<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
article_image

Formand i BFA Bygge & anlæg, Mette Møller Nielsen

Godt for arbejdsmiljøet: Platformsstiger og arbejdsplatforme vinder frem

  • BYGGEPLADSEN
  • Sikkerhed
  • Arbejdsmiljø
  • 2022-04-12
  • Tekst af Frank Ulstrup
    Foto: Ricky John Molloy

    Mange har taget de såkaldte platformsstiger til sig – og egentlige arbejdsplatforme er også på vej ind på de danske byggepladser som et supplement til traditionelle stilladser. Hos BFA Bygge & anlæg glæder man sig over udviklingen – men der er ting, man bør skrive sig bag øret, lyder det.

    Der findes formentlig ikke ret mange håndværkere, der ikke har mindst én smertefuld oplevelse med en skydestige eller en wienerstige. Begge har som bekendt en uheldig tendens til ofte at skride og vælte, og derud over kan arbejde fra den type stiger være særdeles fysisk belastende.

    Af samme grund vinder de såkaldte platformstiger mere og mere frem som et væsentligt supplement. Og det er en udvikling, der glæder formand i BFA Bygge & anlæg, Mette Møller Nielsen:

    – På en platformstige er man langt bedre sikret mod nedstyrtning, end man f.eks. er på en wienerstige. Derfor anbefaler vi i branchen, at man bruger platformstiger, når det f.eks. ikke er hensigtsmæssigt med rullestilladser eller lignende, siger hun og henviser til, at man på traditionelle løse stiger, skal have et fast holdepunkt, og at man kun må bruge let håndterlige arbejdsredskaber. Altså arbejdsredskaber, der kan betjenes med én hånd.

    På platformstiger kan man derimod bruge begge hænder, når der er tale om lettere arbejds- og monteringsopgaver.

     

     

    FA0044_Flemming Hansen800Arbejdsmiljøkonsulent hos 3F og næstformand i BFA Bygge & anlæg, Flemming Hansen

    Bedre for ryg og ben

    Arbejdsmiljøkonsulent hos 3F og næstformand i BFA Bygge & anlæg, Flemming Hansen, tilføjer, at risikoen for nedslidning også bliver reduceret, når arbejdet foregår fra en platformsstige:

    – Man er ikke så fastlåst som på en almindelig stige, og det er bl.a. bedre for ryg og ben. Hvis platformen er større end 40x60 cm, er der heller ikke nogen tidsbegrænsning på arbejdet, siger han og henviser til det fakta ark om brug af platformstiger, som Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg udgav i 2020.

    Platform sikrer rette arbejdshøjde

    Men fremkomsten af flere platformsstiger er ikke den eneste glædelige udvikling, som BFA Bygge & anlæg har noteret sig.

    Særligt i hovedstadsområdet er murerne nemlig begyndt at tage arbejdsplatformene til sig som et supplement - f.eks. ved opmuringsarbejde.

    Og platformene, der kan køre op og ned langs en facade, er gavnlige på en række områder, siger Flemming Hansen:

    – De kan i mange tilfælde hjælpe murerne med at få den helt rette arbejdshøjde, så dårlige arbejdsstillinger undgås. Desuden aflastes murerarbejdsmanden, fordi han eller hun ikke skal flytte rundt på diverse stilladsdele.

     

     

    Omfattet af maskindirektivet

    Når man bruger arbejdsplatforme, er der dog et par forhold, man bør skrive sig bag øret, lyder det videre fra BFA Bygge & anlæg.

    Mens stilladser er tekniske hjælpemidler, er en arbejdsplatform nemlig også en maskine. Det betyder, at den er omfattet af det såkaldte maskindirektiv, der stiller en lang række krav til blandt andet sikkerheden ved opstilling og brug.

    – Det kan f.eks. dreje sig om, hvor meget og hvordan arbejdsplatformen må belastes, hvilket bør fremgå af skiltning på selve liften. For stor eller for ulige belastning kan medføre alvorlige ulykker, siger Mette Møller Nielsen og tilføjer, at de personer, der opstiller, flytter eller bruger arbejdsplatformene skal være instrueret og oplært i brugen – med udgangspunkt i brugsanvisningen:

    – Det er altid arbejdsgiveren, der har ansvaret for instruktionen, men leverandøren eller udlejeren kan også tit være behjælpelige. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at den enkelte ansatte selv tager ansvar og følger instruktionen, siger hun.

    Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg udgav i 2020 en vejledning om Brug af arbejdsplatforme.

     

     

    Reglerne om tagarbejde er ændret

    Højdegrænserne for sikring mod nedstyrtning ved tagarbejde er ændret i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde. Det betyder bl.a., at der i visse tilfælde skal laves en skriftlig risikovurdering.

    Med de nye regler som trådte i kraft 1. januar 2022, skal der f.eks. altid sikres mod nedstyrtning, når der arbejdes på flade tage i højder over 3,5 meter.  

    Desuden skal der nu laves en skriftlig risikovurdering, hvis arbejdet foregår i over to meters højde. Det samme gælder ved arbejde på skrå tage i lavere højder, hvor der generelt ikke skal sikres mod nedstyrtning.

    I februar 2022 ændrede arbejdstilsynet sin vejledning om fald fra højden ved arbejde på tage, så de nye regler fremgår. Og inden 1. april 2022 forventer Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg at udsende en Branchevejledning om fremtidigt tagarbejde.

    Branchevejledningen vil beskrive løsninger til sikring ved tagarbejde og indeholder desuden et bilag, der kan anvendes ved den skriftlige risikovurdering. Branchevejledningen beskriver også en række nye muligheder som net-løsninger, gangbroer og lignende til sikring ved tagarbejde.

    Branchevejledningen vil kunne ses her.

     

    Hjælp til nye arbejdsgange

    Nye regler betyder også, at der skal indføres nye arbejdsgange og rutiner. Virksomheder i bygge- og anlægsbranchen kan i den forbindelse få vejledning hos BFA Bygge & Anlægs nye, gratis konsulenttjeneste, der blev lanceret i november 2021.

    Konsulenttjenesten består af erfarne arbejdsmiljøfolk, der yder gratis hjælp, tilpasset virksomhedens styrker og behov.

     

    Du kan læse mere om BFA Bygge & Anlægs konsulenttjeneste her.

    Anbefalede artikler