<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
https://dl2phipa8wx75.cloudfront.net/mediaxpress/600x426/18a49856e38e1c94cf12602e1c55c2edbbd31555/article/1633941357-ocdnlliyTorsvllur_sne.jpg
Annonce

Fleksible generalister er specialister i det færøske byggeri

  • 2021-10-11
    • Tekst af Martin Rønberg
    Dimensiondesign

Når al byggemateriale skal transporteres til øerne, næsten alle betonløsninger opføres on site, og størstedelen af de udførende er organiseret som små håndværksfirmaer, stiller det helt særlige krav til projekteringen. Det fortæller Heidi Poulsen, direktør i MAP Arkitektar i Tórshavn, der blandt andet står bag Færøernes nye nationalstadion Tórsvøllur og den nye skolebygning i Fuglefjord.

Fire kerneområder kendetegner den særlige tilgang, som MAP Arkitektar bruger til at skabe værdi for bygherre, forklarer direktør og arkitekt AF og MAA Heidi Poulsen:

- For det første vil vi sikre, at vi har en grundig viden om behovet bag funktionerne, således at vi kan sikre brugerne den bedst tænkelige performance, og at vi altid understøtter interaktionen, fællesskabet, mellem mennesker. Derefter kommer en grundig analyse af konteksten, som byggeriet indgår i. For det tredje arbejder vi med den rumlige oplevelse, dimensioner, lys og materialer. Og endelig er det vigtigt at sikre, at projektet passer til færøske forhold.
 

Færøske håndværkere spænder vidt

Heidi Poulsen har grundlagt MAP Arkitektar, der har base i Tórshavn, sammen med direktør og arkitekt AF og MAA Rúni Abrahamsen, efter at de begge blev færdige med arkitektstudierne i Danmark. Tegnestuen laver udelukkende projekter på Færøerne og arbejder primært for det offentlige.

- Både Rúni og jeg har arbejdet som arkitekter i Danmark, og der er stor forskel på byggeriet. Færøerne har kun få store entreprenører, som efter danske forhold er mellemstore, og mange små entreprenører. Fagentrepriser eller storentrepriser er det, vi oftest anvender, og totalentrepriser bruges kun sjældent.  Vi har meget få specialister, men mange generalister i byggeriet. En færøsk håndværker spænder vidt og kan som regel bygge med både beton, stål og træ, fortæller Heidi Poulsen. 


- Færøerne er ikke medlem af EU og derfor ikke omfattet af Tilbuds- og udbudsloven. Udbud på Færøerne er omfattet af licitationsloven, som var gældende tidligere i Danmark. En anden væsentlig forskel er, at udbud altid er på mængder. Noget, som man på det seneste er begyndt at se fordelen af i Danmark, uddyber hun.   

 

MAP_Stadion_Torshavn_Ext_Ankomst_Etape III_V3Dimensiondesign


Nyt nationalstadion i tre etager

Blandt MAP Arkitektars projekter de senere år er det nye færøske nationalstadion Tórsvøllur i Tórshavn. Det er netop blevet indviet med VM-kvalifikationskampene, hvor over 5.000 tilskuere tog plads på tribunerne. Heidi Poulsen fortæller om opgaven, der ud over mange specifikke krav fra fodboldforbundet UEFA er tilpasset de særlige færøske forhold:

- Et fodboldstadion er ramme om stærke følelser og fællesskab, og vi har arbejdet meget med skala og dimensionering for at skabe optimale forudsætninger for fyldte tribuner. Som noget særligt har vi valgt tribunehalvtag i polycarbonat, der gør, at du får mest muligt ud af solen i form af både varme og dagslys. Hvordan man skaber rummet med de her taktile og kropslige oplevelser, der er med til at løfte hele projektet, er noget af det, vi kigger meget på.

 

MAP_exterior_2016_10_07B
MAP_interior_2016_10_07B
 
 


Skolebygning på 3500 kvadratmeter

Den nye skolebygning i Fuglefjord, der står færdig i år, er et andet aktuelt eksempel fra MAP Arkitektar. Byggeriet omfatter i alt 3700 kvadratmeter og fungerer som skolebygning i dagtimerne, men danner også ramme om forskellige kultur- og idrætsaktiviteter for kommunens i alt 1.500 beboere.

- Den oprindelige skole havde et tårn, hvilket ikke er set på Færøerne tidligere. Skolen mistede sit tårn i en senere udvidelse. Nu har vi så, med den nye gavl, genskabt historien om den gamle tårnskole.  Derudover tager vores arkitektur afsæt i skoleudvidelsen fra 1964 med tunge gavle, lette sidefacader og synlige søjler i facaden, forklarer Heidi Poulsen og slutter af:


- Vi tilstræber altid en tæt dialog med bygherre og brugerne for virkelig at forstå, hvad der skal foregå i bygningen. På den måde sikrer vi den allerbedste performance og rammer ofte også noget, der er bedre end det, de regnede med eller håbede på.