<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Er løftereglerne blevet for hysteriske?

  • Sikkerhed
  • Byggepladsen
  • Arbejdsmiljø
  • 2018-04-11
  • | Af Frank Ulstrup

    Bygge & Anlægsavisen har spurgt tre håndværkere på en arbejdsplads i Danmark, om deres forhold til de gældende løfteregler. Her er deres svar.

     

     

    - Hvis grænsen, for hvor meget vi må løfte, sænkes endnu mere, skal vi have helium i værktøjskassen, for ikke at bryde reglerne.

     

    Ordene kommer fra tømrersvend Poul Boeskov, der har løftet, hamret og savet på danske og udenlandske byggepladser gennem de seneste godt 40 år.

     

    Han er selv arbejdsmiljørepræsentant, og lovpriser de mange arbejdsmiljøregler, der har indfundet sig på danske byggepladser gennem de seneste år. Men, når det kommer til det med løft, er grænsen nok ved at være nået, siger han og mange af hans kolleger i entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen A/S

     

    - Der er allerede strammet så meget op, at man stort set ikke kan komme igennem en arbejdsdag uden på en eller anden måde at bryde reglerne. Dermed også sagt, at man nok ikke skal stramme ret meget mere, hvis det stadig skal være fysisk muligt at lave noget på danske byggepladser.



    Læs også:

    Portræt af Poul Boeskov fra Enemærke & Petersen: Et fantastisk tømrerliv med skurregler og lynhurtig akkord



    Han giver et eksempel. 

     

    - For år tilbage var vi jo to mand om at sætte 100 kg. tunge vinduer på plads. I dag er grænsen for hvor meget to mand tilsammen må løfte, sænket til 21 kg, og vi har så i stedet fået en masse løftegrej, der hjælper os. Det er bestemt en god udvikling, men den skal jo heller ikke gå over gevind

     

    Poul Boeskov

     

    Skrappe regler skærper opfindsomheden

    Den pointe kan hans kollega, Henning Madsen, godt skrive under på. Den 42-årige murer synes, ligesom Poul Boeskov, at reglerne er ok, som de Bülow er – også selvom man hele tiden kommer til at bryde dem.

     

    - Der er jo flere ting i det. Dels er det rart at de er der, hvis man skulle blive udsat for urimelige krav - så kan man altid henvise til dem. Og dels så er det jo også reglerne, der gør, at vi hele tiden finder på nye og smartere måder at gøre tingene på – f.eks. i form af diverse løftegrej, siger han.

     

    Når det er sagt, så er reglerne alligevel ret firkantede, mener Henning Bülow Madsen, der har været i murerfaget i 20 år.

     

    - Der er jo forskel på, hvordan mennesker er bygget, og der er forskel på, om det er et enkelt løft, eller om det gentagende løft hele dagen igennem. Når vi taler om det sidste, synes jeg reglerne er rimelige nok, siger han og nævner at 300 – 500 sten om dagen af 2,5 kg, også slider på kroppen.

     

    - Det gør det jo helt bestemt. Har du ikke muret et stykke tid, går der 14 dage, før kroppen har vænnet sig til arbejdet igen.

     

    Arbejdet går i stå

    En anden kollega i Enemærke & Petersen A/S er 47-årige Lars Olsen, der har været i tømrerfaget siden 1987, og som nu også er arbejdsmiljørepræsentant.

     

    Han er på linje med de to andre, men ville ønske, at det var muligt for Arbejdstilsynet at se helheden.

     

    - Jeg synes, reglerne er fornuftige i forhold til gentagende arbejde, men det Arbejdstilsynet ser, er jo ofte kun et øjebliksbillede, hvor de så slår hårdt ned på et enkelt løft eller lignende, siger han og fortsætter.

     

    - Arbejdet går jo nærmest i stå, når tilsynet træder ind på pladsen. Og det er ikke fordi, vi går rundt og bryder arbejdsmiljøreglerne systematisk, men fordi man uden at tænke over det, let kan komme til at bryde dem. Derfor bliver folk nervøse, når de dukker op. Men hvordan man ellers skulle formulere reglerne og i øvrigt udføre tilsyn, det har desværre ikke noget godt svar på.

     

     

     

     
    Anbefalede artikler