Udviklingen af Vridsløselille Statsfængsel tager form

Det tidligere Vridsløselille Statsfængsel udvikles af pensionskassen PKA og entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard A/S, og strækker sig over en længere årrække. Projektet omfatter hele det tidligere fængselsområde i Albertslund, som omdannes til den nye bydel Vridsløse med nye boligkvarterer, erhverv samt udviklingen af de eksisterende arealer. Samtidig er det tidligere Vridsløselille Statsfængsel et sted med en tydelig historie, hvilket stiller særlige krav til, hvordan nyt byggeri indpasses. Her kan selv en detalje som farve få betydning.

Foto: Rasmus Strebøl, Sweco Architects

En opgave med afsæt i det eksisterende

I de nye bygninger indgår stål blandt andet i tagløsningerne, hvor materialet både skal leve op til funktionelle krav og bidrage til et samlet arkitektonisk udtryk. Samtidig er det blevet anvendt til at føre den grønne farve fra den ikoniske hovedport videre og skabe en visuel sammenhæng i området.

– Vi blev koblet på med en ret specifik opgave – at finde en farve, der kunne matche den port, som mange forbinder med stedet, fortæller arkitektkonsulent Michael Højgaard Jensen fra DS Stålprofil.

Der er tale om den karakteristiske grønne hovedport, som gennem årtier er blevet et fast referencepunkt i dansk kultur – ikke mindst fra scenerne i Olsen Banden, hvor Egon Olsen træder ud i friheden.

Et materiale med stor fleksibilitet

Ud over de tekniske egenskaber er det især fleksibiliteten, der gør stål relevant i denne type projekter.

– Vi har en bred farvepalette at arbejde med, og det giver mulighed for enten at ramme noget eksisterende eller skabe en bevidst kontrast, siger Michael.

Muligheden for at arbejde nuanceret med overflader og farver gør det lettere at tilpasse nye bygninger til deres omgivelser – uden at de mister deres egen karakter.

Fra standard til tilpasning

En tydelig tendens i byggeriet er, at materialer i stigende grad tilpasses den enkelte sag frem for at blive anvendt som standardløsninger.

Det gælder både farver, overflader og samspillet med øvrige bygningsdele, hvor elementer i højere grad bearbejdes i forhold til det konkrete projekt.

– Stål er ikke et låst produkt. Det kan tilpasses den konkrete bygning og det udtryk, man vil opnå, forklarer han.

Tidlig dialog er afgørende

Særlige løsninger, som eksempelvis specifikke farver, kræver, at produktion og leverancer tænkes ind tidligt i forløbet.

– I projekter som det her er det vigtigt, at man får dialogen tidligt, siger Michael.

Det handler ikke kun om teknik, men også om koordinering mellem de mange aktører, der er involveret i et større byudviklingsprojekt. I dette tilfælde har den tidlige dialog været med til at sikre, at æstetik og udførelse hænger sammen.

– Den tidlige involvering har gjort det muligt at arbejde målrettet med farven og sikre, at den passer ind i den samlede arkitektoniske helhed, siger han.

Taget som en del af helheden

Hvor tagfladen tidligere primært blev betragtet som en teknisk løsning, indgår den i dag som en aktiv del af bygningens arkitektur.

Krav til holdbarhed, æstetik og samspil med andre materialer spiller sammen med behovet for fleksible løsninger, der kan tilpasses det enkelte projekt. Her er stål en oplagt mulighed, fordi materialet kan bearbejdes og indgå i mange forskellige sammenhænge.

Når detaljen gør forskellen

I en historisk kontekst som denne kan selv små greb få stor betydning for helhedsindtrykket.

– At kunne ramme den farve og det udtryk, som arkitekten har haft i tankerne, er i virkeligheden det, der gør forskellen, afslutter Michael.

Pointen rækker ud over det konkrete projekt: Materialer handler ikke kun om teknik, men om, hvordan de bidrager til at skabe sammenhæng i arkitekturen.