Genbrug med omtanke

Hvordan kan den lille håndværksvirksomhed bevæge sig i en mere bæredygtig retning? Spørger man Simon Stig-Gylling, chefkonsulent i Dansk Byggeri, så ligger der et stort uudnyttet potentiale i et mere effektivt materialegenbrug, hvilket i sidste ende kan blive en økonomisk gevinst for virksomhederne. Det vil komme hele samfundet til gode, og ikke kun byggebranchen.

 

- Først og fremmest så skal den lille håndværker gå ind på Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald’s hjemmeside og se hvad han og bygherren skal gøre for at overholde miljøreglerne. Når han har overblik over det, så skal han spørge til miljømærkede eller certificerede byggevarer, når han besøger sit byggecenter. Så er han allerede kommet langt. Dernæst er det værd at være opmærksom på positive sideeffekter der ligger i at lave affaldsforebyggelse, når han ser på den opgave han skal udføre. Er der noget der med nemhed og genbruges i det eksisterende byggeri, som ikke bringer bygherren på kanten af byggelovgivningen, så kan bygherren af det, hvilket i sidste ende falder tilbage på entreprenøren, forklarer Simon Stig-Gylling og fortsætter:

 

- Store entreprenører kan lave selvsamme øvelse. For eksempel med renoveringen af Falkonercenteret på Frederiksberg, hvor det har givet gode resultater at genbruge eller genanvende den gamle facadebeklædning, i stedet for at få produceret en ny.

 

Læs også interview med Bente Damsgaard Sejersen, Aarhus Kommune: Hele tiden små skridt i en mere bæredygtig retning

 

Strammere budgetter

Men byggerier som det førnævnte, er jo drevet af store bygherrer, med dertilhørende storentreprenører på opgaven. Fælles for dem er at de jo har flere ressourcer til rådighed, både økonomisk og i form af know-how. Hvordan får man vendt de små håndværksvirksomheder mod en mere bæredygtig trend?

 

- Ja her udfordringen jo netop økonomien. Når Hr. og Fru. Hansen skal have bygget et nyt hus opererer de jo med nogle væsentligt andre budgetter og bundlinjer. Vi ser dog at de eksempelvis ved byggeri af nye huse benytter sig af større byggefirmaer, der leverer præfabrikerede huse, med elementer af FSC-træ. Samtidigt ser vi en teknologisk udvikling, som helt automatisk vender byggeriet i en mere bæredygtig retning. Gips og glasuld produceres af genanvendte materialer, og de bruges jo flittigt af storentreprenører og enkeltmandsfirmaer, siger Simon Stig-Gylling og uddyber:

 

- Men når det er sagt så har de små bygherrer bare sværere ved at gå ud og vælge de til tider dyre, men grønne løsninger. Her er der brug for en håndværker, der med praktisk og håndværksmæssig snilde kan vejlede bygherren i hvad der findes af bæredygtige løsninger, som ikke behøver at koste en bondegård, men hvor vi heller ikke går på kompromis med energiforbruget eller andet. Og hvis bygherren gerne vil have genbrug, så skal det jo ikke ske, uden at vi tænker os om. Det vigtigste i et byggeri, er at skabe løsninger, der giver en så effektiv klimaskærm om byggeriet som muligt. Men i min optik er det vigtigste en håndværker kan gøre, i forhold til snakken om bæredygtighed, at bygge noget der holder! Det kommer forbrugerne til gavn, og vi undgår hele tiden at bygge nyt. Det gode håndværk vil altid være en bæredygtig løsning.

Skal på skoleskemaet i anden omgang

En løsning til at få den enkelte håndværker til at bevæge sig i en bæredygtig retning, kunne være at tage fat i den nye generation af håndværkere, mens de endnu er under uddannelse. Vil det måske være en ide at introducere bæredygtighed på skoleskemaet i uddannelsesforløbet?

 

- Nej det syntes jeg ikke. Som sagt er håndværkerens vigtigste opgave at udføre sit grundlæggende arbejde bedst muligt. Håndværkerens grunduddannelse skal først og fremmest fokusere på at skabe et godt fagligt fundament. Men herefter syntes jeg da det er en god ide at efteruddanne håndværkerne, når fagligheden er på plads, i at udfordre konventionerne, herunder også hvordan man kan integrere bæredygtighed i hverdagen, afslutter Simon Stig-Gylling.