<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Adapteo1

Dr. Lina K. Wiles, som er Chief Sustainability Officer hos Adapteo

Adapteo er Skandinaviens stærkeste til infrastruktur

  • Byggeriets udvikling
  • Virksomhedsnyt
  • Veje og Infrastruktur
  • 2024-10-17
  • | Af Redaktionen

    Adapteo Group er blevet tildelt fem stjerner og en score på 96 ud af 100 i GRESB Infrastrukturvurdering 2024 – det giver en skandinavisk førsteplads i social infrastruktur.

    Adapteo Group kan kalde sig skandinaviske mestre i infrastruktur. Med en score på 96 ud af i 100 overgår byggevirksomheden alle andre nordiske virksomheder i kategorien infrastruktur i en undersøgelse fra GRESB. Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

    GRESB står for Global Real Estate Sustainability Benchmark. Det er en uafhængig organisation og international standard, der leverer data om ESG-ydeevne og sammenligningsgrundlag for investorer og ledere. Virksomheder bliver vurderet ud fra deres miljø-, sociale og ledelsesmæssige præstationer (ESG). Formålet er at forbedre forretningsindsigt, brancheengagement og beslutningstagning. Organisationen har vurderet 720 virksomheder i 81 lande.

    - Vi er utrolig stolte over, at vores indsats for at skabe forbedringer bærer frugt. Som en hurtigt voksende og ambitiøs virksomhed arbejder vi i et område, hvor vi kan levere reel værdi til samfund, regioner og virksomheder. Vores rejse er dog kun lige begyndt, og der er meget mere, vi kan forbedre og udvikle. Anerkendelsen bekræfter ikke kun vores indsats, men motiverer os også til at fortsætte fremad. I dag fejrer vi vores resultater, i morgen fortsætter vi arbejdet, siger Dr. Lina K. Wiles, som er Chief Sustainability Officer hos pavillon- og bygningsvirksomheden Adapteo, i pressemeddelelsen.

    Adapteo 3Adapteo Group har fået fem stjerner i GRESB Infrastrukturvurdering 2024


    En forbedring

    Sammenlignet med sidste års resultater markerer årets score en betydelig forbedring og understreger Adapteos position som en førende aktør i branchen.

    Siden Adapteo forpligtede sig til at fastsætte videnskabsbaserede mål (SBT'er) i december sidste år, har virksomheden ifølge sin egen opgørelse fordoblet sin indsats for at spore udledninger, energieffektivitet og udvikle omstillingsplaner, for eksempel vedrørende vedvarende energikilder og materialer.

    Et andet kritisk forbedringsområde har været Adapteos HR-strategi. Med introduktionen af People Promise, som er en opdateret politik for mangfoldighed, lighed og inklusion (DEI) samt et generelt styrket fokus på medarbejderes trivsel, fortsætter Adapteo med at udvikle en arbejdskultur, der er inkluderende, styrkende og støttende.

    - Når vi taler om at skabe reelle fremskridt mod en mere bæredygtig verden, ser vi på konkrete indikatorer. Den fortsatte vækst i GRESB Benchmark samt deltagernes resultater er klare tegn på, at aktivindustrien bevæger sig mod en grønnere fremtid, siger Sebastien Roussotte som er CEO hos GRESB.
    Anbefalede artikler