Firefree Easyfix sikrer nem brandsikring ved nye installationer
En ny fugemasse fra Scandi Supply gør brandsikringen til en barneleg, når der skal lukkes efter gennembrydninger i brandvægge.
Det ligner modellervoks – og det er lige så let at arbejde med som det kreative børnelegetøj. Men Firefree Easyfix kan trods det fredsommelige udseende redde både liv og værdier.
Det let anvendelige materiale kan nemlig bruges til at brandsikre borehuller ved installationer i brandvægge. Dermed sikrer man, at det, der en gang er tænkt til at være brandsikret også vil være det i fremtiden.
- Man overser let behovet for at brandsikre, når man laver gennembrydning til nye installationer for eksempel rør eller ledninger under renoveringer. Eller også springer man over hvor gærdet er lavest, fordi det er besværligt og dyrt at få fat i en tube brandmastik, hvor man måske kun bruger halvdelen og må smide resten ud, siger Claus Krebs, der er sales manager hos den førende totalleverandør af og rådgiver om passive brandsikringsløsninger, Scandi Supply, der netop har lanceret Firefree Easyfix.
Læs også:
Brandsikring til vores fælles kulturarv
- Hvis elektrikeren eller blikkenslageren har en æske Firefree Easyfix liggende i værktøjskassen, kan han eller hun bare knække det stykke, der skal bruges, af og gemme resten. Det kan formes med fingrene og lægges rundt om røret eller ledningen. Det, der bliver til overs, har nærmest ubegrænset holdbarhed, hvis blot det lægges tilbage i æsken og ikke får frost, siger Claus Krebs.
Firefree Easyfix kan let bearbejdes og kræver ikke handsker eller anden beskyttelse.
- Det giver en let løsning på mindre opgaver med brandtætning. Hvis man kunne finde ud af at lege med modellervoks som barn, kan man også finde ud af at bruge Firefree Easyfix, siger Claus Krebs.
Firefree Easyfix er blevet lanceret som et led i Scandi Supplys bestræbelser på altid at have de nyeste og mest effektive produkter tilgængelige for kunderne.
- Vi er en af de få virksomheder inden for passiv brandsikring, der satser så meget på at produktudvikle.
Fakta:
Scandi Supply er en af landets førende totalleverandører og rådgivere inden for passiv brandsikring. Passiv brandsikring er blandt andet sikring af ledningsgennemføringer gennem vægge. Hvis det gøres forkert, kan brand sprede sig voldsomt i en bygning, selv om den er aktivt brandsikret.
Scandi Supply har leveret passiv brandsikring til en lang række projekter landet over. Referencerne tæller blandt andet udvidelsen af Experimentarium, Odeon i Odense, Skuespilshuset ved Det Kongelige Teater, BLOX og Den Sorte Diamant.
CITAT "Hvis man kunne finde ud af at lege med modellervoks som barn, kan man også finde ud af at bruge Firefree Easyfix"