<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1

Erik Jensen, Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur,

Grønlands boligsektor løftes markant

  • Byggeriets udvikling
  • Anlæg
  • Nordatlantisk Byggeri
  • Renovering
  • Byggeprojekter
  • Beton
  • 2022-10-12

    Selvstyrets boliger skal løftes, og der skal bygges ungdomsboliger for at imødekomme et behov og et politisk ønske om at leve op til Verdensmålet om bæredygtige byer og lokalsamfund.

    I Grønland er de i gang med at udforme en omfattende reform af det offentlige boligområde. Ambitionen er bredt set at skabe bedre boliger ved at løfte standarden betydeligt gennem renovering, og nybyg.

     

    - Det offentlige står for størstedelen af byggeriet i hele Grønland, og derfor er det også afgørende at de går forrest, når boligområdet skal løftes. Her er det så vores ansvar som politikere at skabe de nødvendige rammer og de bedste forudsætninger, siger Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur, Erik Jensen.

     

    40 års vedligeholdelsesefterslæb

    Generelt er boligområdet noget der fylder meget i grønlandsk politik i disse år, hvor der arbejdes med bæredygtige principper og ambitiøse mål om bl.a. at efterleve Verdensmålet om bæredygtige byer og lokalsamfund. Derfor vil man nu tage hånd om over 40 års vedligeholdelsesefterslæb på boligområdet.

     

    - Vi har et stort vedligeholdelsesefterslæb på Selvstyrets udlejningsboliger på omkring 2,3 mia., som vi skal til livs. Vi er godt i gang og har udformet en sektorplan for boliger, som over de næste mange år skal forbedre området, fortæller Erik Jensen og fortsætter:

     

    - Sektorplanen prioriterer 130 – 140 mio. fra finansloven om året, som vi har godkendt i Inatsisartut. De forholdsvis få midler udgør et økonomisk puslespil, og vi skal prioritere med omhu hvad der er mest behov for af renovering, nybyggeri og erstatningsboliger rundt omkring i hele Grønland.

     

    Efterslæbet på boligområdet skyldes en manglende økonomisk rådighed, som går helt tilbage til 60’erne til dengang, den danske stat – som på det tidspunkt stod for boligområdet – besluttede at lukke mindre bosteder langs kysten og den daværende kulmineby Qullissat, hvorefter man opførte et stort antal betonblokke i de større byer.

    Fra at Hjemmestyret overtog området frem til år 2000, var boligområdet præget af en underfinansiering og lovmæssige hindring til henstillings af midler.

    Men nu skal en større boligreform – som ikke er vedtaget endnu, men fremlægges Inatsisartut til årets efterårssamling - understøtte en økonomisk bæredygtig model, som vil løfte området til samme standard som i de nordiske nabolande, fortæller Erik Jensen.

     

     

    Ungdomsboliger undervejs

    Et andet mål på boligområdet er, at alle skal være selvforsynende med egen bolig, og derfor er det nødvendigt at få skabt flere boligformer.

     

    - Vi kan se et behov for flere boliger og boligformer rundt omkring kysten. Flere steder ser vi familier, hvor flere generationer bor sammen på få kvadratmeter. Derfor vil vi politisk gerne understøtte byggeri af ungdomsboliger for at hjælpe de yngre generationer videre, siger Erik Jensen.

     



    Elementbyggeri med egne ressourcer

    Ligesom i resten af de nordiske lande er der mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen i Grønland. Dertil kommer manglen på byggematerialer samt stigende priser, som ses verden over, som en yderlig udfordring. Med inspiration fra Island har bygge- og anlægsbranchens lokale aktører investeret i egne fabrikker, der bruger egne ressourcer til at afhjælpe noget af manglen på materialer

     

    - Rundt omkring de større byer har de lokale aktører etableret fabrikker, der laver betonelementer af sten og sand fra Grønland. Det har vist sig at være en succes, da man bl.a. kan bygge med det hele sæsonen, og det er nemt at arbejde med for en ufaglært også, siger Erik Jensen.

     

    På mange måder er betonelementer en bedre løsning end træ, som ellers historisk er det mest benyttede byggemateriale. Træ kræver mere vedligeholdelse og skal importeres fra flere lande – som i sig selv er ret bekosteligt -, hvorimod betonelementerne er mere fleksible og lokalt produceret. Forhåbningen er, at udviklingen af elementfabrikkerne vil føre til en mere bæredygtig løsning på byggematerialer, og at det på kort sigt vil skabe flere hænder, da materialer er lettere at arbejde med for en ufaglært.

     

    Med de mange tiltag undervejs ser fremtiden overvejende god ud, og potentialet for vækst og bæredygtig udvikling socialt og erhvervsmæssigt er der. I fald er ambitioner høje og arbejdet med at skabe de bedste forudsætninger for byggeriet sat i gang.

     

    Anbefalede artikler