<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
K-form-TOP-1
Annonce

Ny løsning i Danmark letter arbejdet ved støbning af terrændæk

  • Gulve, Vægge og Lofter
  • Beton
  • 2018-06-11
  • | Af Tim Panduro

    K-Forms støbeledere fungerer også som ekspansionsfuge takket være nyt system, der er produceret af genbrugs-PVC.

    Færre tunge løft, en hurtigere og mere velkontrolleret støbeproces, sparede udgifter til efterarbejde, større sikkerhed for korrekt planhed og dæktykkelse –og mindre ressourcespild takket være brug af genbrugs-PVC.

     

    Det er en stor mundfuld egenskaber, men et nyt produkt på det danske marked tilbyder det hele. I hvert fald ifølge Alan Sergeant. Han er i direktør i K-FormNordic, der startede i sidste sommer for at introducere støbeledere fra det britiske firme Briedgend Extrusion Ltd. I Danmark. K-Formdeltager på E&H-messen, ligesom de deltog på Byggeri '18.

     

    -Vi er ret nye på markedet i Danmark, og støbeledere er ikke just et impulskøb, men noget, der skal tænkes ind, allerede når man planlægger at støbe. Så vi er med for at udbrede kendskabet til vore produkter, så vi kommer med i overvejelserne hos betonfirmaer, entreprenører og bygherrer, siger Alan Sergeant.

     

    Genbrugsmaterialer

    Bridgend Extrusions Ltd. Har hjemme i Wales, hvor de har produceret K-Formsiden 2003. De sælger primært til de engelsktalende lande og Mellemøsten, mens K-FormNordic ApS sælger i Danmark, Norge, Sverige og også snart Finland.

     

    - Det er gået over al forventning, siger Alan Sergeant.

     

    - Vi har virkelig ramt efterspørgslen efter en enkelt, men effektiv løsning, som kombinerer en støbeleder med en ekspansionsfuge.

     

    K-Forms støbeledersystem er den eneste støbeleder, som også er en ekspansionsfuge. Når ekspansionsfugen indstøbes, bliver den helt lige, og den aftagelige topliste fjernes, når betonen er tør. Derefter kan man fuge – eller man kan lade toplisten sidde. K-Formsikrer ifølge Alan Sergeant også korrekt planhed og dæktykkelse, og det er muligt at kontrollere alle højder før støbning.

     

    Med en aftagelig topliste, samleklips og samlekryds, kan K-Form ifølge direktøren forlænges i det uendelige. Der er også andre fordele, fortæller han.

     

    - Både arbejdsmiljø og miljøet tilgodeses med K-Form. Produktet er let, et til halvandet kilo pr. meter, og den er nem at arbejde med. Den kræver ingen særlige værktøjer, så man slipper for tunge løft og støv-og støjgener, da ekspansionsfugen ikke skal skæres. K-Former fremstillet af 100 % genbrugs uPVC fra genbrugsstationer i Storbritannien.

     

    - Så man hjælper med at reducere mængden af gammelt PVC, der får nyt liv til gavn for den udførende håndværker, bygherre og naturen, understreger Alan Sergeant.

     

     

    Komplet system

    K-Forms støbeledere henvender sig især til større betonopgaver -for eksempel inden for industri, landbrugsbyggeri, infrastruktur, benzinanlæg eller udendørs opholdsområder, hvor støbte overflader bliver stadigt mere populære. Og reelt er der ingen grænser for, hvor store områder, man kan bruge K-Form på.

     

    -Det er et komplet system, der består af en t-formet skinne med en aftagelig topliste. Den monteres med samleklips, og i princippet kunne man sætte flere hundrede kilometer sammen uden problemer, siger Alan Sergeant, der også peger på, at man kan sikre sig mod fejlstøbninger ved at anvende systemet.

     

    - Når man har støbt i beton, er ballet forbi. Men vore støbeledere kan sættes en dag eller to i forvejen, og så kan formanden gå rundt og måle efter, om de fald og niveauer, der skal være, også er der, siger direktøren, der allerede har oplevet interesse fra nogle af landets helt store entreprenører og har sine produkter i handlen via Gotfred Pedersen, Stark i Brøndby og Odense og Johannes Fog i Vordingborg.

     
    Anbefalede artikler