebranchen både i Danmark, Sverige og Norge. Men også helt konkret i vores hjemby Kolding, hvorfra vi jo udvikler, producerer og udleverer Alfix-produkterne, siger Anders B. Toft.

    Det er tredje år i virksomhedens certificeringsforløb, der foreløbig fortsætter indtil efteråret 2025. Her ser man frem til nogle spændende og innovative projekter.

    Anbefalede artikler