Gigantisk rørsystem etableres til fremtidens skybrud

I disse dage sættes de sidste rør på plads under jorden. A. Enggaard har i tæt samarbejde med HOFOR arbejdet med et rørsystem på op til 2,5 meter i indvendig diameter, dimensioneret til såkaldte 100-årshændelser. Projektet er en del af udviklingen af den nye bydel Vridsløse i Albertslund med omkring 1.500 boliger, rekreative områder og gode rammer for fællesskaber og byliv. Her har klimasikring været integreret fra projektets begyndelse.

– Rørene er lavet som forsinkelsesbassin. De skal kunne tage de store regnmængder, når skybruddene kommer, og holde vandet tilbage i systemet, fortæller Benjamin Kolding Julegaard, projektleder hos A Enggaard.

Stigende nedbørsmængder stiller nye krav til byernes regnvandshåndtering, hvor vandet i højere grad skal kunne forsinkes og opmagasineres under ekstreme hændelser. I Albertslund er regnvandshåndteringen derfor tænkt sammen med udviklingen af selve bydelen – både gennem underjordiske løsninger og synlige landskabelige greb.

Fra tekniske bassiner til rekreativt byrum

I forbindelse med udviklingen af området er tidligere tekniske søer blevet omdannet til et rekreativt landskab, som både fungerer som opholdsrum og som en aktiv del af områdets klimasikring.

– Vi har håndteret regnvandet for hele bydelen gennem et rekreativt søområde. Det fungerer både som opholdsrum og som en del af klimasikringen, forklarer Benjamin Kolding Julegaard.

Samtidig er Hedemarksvej blevet integreret i den nye bydel og lukket i begge ender. Det skabte mulighed for at omlægge store dele af ledningsinfrastrukturen og samtidig etablere den nødvendige forsinkelseskapacitet. De nye ledninger håndterer ikke kun vand fra den kommende bydel, men også regnvand fra omkringliggende områder.

18 tons tunge rør krævede præcisionsarbejde

Selve udførelsen af projektet har været alt andet end standard. Hvert rør vejer omkring 18 ton, og de store dimensioner har stillet usædvanligt høje krav til præcision og koordinering.

– Normalt kan vi sætte rørene med den gravemaskine, der graver dem ned. Men her er rørene så store og tunge, at vi har været nødt til at grave en lang tracé og sætte rørene ned bagefter, fortæller Anlægsformand Kaj Wøhler Eriksen

– Der er meget skarpe krav til samlingerne og tolerancerne. De skal ligge meget præcist. Når man arbejder med rør på 2,5 meter i diameter med en vægt på 18 ton, som skal placeres inden for få millimeter, kræver det virkelig præcisionsarbejde, siger Kaj Wøhler Eriksen.

Rørene er produceret af IBF, mens BMS har assisteret med kranarbejdet omkring montagen. Derudover har rådgivere arbejdet med komplekse hydrauliske beregninger og klimamodeller for området.

Klimaberegninger og 100-årshændelser

Projektet bygger på klimaberegninger af fremtidige nedbørsmængder.

– Man bruger klimafaktorer til at beregne, hvad man forventer, der kommer af nedbør fremadrettet. Det gør, at vores rådgiver WSP har dimensioneret ledningerne derefter, fortæller Benjamin Kolding Julegaard.

En særlig udfordring i området er, at det store rørsystem kobles på en eksisterende ledning under jernbanen, som er væsentligt mindre.

– Når det virkelig regner, skal vandet kunne stå op i systemet baglæns, indtil den mindre ledning under jernbanen kan følge med, forklarer han.

Projektet indgår samtidig i en større skybrudsplan for området, hvor både terræn, lavninger og afstrømning er tænkt ind i en samlet løsning.

 

 

Tidlig dialog var afgørende

– Vi har været begunstiget af, at vi har haft en lang proces og derfor haft mulighed for at tage dialogen tidligt. Det har gjort, at vi kunne tænke løsningen ind fra starten, siger Benjamin Kolding Julegaard.

Den tidlige koordinering har blandt andet betydet, at arbejdet med de store ledninger ikke har forsinket det øvrige byggeri i området.

– Jo flere af de involverede parter, der sidder ved samme bord fra start, jo bedre bliver projekterne udført. God forberedelse er altid godt, siger Benjamin Kolding Julegaard.

Foruden selve forsinkelsessystemet har projektet også krævet omfattende koordinering med kommende bygninger, parkeringshus og øvrig infrastruktur i området.

– Der ligger rigtig mange andre ledninger, som skal koordineres samtidig med, at der ligger bygninger omkring. Rækkefølgen på tingene har været en stor del af arbejdet, forklarer han.

Klimasikring som en integreret del af byudviklingen

Hvor klimatilpasning tidligere ofte blev betragtet som et separat teknisk lag, bliver det i dag integreret direkte i planlægningen af nye byområder – både over og under jorden. Samtidig bliver de såkaldte 100-årshændelser stadig mere aktuelle.

– Vi skal nok have et nyt navn. Det kan næsten ikke længere kaldes 100-årshændelser, siger Benjamin Kolding Julegaard.

For i takt med at ekstreme vejrhændelser forekommer hyppigere, stiger behovet for robuste løsninger, der kan håndtere store mængder vand uden at overbelaste byernes infrastruktur.

I Albertslund er den store ledning nu næsten færdigetableret, mens de første beboere forventes at flytte ind i området senere på året.