DI Dansk Byggeri: Bedre rammebetingelser og energimærkning er vejen frem

Det skal gå lidt stærkere, hvis regeringens målsætning om et fossiltfrit Danmark i 2050 skal blive til virkelighed.

 

Det mener i hvert fald DI Dansk Byggeri, der peger på at to tredjedele af de eksisterende bygninger er opført før 1980, hvor der ikke var nogen formelle krav til isoleringsstandarden.

Lægger man dertil, at 80 % af den nuværende bygningsmasse også vil eksistere i 2050, og at energirenoveringer fortrinsvist finder sted ved ejerskifte, ja så er der nok at tage fat på.

Vi har bedt chefkonsulent i DI Dansk Byggeri Henrik Teglgaard Lund om en statusrapport på området for energirenoveringer:

 

Fyrer vi stadig for gråspurvene, eller hvordan ser det ud derude?

- Groft sagt, så er svaret ja. I DI Dansk Byggeri har vi kikket på 650.000 energimærkede bygninger, og af dem havde 400.000 energimærker fra D til G. Det vil i runde tal sige, at de bruger ti gange så meget energi på at varme én kvadratmeter op, som en moderne bygning gør. Vi har med andre ord en meget stor bygningsmasse derude, som ikke er godt nok energirenoveret. Og det er noget, vi bør gøre noget ved, særligt fordi de fleste af disse bygninger også vil stå her i 2050.

 

Er initiativerne fra regeringen ikke ambitiøse nok?

- Vi mener, at man sagtens kunne være mere ambitiøs fra statens side. Særligt fordi vores bygninger står for 40 % af energiforbruget og fordi, energirenoveringer ifølge Klimarådet er noget af det, der giver mest CO2-reduktion for pengene.

 

 

Hvad kan man gøre for at speede energirenoveringerne yderligere op?

- Der er to faktorer, som virkelig vil batte noget. Den første er nye rammebetingelser, som gør at energiforbedringer kan ske uden brug af tilskud. Det kunne f.eks. være, at man i bygningsreglementet stiller skærpede krav til energi- indeklima- og CO2-ved renoveringer. Kunsten vil så selvfølgelig være at finde den rette balance, så husejerne ikke afstår fra at gå i gang. Men det er en udfordring, der er til at løse.

 

Og den anden faktor?

- I forhold til samspillet mellem bygningsejerne og de professionelle aktører er et forbedret og mere udbredt energimærke den væsentligste nøgle. Energimærket skal give et præcist billede af bygningens tilstand og indeholde en konkret plan for, hvordan bygningen kan energioptimeres. F.eks. ved at pege på de tre mest energi- og omkostningseffektive tiltag. Det ville også give kreditforeningen noget mere at arbejde med, så det ved huskøb og låntagning blev muligt at rådgive boligejeren om lån til energirenovering.

 

- Dertil kommer, at det nuværende energimærke ikke automatisk ajourføres medmindre man betaler 7000 kr. for et nyt energimærkesyn. Derfor sker ajourføringen primært, når der er krav om det ved ejerskifte, og derfor er det kun halvdelen af alle bygninger i Danmark, der i det hele taget har et energimærke. Vi tænker, at det må kunne gøres bedre – ikke mindst med alle de digitale muligheder, vi har til rådighed i dag.

 

Kan håndværksfirmaerne gøre mere for at skubbe på udviklingen?

- Energirenovering sker ofte når private bygninger skifter ejer, og der skal vi alle sammen være klar til at hjælpe. Alle fra de udførende håndværkere til rådgivere skal kunne fortælle om krav og muligheder – også udenfor deres eget fag.

 

- Og her er vi faktisk nået et godt stykke ad vejen, synes jeg. Godt 4000 håndværkere er blevet uddannet til energivejledere, hvilket svarer til, at omkring 400 virksomheder i dag har en energivejleder ansat. Dermed er de faktisk også forpligtede til at benytte løsninger og metoder fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger.

 

 

Hvad med de eksisterende tilskudsordninger, der jo er regeringens krumtap i forhold til energirenoveringer – har du slet ikke noget godt at sige om dem?

- Jo, de trækker som sagt i den rigtige retning. Det er bare ikke nok, når vi allerede i 2030 skal have reduceret energiforbruget i EU med mindst 32,5 %. F.eks. er der i Danmark stadig 100.000 oliefyr og 400.000 naturgasfyr. De skal gerne erstattes af varmepumper eller fjernvarme inden 2030, men i puljen er der kun midler til udskiftning af ca. 75.000 fyr. Der skal altså mere til.

 

- Tilsvarende viser en analyse fra 2020, at der i Danmark er 37 mio. kvadratmeter vinduer, der burde udskiftes. De slipper tre – fire gange så meget varme igennem som en moderne tre-lags rude. Bygningspuljens tilskud rækker til under 2 % af disse vinduesudskiftninger – og kræver jo stadig, at boligejerne vil lægge 85 % af investeringen.

 

Og her til slut et helt grundlæggende – og måske banalt – spørgsmål: Hvorfor er det egentlig så vigtigt med energirenoveringer, når vi på sigt overgår til grøn energi? Hvis vores energiforbrug ikke udleder CO2, er problemet vel løst?

- Ha ha, det er et udmærket spørgsmål. Men for det første er der jo et godt stykke vej til, at vi er forsynet med 100 % grøn energi. Og indtil vi er der, vil energiforbrug medføre udledning af CO2.

- Dernæst er det jo bare dumt at ødsle ressourcerne væk ved f.eks. at sende unødigt meget varme ud i himmelrummet. Og vi får også brug for grøn energi til mange andre formål. EA Energianalyse har lavet en rapport, der viser, at vi fra 2030 med privat- og samfundsøkonomisk rentable energirenoveringer vil kunne spare mellem 600 og 800 mio. kr. om året i Danmark. Så det giver stadig god mening at energirenovere bygninger, lyder det fra Henrik Teglgaard Lund.