Grøn omstilling på byggepladsen med terrændæk i træ

På projektet Bakkekvarteret stillede bygherren Ikano Bolig som centralt krav, at byggeriet skulle have et lavt klimaaftryk. Hvordan totalentreprenør Adserballe & Knudsen nåede derhen, var op til dem selv.

- Det er fint at blive stillet en ambitiøs opgave. Det tvinger os til at udfordre os selv, siger Jakob Kock, teknisk direktør hos den farumbaserede entreprenør, der har trækonstruktioner som et af sine specialområder.

Resultatet på Bakkekvarteret blev en træskeletkonstruktion, hvor træelementerne fræses på en robotfabrik, nummereres og leveres til byggepladsen klar til indbygning. Herudover står rækkehusene på skruefundamenter, og terrændækket i træ har Adserballe & Knudsen udviklet med rådgiverteamet specifikt til sagen. Tilsammen skal tiltagene få byggeriet ned under 5 kg CO₂-ækv./m2, som er den klare målsætning for bygherren.

Jakob Kock oplever en markant bevægelse i byggebranchen, hvor mange bygherrer faktisk vil gå længere end de nuværende krav om klimaaftryk i bygningsreglementet.

- De vil gerne være mere ambitiøse pa klimaets vegne og det er enormt positivt, men der er langt mellem bygherrer, der siger: ”Vi er ligeglade med hvad det koster.” De fleste siger: ”Vi vil være ambitiøse, men det skal koste det samme som før, siger Jakob Kock.

Derfor arbejder Adserballe & Knudsen på at finde materialer og løsninger, der både har lavt klimaaftryk og samtidig er til at betale. Det er også nøglen til, at nye værdikæder kan opstå, så lavemissionsmaterialer kan skaleres og blive hverdag for branchen.

 

Fundamenter, terrændæk og vinduer: De største CO₂-gevinster

Erfaringerne har lært Adserballe & Knudsen, at man sjældent kan være lige ambitiøs pa alle bygningsdele.

Virksomheden fokuserer derfor bevidst på de bygningsdele, der vejer tungest i CO₂-regnskabet.

- Ligesom når man laver en spareøvelse, starter man der, hvor pengene bruges. Det samme gælder klimaaftryk, forklarer Jakob Kock.

- Så bygger vi noget, der er smartere end i går, og bygherren har stadig råd til det, siger han.

Derfor peger han på tre områder: fundamenter og terrændæk, hvor de største CO₂-besparelser ligger; vinduer og døre, hvor vinduer i træ og to-lagsruder igen kan blive relevante; og materialeforbrug i klimaskærmen generelt.

Han peger på et paradoks: Vi har i mange år designet os mod stadig lavere energirammer, men med store materialemængder som konsekvens.

- Det kunne være interessant, hvis man genåbnede for to-lags termoruder, hvis det samlede regnestykke gav et lavere klimaaftryk, fortæller han.

Her kan også et velkendt virkemiddel igen spille ind, nemlig tagudhænget.

- Med tagudhæng kan trævinduer holde længere, og det er langt grønnere end vedligeholdelsesfrie aluminiumsprofiler, fortsætter han.

 

 

Nye arbejdsgange – og de helt lavpraktiske udfordringer

På byggepladsen har projektet ført til både innovation og hovedbrud. Rækkehusene på skruefundamenter ”svæver”, men skal stadig tilsluttes vand, varme, el og afløb.

- På papiret havde vi fundet en elegant løsning, men når man pakkede den ud i virkeligheden, så den helt anderledes ud, siger Jakob Kock.

Husene består af præfabrikerede elementer, og når robotfabrikkens millimeterpræcision møder byggepladsens centimetermål, giver det både daglige udfordringer og værdifuld læring.

- Lige nu øver vi os mest i what not to do. Ikke fordi noget er gået galt, men fordi det er tidskrævende. Vi skal finde mere bygbare løsninger, siger den tekniske direktør.

Skruefundamenter ændrer hele regnestykket

Overgangen til skruefundamenter har samtidig åbnet for nye erkendelser. Transporten af skruerne og hvor de produceres, fylder langt mere i klimaregnskabet, end man umiddelbart tror.

- Når vi arbejdet med at superoptimere klimaaftrykket, begynder selv de små ting at afgøre, hvor langt ned vi kan komme. Bare et skifte af leverandør gjorde en forskel, fortæller han.

 

Teknologi som den manglende brik i bygningsreglementet

For at give lavemissionsløsninger bedre vilkår ønsker Jakob Kock en mere moderne tilgang i næste bygningsreglement. Han efterlyser muligheden for at supplere velafprøvede konstruktioner med sensorer, små ”sladrehanke”, i gulve, vægge og lofter, som kan advare om fugt eller temperaturforhold, før skaden udvikler sig.

- Reglerne er lavet i en tid med et andet fokus. Hvis vi bygger velafprøvede konstruktioner og materialer og tilføjer en ekstra sikkerhed i form af teknologi, kan vi åbne for lavemissionsløsninger, som ellers stoppes af gamle krav, forklarer Jakob.

 

Vådrum bremses af gamle regler

Den største udfordring viste sig at vare vådrummene. Bygningsreglementets vejledning SB252 giver i dag ikke mulighed for at etablere vådrum i et organisk terrændæk, medmindre konstruktionen kan inspiceres nedefra, og det er ikke muligt i et etplanshus pa skruefundamenter.

- Vi blev simpelthen tvunget til at støbe gulvet i badeværelserne, siger Jakob Kock.

Resultatet er et kompromis: En støbt bundplade på et uorganisk underlag, den eneste beton i hele byggeriet. Jakob Kock lægger ikke skjul på, at han gerne havde set anderledes løsninger.

- I etagebyggeri i træ fungerer lette vådrum fint, for hvis noget bliver utæt, opdager man det hurtigt i boligerne nedenunder. Men det gør man ikke, når huset er i ét plan. Sådan lyder tesen i hvert fald, forklarer Jakob.

Vinge-projektets CO₂-aftryk havde været endnu lavere, hvis det havde været muligt at undgå stålprofiler og den støbte bundplade i vådrummene, der trods alt udgør mere end 10 procent af terrændækket.

 

Det næste store skridt? At gøre det ekstraordinære til det normale

For Jakob Kock handler Vinge-projektet – og Adserballe & Knudsens generelle strategi om én ting: At gøre de nye, lavemissionsorienterede løsninger til standard.

- Det vi øver os på nu, skal meget snart være normalt for os alle. Det er der, vi skal hen, hvis vi vil gøre en reel forskel, afslutter Kock.

Bakkekvarteret i Vinge Syd rummer 88 Svanemærkede rækkehuse med et samlet CO₂-mål på under 5 kg CO₂-ækv./m2. Projektet opføres af Adserballe & Knudsen som totalentreprenør og markerer første etape af Ikano Boligs langsigtede udvikling af området.