reflekterende støjhegn
Forrest i kampen mod de livstruende støjgener fra veje og byggerier
Det har længe været kendt, at vedvarende støj forringer livskvaliteten, og i værste fald kan støjgener medføre sygdom og død. Saferoad ønsker at komme dette problem til livs til gavn for alle mennesker tæt på støjkilden
Pileflet hegn
Kun det bedste er godt nok
De senere år er der kommet øget fokus på at mindske støjgener. Man er begyndt at sætte ind med permanente løsninger til bekæmpelse af støjen fra veje og jernbaner. Men byerne vokser, og de centrale anlægsprojekter rykker tættere på borgerne. Det er derfor ikke længere blot de store færdselsårer, der er årsag til den uønskede støj, men også byggepladser og vejarbejde tæt på borgerne. Saferoad designer, forhandler og monterer permanente og mobile støjskærme, der effektivt reducerer den farlige støj fra veje, jernbaner og byggerier.
Saferoads støjskærme er blandt de bedste på markedet, fordi de er særligt slidstærke, støjreducerende og 100% genanvendelige. Derfor yder Saferoad 10 års garanti og lover 25 års levetid på støjskærmene. Saferoad har leveret og monteret støjafskærmning på adskillige kilometer motorvej landet over, og nu er de klar med helt nye, fleksible løsninger til midlertidig støjdæmpning.
Trafiksikkerhed, lyddæmpning, adgangssikring og støjtest i ét produkt
Saferoad har udviklet en innovativ løsning, SafeSound. Systemet er Danmarks første mobile støjskærmsystem, som både er trafiksikkert, nemt og hurtigt at samle og skille ad igen. SafeSound er testet med topkarakterer efter EN 1793 og absorberer helt op til 14 dB. SafeSound reflekterer desuden luftbåren lyd med op til 26 dB, hvilket er en særdeles effektiv støjdæmpning.
Safesound opstilling
Mobiliteten i SafeSound er det, der gør systemet helt unikt, fordi man hurtigt kan sætte det op i forbindelse med midlertidigt, støjende byggearbejde. Det modulære system monteres direkte på mobile trafikværn uden brug af specialværktøj. SafeSound kan tilmed monteres og skilles ad fra blot en side af værnet, så trafiksikkerheden aldrig kompromitteres.
SafeSound-elementerne kan kombineres med en lang række produkter, såsom køreporte, personaleindgang, adgangsstyring, overvågning, way finding, byggehegn og klatresikring i form af metaltakker og holdere til pigtråd. På denne måde sikrer man arbejdsområdet mod eventuel fare for uvedkommende.
I kraft af sin mobilitet er SafeSound ideel til periodisk test af støjreduktion, inden beslutningen om permanent støjafskærmning skal træffes. I forbindelse med en sådan test kan SafeSound lejes og opstilles på den ønskede strækning i en given tidsperiode.
Saferoad benytter tre forskellige metoder til at reducere den farlige støj; reflektion, absorbtion og diffraktion
Reflektion
Reflekterende støjskærmskassetter kaster lyden tilbage og reducerer derved støjen med helt op til 26 dB (B3).
Saferoads kassetter kan tilpasses alle miljøer, ikke kun baseret på funktion, men også på æstetik. Derfor kan hver kassette f.eks. males og leveres i alle farver. Reflekterende støjskærme fås også i gennemsigtigt materiale, hvilket er en oplagt løsning på broer.
Absorption
Absorberende støjskærmskassetter ‘sluger’ lyden og reducerer på denne måde støjen med helt op til 14 dB (A4).
Præcis som med reflekterende støjskærmskassetter kan de absorberende kassetter tilpasses det omkringliggende miljø med farver efter ønske. SafeSound er vores mobile løsning til midlertidig støjafskærmning. Her benyttes reflekterende kassetter udvendigt og absorberende kassetter indvendigt for at beskytte medarbejderne i arbejdsområdet, såvel som borgere tæt på byggeriet.
Diffraktion
Diffraktion er et fænomen, der kan opnås med et specialdesignet diffraktionsgitter. Effekten af dette er, at lydbølgerne bøjes og sendes opad, i stedet for videre ud i terrænet.
WHIS@wall benytter diffraktion, og selv om skærmen kun er 1m høj, reduceres lyden med op til 9 dB, svarende til en 3m høj traditionel støjskærm. Pga. sin højde er WHIS@wall et oplagt valg til jernbanestrækninger, da udsigten bevares.