<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Travlhed på byggepladserne: Væksten må ikke være en sovepude
https://dl2phipa8wx75.cloudfront.net/mediaxpress/640x426/5c08b6fe86d130c9d3dd83f2fbc915569cb7dff6/article/1631257942-y5x-DB_PALLE_MITWERK_5474.jpg

Travlhed på byggepladserne: Væksten må ikke være en sovepude

  • 2021-09-10
    Indlæg af Palle Thomsen administrerende direktør i Danske Byggecentre

Byggebranchen hæmmes af mangel på arbejdskraft, og administrerende direktør i Danske Byggecentre Palle Thomsen påpeger, at vi er ved at overakademisere samfundet og derfor i stigende grad mangler specialiserede faglige kompetencer. Han foreslår, at skatten sænkes, ligesom vi skal være bedre til at fortælle om de karrieremuligheder, en erhvervsuddannelse giver.

Det går godt i byggebranchen og har gjort det længe.  Imens cornakrisen lukkede flere erhverv, har vi i byggebranchen blot fået mere og mere travlt. Det skyldes flere ting, men en del af forklaringen kan findes i byggeriets rolle i dansk økonomi og den grønne omstilling. 

 

Coronakrisens betydning

Byggebranchen blev ikke lukket ned, fordi de udendørs arbejdsforhold gjorde det muligt at arbejde uden stor risiko for smittespredning, men også fordi byggebranchen spiller en stor rolle i dansk økonomi og beskæftiger flere hundredtusinder direkte og indirekte. Derudover betød store politiske hjælpepakker, forøgelsen af boligjobordningen og den midlertidige suspendering af anlægsloftet, at vi i byggebranchen fik mange ordre i bøgerne. Læg dertil at mange arbejdede hjemme og ikke kunne rejse og derfor brugte flere boligejere deres penge på vedligeholdelse og forbedringer af boligen.  Alt i alt har byggebranchen haft nogle gunstige vilkår og vækstet derefter. 

 

Klimadagsordenen og den grønne omstilling.

Coronakrisen gav anledning til at kickstarte den grønne omstilling ved, at politikerne satte klimakrav i forbindelse med udbetalingerne af de store hjælpepakker. Samme tendens så sig gældende i det private forbrug, hvor boligejere i stigende grad fik lavet klimaforbedringer, såsom energirenoveret deres bolig.

DB_PALLE_MITWERK_1726 Administrerende direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre

Konsekvensen af travlhed i byggebranchen

Men det er ikke kun i Danmark, at vi ser en stigende vækst i byggeriet. Flere internationale markeder, heriblandt de europæiske og det amerikanske, oplever også en stigende aktivitet. Den stigende aktivitet øger efterspørgslen på arbejdskraft og byggematerialer som så afspejler sig i stigende priser – det er helt naturligt. De stigende materialepriser er en faktor, som alle dele af byggeriet må slås med, men det er en konsekvens af et internationalt marked med stor efterspørgsel. Vanskeligheder i den internationale transport har hellere ikke gjort det bedre.

 

De stigende priser og mangel på arbejdskraft gør, at nogle snakker om en overophedning af byggebranchen. Jeg tør ikke selv spå om udsigten til overophedning, men må konstatere at byggebranchen lider under et strukturelt problem, når det kommer til arbejdskraft. De seneste tal fra Danmarks statistik viser, at 43 % af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen i august manglende arbejdskraft.  Og tallet vil fortsat stige. Den seneste prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, forudsiger at der i 2030 vil mangle næsten 100.000 faglærte. Det er med andre ord et strukturelt problem, der kræver strukturelle løsninger.

 

 

De strukturelle løsninger

Jeg mener, at vi ud fra ovenstående tal skal se det store behov for arbejdskraft, som en af branchens store udfordringer i de næste mange år. Og her er der både behov for kort- og langsigtede løsninger. På den korte bane skal vi gøre det lettere at skaffe udenlandsk arbejdskraft og give en økonomisk gulerod til dem, der allerede er i beskæftigelse, så de arbejder længere. Her ved vi, at skattelettelser virker.  

 

På den lange bane bliver vi nødt til, at ændre drastisk i erhvervsskolernes optage af elever. I dag er det omkring 20 % af afgangseleverne fra folkeskolen, der tager en erhvervsuddannelse. Det tal skal langt højere op, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om, at skaffe nok arbejdskraft til de mange udfordringer, vi står overfor i fremtiden. Her tænker jeg særligt på den grønne omstilling.

Første skridt er at hæve optagelseskravet på de gymnasiale uddannelser. Vi er ved at overakademisere samfundet, og vi mangler i stigende grad specialiserede faglige kompetencer.

 

Dernæst skal vi blive bedre til at fortælle om de fremtidsudsigter, der er forbundet med at have en erhvervsuddannelse. Her taler jeg om jobsikkerhed, faglig stolthed, løn og ikke mindst muligheden for at læse videre efter endt uddannelse. I dag kan man læse på EUX og få en uddannelse som faglært og en studenterhue. Her kombinerer man nemlig den erhvervsfaglige uddannelse med en studentereksamen.

 

I byggebranchen går det godt, men den manglende arbejdskraft er en mørk sky i horisonten. Vi skal derfor gøre hvad vi kan, for at vende udviklingen. Jeg foreslår derfor, at skatten sænkes så flere vil arbejde længere nu og her. På den lange bane kræver det, at vi tør satse på erhvervsuddannelserne og bliver bedre til at fortælle, om karriere- og uddannelsesmulighederne, der følger med en erhvervsuddannelse.