Femern A/S: Stort projekt kræver store CSR-ambitioner

Der er langt mellem projekter af den størrelse som det der om godt 8 år står færdigt som Femern-forbindelsen. Det er verdens længste sænketunnel, budgettet for byggeriet er på 55 milliarder kroner og når det om få år går stærkest på byggeriet skal der være cirka 3.000 folk i gang med byggeriet.  

 

Anlægsloven for byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen blev vedtaget i Folketinget i 2015.  Det er den danske stat, der står som ejer af tunnelen, når den ligger færdig på havbunden mellem Danmark og Tyskland. Med staten som ejer følger en række krav til byggeriet, som ikke har med højde og bredde at gøre, men som til gengæld har stor indflydelse på miljø, klima og social bæredygtighed.  

 

Vi har talt med Sigurd Nissen-Petersen, der er CSR-direktør i Femern A/S om de ’bløde’ værdier i projektet. 

 

– Femern Bælt-forbindelsen er Danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Det afføder naturligt store ambitioner og vi vil have gode ordnede arbejdsforhold, bidrage til den grønne omstilling og vi vil samle erfaring og læring og give det videre til fremtidige anlægsprojekter, siger Sigurd Nissen-Petersen. 

 

 

I byggeriet er der stadigt større fokus på arbejdsforhold, sikkerhed og også antallet af lærlinge. Det er der også på Femern A/S. Med den danske stat som ejer er målene ambitiøse og det er alle underleverandørerne på projektet, der skal leve op til kravene og Femern A/S, der skal sikre at de gør det.  

 

– Vi stiller krav på en lang række områder og vi fører tilsyn med de virksomheder, vi arbejder sammen med for at sikre at de lever op til aftalerne, siger CSR-direktøren. 

 

De områder, der bliver ført tilsyn med, er bl.a. klima, miljø, arbejdsmiljø, løn og antallet af lærlinge.  

 

– Vi vil som bygherre være med til at uddanne fremtidens arbejdskraft. Derfor er der et ambitiøst mål om, at der skal være 500 årsværk på det samlede projekt, der er lærlinge. Det er ikke noget, som vi er fleksible på. Det er krav i kontrakten med de to konsortier FHC og FLC og det følger vi hele tiden op på, siger Sigurd Nissen-Petersen.  

 

Der bliver holdt månedlige opfølgningsmøder for at sikre fremdriften og lever underleverandørerne ikke op til kravene, bliver der skredet ind. 

 

Sikkerheden skal være i orden 

Når man bygger en 18 kilometer lang sænketunnel, foregår en stor del af arbejdet selvfølgelig også på havet. Det giver en del udfordringer med arbejdssikkerheden og koordination og samarbejde på tværs af myndighederne.  

 

Med mere end 60 forskellige fartøjer, et hav af forskellige faggrupper og nationaliteter bliver det at have styr på regler og retningslinjer en stor udfordring, for snitfladerne mellem landene og myndighederne er ikke helt skarpe.  

 

– Det er meget komplekst. Derfor har vi fokus på det maritime. Der er ofte uklarheder om ressortområder mellem myndigheder og derfor har vi for ganske nylig indviet et myndighedscenter, der skal samle kompetencerne og skabe et tæt samarbejde mellem os, myndighederne og vores underleverandører, siger Sigurd Nissen-Petersen. Myndighedscentret blev indviet af Transportminister Benny Engelbrecht, udlændinge- og integrationsminister og fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye og Lolland-borgmester Holger Schou Rasmussen. De klippede snoren over til myndighedscentret d. 8. november 2021.  

 

1.344 nye indbyggere  

Et byggeri så stort som Femern Bælt-forbindelse trækker arbejdskraft til fra store områder.  
I alt er der p.t 100 danske virksomheder, der leverer stål, beton, gravearbejde eller andet og når aktiviteten på byggeriet topper vil cirka 3.000 mand være i gang. 

 

En del kommer selvfølgelig fra lokalområdet, men Femern A/S trækker også arbejdskraft fra både ind- og udland. En del af dem, der kommer til skal indkvarteres og Femerns A/S er i fuld gang med at bygge en landsby, der skal huse de mange tilrejsende arbejdere.  

 

– Vi bygger, tunnelbyen, hvor der bliver opført i alt 1.344 boliger med eget bad, fælleskøkken motionsfaciliteter og vaskeri mm. Her kan vores folk bo mens de arbejder på projektet, fortæller CSR-direktøren. 

 

 

Livsstilen i ”bofællesskaber” som tunnelbyen har en tendens til at blive lidt usund, hvis der ikke er styr på kosten. Kosten vil måske ikke være så varieret, som den er hjemme hos familien og når mænd – for det er mest mænd – skal klare sig alene, så viser erfaringerne, at de har en tendens til ikke at fokusere så meget på sundheden. Men i tilfældet med tunnelbyen, så er der fokus på sund mad, idet indbyggerne får mad fra tunnelbyens kantine. 

 

– Det er bl.a. derfor vi har sørget for motionscenter og der er dialog med regionen om, hvordan vi sikrer, at folkene får en sund livsstil. Det har vi konstant fokus på. Det kræver det. Vi skal gentage budskaberne igen og igen. Det handler om, at bygge- og anlægsbranchen er fysisk krævende og kræver et godt helbred, siger Sigurd Nissen-Petersen. 

 

Problemerne kommer 

På et anlægsprojekt, der har den størrelse og tidshorisont som Femern Bælt-forbindelsen har er det uundgåeligt, at der kommer til at ske uventede ting, at der bliver problemer med arbejdsmiljø eller der kommer konflikter. Og når man har erkendt det, så kan man arbejde videre ud fra det.  

 

– Vi ved, at der kommer problemer. Dem skal vi løse og derfor arbejder vi hele tiden med at løse, de udfordringer der opstår. Det gør vi sammen med vores samarbejdspartner, leverandører, myndigheder eller fagforeninger. Vi vil gøre det så god som muligt på CSR og vi har sat ambitiøse mål og dem kan vi komme i mål med, når vi samarbejder, slutter Sigurd Nissen-Petersen, CSR-direktør i Femern A/S. 

 

For at sikre det samarbejde gode vilkår er der, udover det allerede nævnte myndighedscenter også gjort plads til, at en række fagforeninger har etableret sig med kontorer i umiddelbar nærhed af Femern Village.