En usikker tid skaber nye samarbejdsformer i byggeriet i Grønland

Usisaat døre

Efter en usædvanlig dårlig sommer rent vejrmæssigt, er vinteren på vej i Grønland, og Assarnerit og MT Højgaard går vinteren i møde med store projekter i ordrebøgerne.

I Nuuk og Qaqortoq bygger de i samarbejde med Grønlands Selvstyre store nye kollegier, som skaber bedre boligforhold for studerende og giver dem et trygt og rart sted at bo, mens de tager deres uddannelse.

I samarbejde med Kalaallit Airports, opfører MT Højgaard i Nuuk en ny terminalbygning, servicebygning og nyt flyveledertårn i Nuuks kommende internationale lufthavn. Det samlede projekt består af projektering og opførelse af en terminalbygning på 7.200 m2, en servicebygning til lufthavnens materiel på 3.200 m2 og et nyt flyveledertårn på 230 m2 -  i en arkitektur der afspejler den grønlandske natur.

De har netop afleveret flytte- og fragtvirksomheden Usissats nye erhvervsbygning, som bl.a. indeholder autoværksted, vaskehal, containerlager med dobbelt portalkran, self-storage, lastbiltilkørsel, transformerstation, kontormiljøer og orangeri. Det er nok det største erhvervsbyggeri, der er lavet i Grønland, fortæller Torben Nielsen, adm. direktør i Assarnerit og MT Højgaard.

 

I en usikker tid spirer nye samarbejdsformer

I en tid med udfordringer på materialepriser og arbejdskraft, har MT Højgaard og Assarnerit, sammen med Kalaallit Airports, valgt at starte samarbejdet om den kommende lufthavn i Qaqortoq med at indgå en samarbejdsaftale for at kunne igangsætte et fælles projekteringsforløb. Først når man er så langt, at der er klarhed over nogle nøgleparametre, bliver der indgået aftale om en totalentreprise.

 

Usisaat indenfor

- Vi ser det som en god samarbejdsform. Det giver rigtig god mening sammen med bygherren at komme tættere på projektet og måske låse nogle materialepriser fast, når vi er så langt, at vi mere præcist ved, hvad der skal laves. Så kan vi eventuelt også disponere og foretage udvalgte indkøb for at sikre de bedst mulige priser.

 

- Som det er nu, kan vi sidde med kontrakter, hvor vi har låst prisen på forkerte forudsætninger, fordi det har man kunnet normalt. Men her over det sidste års tid har vi og alle andre i branchen jo set et helt andet mønster, fortæller Torben Nielsen.

 

 

Sørger for at byggerier passer ind i den grønlandske kontekst

MT Højgaard arbejder dialogbaseret og har fokus på, at man sammen med bygherrerne taler sig frem til nogle løsninger, der er ideelle til det grønlandske barske vejr, og er tilpasset livet og hverdagen i Grønland.

En bygnings funktion er ikke nødvendigvis det samme i Grønland som i Danmark. Den skal henvende sig til en anden type brugere, og det er ikke nødvendigvis det samme, man skal kunne tilbyde. MT Højgaard og Assarnerit vil gerne bidrage til en større forståelse for det arktiske miljø og tænke materialer og løsninger ind, så de bliver funktionelle.

 

Også på det tekniske er Assarnerit og MT Højgaard meget målrettede på at lave løsninger, der kommer til at fungere for brugerne i det daglige, siger Torben Nielsen:

 

- Man skal tænke sig rigtig godt om og passe på med at gøre tingene for komplekse. Man kan sagtens komme alverdens teknik ind i en bygning, og det kan også være rigtig fornuftigt på den lange bane, at man regulerer lys, varme og ventilation.

Men man skal tænke på, at bygninger og teknik bagefter skal serviceres. Det er helt klart en balancegang mellem de to ting. Et er at bygge bygningen, og noget andet er at have mulighed for at servicere dens tekniske installationer efterfølgende.

 

Bygningsstyring og CTS anlæg kan være fornuftigt indtil en vis grænse, fordi man ikke nødvendigvis har ekspertisen til rådighed lokalt alle steder til at servicere det.  

Arkitekter og ingeniører skal tænke på at vælge løsninger, der er funktionelle i en grønlandsk hverdag. I de små byer, for eksempel Qaqortoq, er der grænser for, hvad der findes af lokal kapacitet til at servicere komplekse installationer, fortæller Torben Nielsen:

 

- Hvis man i sådan en by kun har ét meget komplekst anlæg, er det jo ikke nok til at fastholde lokale kompetencer. Det er helt klart en af vores udfordringer. Vi kan have svært nok ved det her i Nuuk, hvor der også er lavet mange CTS anlæg, men det er ikke nok kompetente folk, der kan servicere det.

 

- I nogle af de større byggerier vi har lavet, er der f.eks. installeret CTS anlæg, men det hjælper ikke så meget, hvis de driftsfolk, der sidder med det, ikke forstår, hvad det egentlig er, de har i hænderne. De er ikke nødvendigvis teknikere, og derfor er det ikke sikkert, at det kører optimalt.

 

Tænke i mindre kompleks bygningsstyring

Der er masser af muligheder med bygningsstyring og det kan være hensigtsmæssigt at styre lys, ventilation og varme, men man skal samtidigt tage hensyn til det grønlandske vejr. Når der er vinter 7-8 måneder om året, har det en væsentlig indflydelse på, hvad man kan optimere, siger Torben Nielsen:

 

- Hvis det ofte er mørkt, så er det ikke hensigtsmæssigt at slukke lyset. Natsænkning af temperaturen er sådan set fint nok, men hvis det fryser 15 grader udenfor, så er det ikke sikkert, at det giver mening. Det giver derimod god mening at slukke lys og sænke ventilationens luftudskiftning i rum, når man forlader det.

Gode til løse problemerne

At MT Højgaard og Assarnerit tilsammen dækker bredt er helt sikkert en styrke, mener Torben Nielsen:

 

- Vi har teknik og dialogbaserede samarbejdsrelationer på tværs af både de byggetekniske og de tekniske fag, og vi kan dermed vejlede og rådgive bygherrerne bedst muligt, og samtidigt også afgive konkurrencedygtige tilbud, som minimerer diskussionerne om grænseflader mellem de forskellige fagentrepriser for bygherrerne.

 

Denne styrke vil vi helt sikkert arbejde endnu mere med i de kommende år, til gavn for bygherrerne og det grønlandske samfund, udtaler Torben Nielsen.