<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Et farvel til sundhedsskadeligt kvartstøv

  • 2018-09-04

    Er der en risiko for at ens medarbejdere kan udsættes for kræftrisikable stoffer og materialer, har man ifølge Arbejdstilsynet pligt til at finde en løsning, der forhindrer eller minimerer risikoen bedst muligt. Det kan betyde et endegyldigt farvel til den traditionelle skæring af dilatationsfuge i betondæk, der udleder store mængder skadeligt kvartstøv. Men hvad er alternativet? Svaret er et komplet system, der kombinerer støbeledere og dilatationsfuge i ét enkelt produkt.

     

    Som de eneste i Danmark, leverer K-Form et komplet system af støbeledere og Dilatationsfuge i ét og samme produkt. Det unikke system sikrer at der støbes i den rigtige højde, og man slipper samtidigt for at skære dilatationsfugen. Så alt i alt minimeres risikoen for menneskelige fejl på byggepladsen.

     

    Foruden at sikre en velkontrolleret støbeproces og en større sikkerhed for korrekt planhed og dæktykkelse, så har K-Form støbeledersystem fået medvind, takket være arbejdsmiljøkrav i byggeriet:

     

    - Desværre er skæring af dilatationsfuger i betonen stadigvæk den mest udbredte metode. Det er i sig selv en kunst at gøre det korrekt, da det kræver en helt utrolig timing. Man skal være opmærksom på hvilken betonmiks der er brugt, vejrforhold og meget mere. Men den største udfordring er den luftforurening som det afgiver at skære i beton. Kvartsstøvet kan, hvis det indåndes, være kræftfremkaldende eller forårsage KOL. I BFA’s vejledning Støv på Byggepladsen, står der sort på hvidt at støv på byggepladsen ofte er et stort og alvorligt problem – både for de ansattes helbred og for byggeriets kvalitet. Hermed er det jo et naturligt valg at gå med et støbeledersystem med integrerede dilatationsfuger, fortæller Alan Sergeant, der er direktør i K-Form Nordic.

     

     

    Et vigtigt værktøj til et bedre arbejdsmiljø

    Men det er ikke længere kun de gode intentioner, der får entreprenørerne, rådgiverne og bygherren til at vælge K-Form støbeledersystem. Arbejdstilsynet har nemlig i deres At-vejledning C.2.1-1 fastsat, at hvis der er risiko for udsættelse for kræftrisikable stoffer og materialer, skal arbejdsgiveren eller den selvstændige sørge for, at de kræftrisikable stoffer og materialer på arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum.

     

    - Det betyder simpelthen at man skal gå efter den mindst sundhedsskadelige løsning man har kendskab til. På sigt vil det simpelthen eliminere skæring af dilatationsfuger, nu hvor vi eksempelvis kan stille en løsning til rådighed, der i langt højere grad lever op til Arbejdstilsynets regulativer, hvilket jo i sidste ende er blevet udfærdiget med omtanke for de danske håndværkeres helbred, forklarer Alan Sergeant og fortsætter:

     

    - Arbejdsmiljø dækker jo over mange aspekter, og selvom vi er stolte af at vores systemer kan minimere den giftige betonstøv, er der også andre fordele ved at bruge vores støbeledere. Det er eksempelvis et let produkt på ca. halvandet kilo per meter, hvilket betyder at man slipper for tunge løft. Hertil er det nemt at montere og det kan tilpasses med en håndsav.

     

     

    Vandtætte dilatationsfuger skaber drømmegulvet

    At skære dilatationsfugen har foruden de sundhedsskadelige effekter en anden negativ indvirkning. Dilatationsfugen bliver ikke vandtæt og danner derfor grobund for fugtskader, der forkorter betonens levetid:

     

    - Vi benytter i K-Form fjernbare toplister hvor der derefter fuges tæt, det minimerer risikoen for fugtskader. Da også svindrevner minimeres med K-forms løsningen, betyder det kort sagt at man kan støbe et betongulv af allerhøjeste kvalitet, både hvad angår holdbarhed og æstetik, fortæller Alan Sergeant og afslutter:

     

    - Byggebranchen er generelt meget konservativ og det tager tid for nye metoder og materialer at vinde fodfæste, men jeg håber at især rådgiverne vil være med at give dette område et løft både hvad angår arbejdsmiljø og kvaliteten af betongulvene. K-Form gør det muligt at lave helt nye og innovative løsninger til glæde for alle byggeriets aktører og for slutbrugeren, så jeg håber at rådgiverende vil tage udfordringen op, ikke kun fordi de er lovmæssigt er forpligtet, men fordi de ser nye muligheder.       

     

    Støbeledere fra K-Form er fremstillet af 100 % genbrugs uPVC fra genbrugsstationer i Storbritannien.

     
    Anbefalede artikler