<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
IMG_0527-topbillede
Annonce

Polar Aasiaat

Effektivt byggesystem er som skabt til arktiske forhold

  • Byggeriets udvikling
  • Nordatlantisk Byggeri
  • Materialer og Løsninger
  • Energi og Energioptimering
  • 2021-10-26
  • | Af Martin Rønberg
  • Meget hurtig lukning af råhuset er bare en af fordelene ved nyt byggesystem fra DC System Insulation, som blandt andet er anvendt til over 300 grønlandske boliger og nyt skolebyggeri i Nuuk. Virksomheden har over 40 års erfaring med byggeri i Grønland og kan takket være egne ingeniører levere hele pakken – inkl. tegningsarbejde, statiske beregninger og supervision under montagen.

    Tidligere tiders byggeri på Grønland er plaget af fugtproblemer på grund af materialer og konstruktioner, der ikke passede til klimaet så langt nordpå. Det er der kommet mere fokus på i dag, og en af de virksomheder, som lige nu leverer byggeløsninger, der egner sig særligt til byggeri i Grønland, er DC System Insulation, der har til huse i Aars i Nordjylland.

    Indeklimaet bliver meget bedre fra starten

    - Det er fantastisk at få lov til at introducere nye måder at bygge på, hvor man får gjort op med de enorme problemer, der tidligere har været med skimmel og svamp. Vi leverer blandt andet et system, der er udviklet til boligbyggerier, og som består af cementbundne spånplader og isolering. Det betyder, at vægge og tag ikke kan absorbere vand, og dermed er der ingen risiko for skimmel og svamp i konstruktionen. Indeklimaet bliver meget bedre fra starten.


    Hus byggeri  GrønlandHusbyggeri Grønland


    Det fortæller Allan Andersen, salgsdirektør i DC System Insulation. Virksomheden blev grundlagt i 1973, har produceret i Danmark lige siden og leveret til byggeriet i Grønland i mere end 40 år. Det er også baggrunden for, at man har udviklet det særlige byggesystem, som især egner sig til boligbyggerier:

    - Systemet er enkelt og meget effektivt at arbejde med. Råhuset kan lukkes meget hurtigt, hvilket er nødvendigt, når vinduet for byggeaktivitet er så smalt, som det er i de arktiske egne. Vi har indtil videre leveret til over 300 boliger, ligesom vi i øjeblikket leverer alle de udvendige vægge til den nye skole i Nuuk, forklarer Allan Andersen.


     

    Kombinerer slank konstruktion med høj isoleringsevne

    DC System Insulation fremstiller sandwichpaneler i både Danmark og Spanien. Panelerne anvendes til isolering af bygninger i alt fra fødevareindustrien og hospitalssektoren til boliger, hoteller, skoler, industrilokaler mv.

    85 procent af den danske produktion går til eksport, og DC System Insulation har blandt andet leveret køle-/frostrum og proceslokaler til de fleste virksomheder i fiskeindustrien langs Grønlands kyst. Derudover har virksomheden gennem 20 år været fast leverandør på Thulebasen til hoteller, hangarer, hospitaler, værksteder m.m. 

    ThuleThule

     

    - Vores isoleringssystemer egner sig overalt, hvor man ønsker at kombinere en slank konstruktion med minimalt energiforbrug til opvarmning. Panelerne optager ikke fugt, og derfor er der heller ingen risiko for skimmel og svamp, fortæller Allan Andersen.


    Leverer hele den samlede pakke

    DC System Insulation råder desuden over alle krævede godkendelser for anvendelse af paneler, herunder brand, statik, indeklimamærke osv., ligesom virksomheden har egne ingeniører og statikere i huset. Det betyder, at DC System Insulation ikke kun leverer byggesystemerne, men også rådgivning, tegningsarbejde og de statiske beregninger. Derudover kan de sende supervisorer af sted til byggepladsen for at sikre effektiv og korrekt montage.

    Polar AasiaatPolar Asiaat

    - Vi leverer kort sagt hele pakken. Samtidig investerer vi et betydeligt beløb hvert eneste år til udvikling og forbedring af vores produkter, så vi er sikre på altid at kunne tilbyde de mest opdaterede løsninger, slutter Allan Andersen af.    

    Anbefalede artikler