PensionDanmark: Et fælles sprog til fremtidens bæredygtige byggeri

Et nyt, bæredygtigt byområde er undervejs i Aarhus. PensionDanmark investerer her ca. to milliarder kroner i projektet, der udvikles efter de højeste standarder for bæredygtigt byggeri og omfatter 70.000 m² bolig- og erhvervsbygninger. Eksemplet er symptomatisk for pensionsselskabets tilgang til byudvikling. For det sker ikke ud af den blå luft, men med afsæt i konkrete arbejdsværktøjer og bl.a. erfaringer fra sidste års byggeri af 78 boliger på Havnebryggen på Islands Brygge.

 

- Det handler om at lære af sine erfaringer, så vi kan blive bedre og udvikle byggeriet bedst muligt til de kommende beboere, til området, til byen og til fremtiden. Hvordan kan vi skabe værdi på den lange bane? Opstartsfasen er afgørende. Og bl.a. derfor har vi udviklet vores egen boligplatform, der samlet set skal flytte energi og tid fra sidste til første del af processen – og overordnet favne bæredygtigt byggeri, siger Mia Manghezi fra PensionDanmark.

 

 

Bæredygtighed, fællesskaber og byudvikling
Som projektudviklingsdirektør hos det kundeejede arbejdsmarkedspensionsselskab for 721.000 lønmodtagere peger hun på nøgleord som bæredygtighed, fællesskaber og byudvikling i forhold til boligudvikling i disse år. Alt sammen med udgangspunkt i samarbejdet på tværs af byggeriets værdikæder og med fokus på slutbrugeren. Og det er med henblik på at gøre disse visioner konkrete nu og her samt ikke mindst værdiskabende på lang sigt, at PensionDanmark har udviklet boligplatformen:

 

- Boligplatformen består af et værdiprogram, et bæredygtighedsprogram og et teknisk byggeprogram. Det betyder konkret, at vi indhenter viden om målgrupper, geografisk placering, blanding osv. – det vi kunne kalde den sociale bæredygtighed. Den indebærer, at vi altid går efter minimum DGNB Guld og bruger DGNB som et arbejdsværktøj. At vi tænker i helheder og f.eks. ser på, hvor vi kan reducere udgifter i kraft af erfaringerne, så vi ikke begår den samme fejl to gange. Og den betyder, at vi inden opstart bl.a. laver målgruppeanalyser og bystrategiske analyser for at optimere byggeriet mest muligt.

 

 

Den sociale bæredygtighed
For Mia Manghezi er hele udviklingen af bygherrerollen, byudvikling og det at tænke bredt en drivkraft. Det handler for byggeriets parter om at bruge hinanden mere og bedre end førhen. Og det indebærer at sikre byggeriets kvalitet tidligt – også på de mere vanskelige parametre:

 

- Den sociale bæredygtighed er ofte den sværeste. Byudvikling handler rigtig meget om kvalitet. Og kvalitet kommer også af, hvor godt blandede fællesskaber, der er, fordi det tilfører værdi for hele området. Der er også noget exit-strategi i det: Vil man købe en given lejlighed om 10 år? Jo bedre fra start man kommer med et byggeri, desto bedre muligheder for værdiskabelse på den lange bane. Vi må stille krav til rådgivere og samarbejdspartnere, men vi skal også selv have kompetencerne til at være en del af hele udviklingen og byggeprocessen som bygherre.

 

Dragør Luftfoto

 

Et fælles sprog bygget på sund fornuft
Byggebranchen har ry for at være en konservative branche. Men i dag er der også stigende forståelse for, at gennemgribende bæredygtighed, samarbejde på tværs og langsigtet tænkning ikke er et valg, men en nødvendig investering. En udvikling, der kun vil blive forstærket over de kommende år ifølge Mia Manghezi:

 

- Jeg tror, vi kun bliver mere og mere afhængige af at arbejde sammen på tværs af værdikæden. Af at finde nye typer samarbejder og af at have et fælles sprog.

 

- Branchen bobler med forskellige svar og jagter nye måder at samarbejde på. Og jeg tror ikke, der er en akilleshæl i den udvikling, for vi går egentlig tilbage til en slags mere basic, gammeldags sund fornuft, og markedet kommer mere og mere med. Selv har vi lavet en intern oprustning med bl.a. boligplatformen og arbejder også meget mere og tidligere i forløbet sammen med samarbejdspartnere på tværs af hele værdikæden.