Er danske håndværkere mere risikovillige, spørger stigeproducent

Indledningsvis synes direktør for Zarges ApS, Jan Fahlgren, ikke, det er en god ide at interviewe ham om sikkerheden på danske byggepladser.  

Han lever jo af at sælge stiger og stilladser, så folk vil bare tro, det er skjult reklame, siger han. 

Når vi alligevel insisterer, er det fordi, Jan har været i branchen i 27 år, og fordi, han har føling med sikkerheds-problematikken i andre brancher og i andre lande.  

Og med det argument er diskussionen afsluttet, og interviewet kan begynde: 

Hvordan vil du karakterisere arbejdsmiljø-situationen på danske byggepladser? 

- For at sige det diplomatisk, så synes jeg, det går ufatteligt langsom med den holdningsændring, der skal til, for at reducere antallet af stige ulykker. Der er en træghed, som både koster kassen i kroner og ører i form af sygemeldinger, men også i form af svie og smerte og i sidste ende tab af liv.  

- Når det er sagt, så synes jeg, at der indenfor de sidste fem år kan spores en lille positiv udvikling i forhold til brugen af f.eks. sikre platformsstiger og stilladser. Men igen – det er en alt for beskeden udvikling, der er tale om. 

Hvad tror du, årsagen er? 

- Ja, jeg frygtede jo, at du ville spørge! Jeg har ikke det endegyldige svar, for det er formentlig ret komplekst. I Zarges kan vi f.eks. konstatere, at vi i Tyskland og Sverige har meget lettere ved at sælge komplette stige- og stilladskit inklusive fodlister og støtteben, end vi har i Danmark. Og vi kan også konstatere, at industrien og offentlige virksomheder i Danmark i langt højere grad retter ind efter nye regler og normer, end man gør i byggebranchen. Der er et eller andet særligt på spil ude på byggepladserne, som gør, at man hænger noget i bremsen. 

Kan du uddybe det? 

- Jeg tror grundlæggende, at vi alle har en aktie i misæren. Både producenter, grossister, bygherrer og entreprenører – og ikke mindst håndværkerne selv. Stillede håndværkerne bare krav om sikre arbejdsforhold, ville de helt sikkert også få det. 

Men det gør de ikke? 

- De unge er lidt bedre til det, end dem på min alder, men nej, generelt stiller de ikke ret mange krav til sikkerheden vedrørende stiger. Der er formentlig nogle, der mener, at sikkerhedsudstyr vil ødelægge deres akkord, og der er nok også nogle, der synes, at det er lidt for pjattet, hvis man hele tiden snakker om sikkerhed. 

Pjattet? 

- Ja altså, nu skal jeg jo passe på, hvad jeg siger – men jeg tror godt, der kan gå lidt macho i den visse steder.  

Hvad tænker du selv om den sammenhæng? 

- Personligt har jeg ikke lyst til at sætte mit helbred på spil for en virksomheds skyld eller for at holde en akkord - det er der nok ikke ret mange, der har.

Jeg tror bare ikke, at man opfatter den uhensigtsmæssige adfærd som særlig farlig. Jeg tror jo heller ikke, at jeg skal dø, hver gang jeg sætter mig ind i en bil. Heller ikke selvom jeg godt ved, at der er mange, der dør i trafikken. Det er lidt det samme, tror jeg. 

Hvordan tror du situationen er med hensyn til sikkerhed på danske byggepladser om ti år? 

- Det går som sagt i den rigtige retning, men alt, alt for langsomt. Det man kan frygte, er jo, at dem, der laver reglerne, på et tidspunkt bliver trætte af at se på statistikken, og tager skeen i den anden hånd. 

- Det har de f.eks. gjort i England, hvor det stort set er forbudt at stå på en stige, der er højere end 50 cm. Hvis man så også følger op på den slags regler og begynder at stange bøder ud, hvis de ikke overholdes, så bliver det jo først svært at holde akkorden og i det hele taget få noget fra hånden. Der synes jeg ikke, vi skal hen, lyder det fra Jan Fa