<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
cito as_600
Annonce

Et stærkt samarbejde

  • Materialer og Løsninger
  • Beton
  • 2018-09-10
  • | Tekst af Alexander Tengbjerg

    Hverdagen er blevet væsentligt lettere for entreprenører i den danske byggebranche efter at tyske forskallingseksperter og danske materieludlejningsspecialister har indledt et samarbejde, der fremover vil give det danske byggemarked let adgang til førsteklasses forskallingsprodukter.

    Cito A/S er en af Midtjyllands største udlejere af skurvogne, stilladser, forskalling, lifte, maskiner og andet byggemateriel. Med 50 års erfaring er de en af de ældste udlejningsfirmaer til byggeprojekter i Danmark og har derfor en helt enestående erfaring og viden om byggebranchen.

     

    MEVA er en af verdens største producenter og udviklere af forskallingsteknologi. Det tyske familiefirma har længe arbejdet på at skabe forskallingsprodukter, der øger sikkerheden på byggepladsen og giver et sublimt slutresultat for den færdigstøbte beton.

     

    Samarbejdet mellem de to virksomheder kom i stand da MEVA trådte ind på det danske marked og ledte efter en distributør af deres forskallingselementer.

     

    - Vi ledte efter en partner der delte vores værdier og som havde en erfaren og dygtig medarbejderstab, som kunne håndtere vores materialer. Derfor var Cito oplagt for os, da de også har et godt ry i branchen og kender markedet. Samtidigt er vi selv placeret i Køge på Sjælland, hvor Cito er placeret i Midtjylland. Det giver os en endnu stærkere geografisk rækkevidde og tættere kontakt med det jyske marked, fortæller Søren Agergaard Olsen, der er teknisk chef hos MEVA Danmark.

     

     

     

    Læs mere om Mevas indtog på det danske marked og deres arbejde i Nordhavn: Betonløsninger i verdensklasse – Nu også i Danmark

     

    En ny materialepark

    Cito stod samtidigt med MEVAS indtræden på det danske marked, i den situation at de sad inde med en ældre beholdning af forskallingselementer, som de søgte at forny. Men de ønskede mere end blot at forny materialeparken:

     

    - Vi ønskede en samarbejdspartner, der ikke alene kunne give os adgang til store mængder materiel, men som også kunne bistå med teknisk support. Den viden som de har indenfor forskallingsteknologi, var lige hvad vi ønskede os. Så da MEVA først kontaktede os gik der ikke lang tid før samarbejdet blev en realitet, forklarer Palle Loft, kommerciel chef hos Cito, og fortsætter:

     

    - Vi står derfor i en situation hvor begge parter kan drage gavn af det gode samarbejde, hvilket i sidste ende kommer vores kunder til gode.

     

    - MEVA ser frem til sammen med Cito at levere forskallingsløsninger i verdensklasse til hele den danske byggebranche. Vi er kommet til Danmark for at blive og vi vil gennem vores produkter og ekspertise hjælpe til at betonløsninger i Danmark fremover forbedres og sikrer optimale arbejdsvilkår for håndværkerne på byggepladserne, afslutter Søren Agergaard Olsen.

      

    Hurtig og sikker

    Cito A/S har udlejet lifte, skurvogne, beboelsesvogne, stillads og andet materiel til de danske byggepladser de sidste 50 år. Med afdelinger i Randers, Viborg, Skanderborg, Holstebro & Hvam, er Cito A/S en stærk og lokalforankret virksomhed med fokus på fleksibilitet og sikkerhed på arbejdspladsen.

     

    Cito er latin og betyder "hurtig, men sikker" og afspejler en central del af virksomhedens værdigrundlag. De holder os løbende opdateret på nye regler og love og sikrer, at deres maskiner og materiel er serviceret og lever op til de gældende sikkerhedskrav indenfor byggebranchen.

     

    Betonløsninger gennem fem årtier

    MEVA har gennem 50 år leveret forskallingsløsninger til projekter i alle størrelser, hvad end der er tale om løsninger til højtravende skyskrabere eller betondæk i parcelhuse. Med over 30 forskellige produktserier har de en løsning til ethvert betonbyggeri.

     

    Foruden at skabe det bedst mulige betonbyggeri, er alle MEVAS forskallingselementer skabt med fokus på at spare mandetimer og sikre et bedre arbejdsmiljø for den enkelte arbejder på byggepladsen.

     

    I Danmark har de allerede gjort sig bemærket ved engagementet i byggeriet af de kommende metrostationer i Nordhavn Metrostation, hvor deres forskallingselementer bidrager til en betonkonstruktion i særklasse.

     

     
    Anbefalede artikler