Fleksibilitet bliver vores vigtigste værktøj i et uforudsigeligt 2026
Både nationalt og internationalt bevæger samfundet sig med en hast, der betyder, at en løsning i dag ikke nødvendigvis er en løsning i morgen. Det lægger et massivt pres på beslutningstagere – både offentlige og private – når retningen hele tiden ændrer sig. Uforudsigelighed er blevet et grundvilkår.
Hvad gør man, når uforudsigelighed bliver en fast del af enhver beslutningsproces? I vores optik er der ét redskab – eller rettere sagt én tankegang – som er helt uundværlig i sådanne tider: fleksibilitet. Fleksibilitet er en af de få måder, hvorpå vi kan bevare fodfæstet i en verden, der konstant forandrer sig.
Udfordringen er, at vi ofte ønsker at træffe permanente beslutninger – ikke mindst når det gælder boliger, kontorer og institutioner. Men behov og kapaciteter ændrer sig hurtigere, end vi kan nå at bygge og tilpasse os. Resultatet er, at bygninger ofte er forældede allerede, når de står færdige.
Derfor skal vi i højere grad turde vælge modulære løsninger. For alt for ofte ændrer behovene sig, længe før planerne er færdige, og det første spadestik er taget. Det går ud over den oplevede kvalitet for både borgere og medarbejdere.
Set med bæredygtighedsbriller har det også alvorlige konsekvenser. Hvis det, vi bygger, hurtigt bliver utidssvarende, risikerer vi dyre og langvarige ombygninger – eller i værste fald nedrivning og CO₂-tungt nybyggeri.
Kapacitet og behov i evig forandring
Arbejder man modulært, tænkes det midlertidige ind fra begyndelsen. Løsningerne tilpasses konkrete og akutte behov. Når disse ændrer sig, eller der opstår behov for op- eller nedskalering, kan eksisterende moduler justeres, tilføjes eller ombygges, så bygningerne løbende matcher brugernes behov.
Netop udfordringen med at ramme både kapacitet og aktuelle behov er svært i Danmark.
Inden for det nationale beredskab og den kritiske infrastruktur har man allerede nået denne erkendelse af, at midlertidige og fleksible løsninger bliver nødvendige i de kommende år. Her investeres der massivt, fordi udfordringerne er akutte og ikke kan vente på langsigtede udbygninger.
I Københavnsområdet er der et behov for omkring 77.000 nye boliger frem mod 2060. Selvom dette er et ekstremt eksempel, står mange kommuner over for lignende udfordringer. Samtidig lever vi længere, og den aldrende befolkning stiller nye krav til boliger og plejefaciliteter.
Vi kan ikke imødekomme efterspørgslen på kvadratmeter her og nu. Vi kan ikke bygge hurtigt nok, og vi har ikke altid tiden til at planlægge langsigtet med fuldt overblik over fremtidens behov.
Derfor er vi nødt til at tænke i flere modulære, midlertidige og fleksible kvadratmeter. Behovet er akut – og det vil kun vokse. Men lad os bygge med omtanke. Lad os fokusere på, hvor og hvordan vi bedst bygger til samfundets fælles bedste, og bruge fleksible løsninger til at løse foranderlige behov.
