
Entreprenører og vej- og parkfolk overser ofte fordelene ved rustbeskyttelse
Rustbeskyttelseseksperterne Dinitrol oplever, at virksomheder mangler fokus på rustbeskyttelse af specialmaskiner – det koster i leveår, vedligehold og gensalgsværdi.
Rigtig mange husker da også at få rustbeskyttet deres biler – men paradoksalt nok overser mange kommuner, entreprenører og vej- og parkvirksomheder at få sikret de ofte noget dyrere køretøjer og maskiner, der er allermest udsat for vind, vejr og fugt.
Sådan er oplevelse i hvert fald hos Dinitrol, der fra 65 centre i Danmark udfører rustbeskyttelse af biler, varevogne og specialmaskiner.
- Vi ved, at kommuner og private, der arbejder med vej og park ikke altid har fokus på at beskytte deres små traktorer, multimaskiner og andre arbejdsmaskiner, selv om de blandt andet bliver brugt til snerydning og saltspredning og også bliver udsat for fugt under udførelsen af andre opgaver, siger Mogens Vestergaard Hansen, der er teknisk chef hos Dinitrol.
- Vi kan mærke, at der er begyndt at komme lidt opmærksomhed om mulighederne for rustbeskyttelse af den type maskiner, men der er stadig langt igen, og det er synd, for det går ud over både leveår, gensalgsværdi og udgifter til vedligehold, når man forsømmer rustbeskyttelsen.
Rustbeskyttelse af entreprenør- og andre specialmaskiner kræver særlige metoder. Dem kender mn hos Dinitrol, der er vant til specialopgaver – for eksempel står virksomheden for rustbeskyttelse af de køretøjer, der afiser fly i de danske lufthavne.
- De bliver rustbehandlet, inden de bliver sendt til kunderne, og vi anbefaler faktisk altid, at man rustbeskytter, inden en maskine tages i brug, siger Mogens Vestergaard Hansen.
Udviklet til flybranchen
Produktet, der bruges, er udviklet til flybranchen – et område, hvor der er brug for yderst effektiv rustbeskyttelse.- Det gør det yderst velegnet til maskiner. Vi sørger også for at rustbeskytte alle maskinernes redskaber, for de er naturligvis ekstra udsatte, når de har direkte kontakt med salt, sne, fugt, græs og andet, der kan være med til at skade dem, siger Mogens Vestergaard Hansen.
- Vi sørger også for ordentlig afdækning og forståelse for den enkelte maskine, så elektronik og sensorer ikke bliver ramt af rustbeskyttelsen, siger han.
Produktet, der bærer navnet Dinitrol 4010, er gennemsigtigt og tørt, når det først er påført. Det kan tåle temperaturer på op til 200 grader, og kan også holde til højtryksrensning med almindelige dyser.
Hvis ikke, man når at få rustbeskyttet, før maskinen kan tages i brug, tilbyder Dinitrol professionel rådgivning til en helbredende behandling.
- Det sker med andre midler, men det er klart, at forebyggelse altid er bedre end helbredelse, siger Mogens Vestergaard Hansen.
