Energirenovering gør den grønne omstilling billigere

Indlæg af underdirektør i DI Dansk Byggeri Torben Liborius

 

Danmarks energipolitik står på tre ben; energieffektivisering, udbygning af vedvarende energi og elektrificering inkl. såkaldt sektorkobling. Disse tre ben udgør tilsammen den billigste og mest effektive grønne omstilling. Alle tre er områder, hvor Danmark har stærke kompetencer, og som i kombination betyder, at alle, dvs. både erhvervsliv, husholdninger og den offentlige sektor, kan bidrage og vil høste gevinster.

 

Arven fra tiden før oliekriserne
65 % af de danske bygninger er bygget før 1980, det vil sige, i en tid hvor der endnu ikke var krav i bygningsreglementet til isoleringsstandarder. Vi havde op gennem 60’erne og starten af 70’ernes byggeboom vænnet os til adgang til billig olie i rigelige mængder, så der var et meget begrænset fokus på energieffektivitet i bygningerne. Det ændrede sig grundlæggende med oliekriserne i 70’erne, og der er siden blevet efterisoleret og renoveret mange bygninger. Energiforbruget pr. m2 til opvarmning er reduceret, men der er fortsat mange af de ældre bygninger, der stadig har et stort set uændret forbrug. På grund af flere installationer og mere udstyr, der bruger el, steg energiforbruget i husholdningerne fra 1990 til 2017 med 5 %, og i samme periode steg energiforbruget i handels- og serviceerhvervene med 10 %. Så på trods af skrappere krav til nye bygninger er der fortsat god grund til, at såvel den private som den offentlige sektor holder renoveringsaktiviteten på et højt niveau.

 

 

 

Færre vindmøller og transmissionsledninger
Energirenovering er en af de billigste og mest effektive måder for det danske samfund at reducere CO2-udledningen. Det bekræfter Klimarådet i sin seneste rapport. Også for den enkelte bygningsejer vil der i mange tilfælde være god økonomi i at forbedre isoleringen og konvertere til varmepumpe eller fjernvarme.

 

Selv i en fremtid, hvor al el- og varmeproduktion efter planen vil være baseret på vedvarende energi, vil det stadig være en god investering at løfte de eksisterende bygninger til et energimæssigt fornuftigt niveau. Det betyder nemlig, at opgaven med at omstille til et fossilfrit energisystem bliver en mere overkommelig opgave. Der er rigelig anvendelse for al den vedvarende energi, der kan produceres, så et mindre træk fra bygningsmassen vil frigøre ressourcer til andre sektorer. Forbedringer af bygningsmassen handler ikke kun om at reducere CO2-udledningen, det handler også om at reducere ressourceforbruget. EA Energianalyse har beregnet, at vi samlet set kan spare 14 mia. kr. frem til 2030, hvis vi gennemfører rentable energieffektiviseringer i bygninger og industri. Og helt op til 160 mia. kr. frem til 2050, hvor Danmark skal være blevet CO2-neutralt.          

 

Der er altså både gode økonomiske og praktiske argumenter for at forbedre bygningsmassen. DI er i sin netop fremlagte 2030-plan, som hedder ”Danmark tilbage til fremtiden”, kommet med en række konkrete forslag, der vil øge energieffektiviseringerne i bygningsmassen. Blandt andet er der behov for en langsigtet strategi, ligesom også regioner og kommuners bygninger bør omfattes af krav til renoveringstakten og  energimærkerne skal forbedres og gøres digitale.

 

 

Sunde boliger giver livskvalitet
Træk fra gamle vinduer, kuldenedfald og fugtproblemer fra kolde ydervægge er bare nogle af de udfordringer, som mange bygningsejere stadig slås med. Mange boliger er vanskelige at varme op til en behagelig temperatur, når frosten bider.  Mange skoler og institutioner slås med træk og dårlig luft i lokalerne på grund af utidssvarende ventilationsløsninger og manglende vedligeholdelse. Gjort på den rigtige måde vil energirenovering samtidig kunne løfte bygningernes indeklima.  Det er endnu et godt argument for at sætte fart på energirenoveringsindsatsen.

 

De mange renoveringsprojekter, der er på vej i den almene boligsektor som følge af den grønne boligaftale fra i sommer, hvor der skal forbedres for 18,4 mia. kr. over de næste to til tre år, vil give store besparelser på energiforbruget og samtidig gøre indeklima og komfort meget bedre. Forhåbentlig kan der skabes nogle løsninger i stor skala, der kan eksporteres.

 

De netop lancerede statslige tilskudsordninger – Skrotningspuljen og Bygningspuljen – er gode initiativer, der vil fremme konvertering væk fra olie- og gasfyr såvel som bedre isolering og udskiftning til effektive vinduer i eksisterende boliger. Det skal gå hånd i hånd, for når der skal installeres en ny varmepumpe, og derfor bruges mere elektricitet, bør forbruget være mindre end ved det gamle fyr.

 

EU sætter turbo på bygningsrenovering
EU-Kommissionen foreslår en meget ambitiøs indsats for energirenovering i medlemslandene i de kommende år. ”Energy efficiency first” er et meget klart formuleret grundprincip, og som en del af ”Green Deal” har EU-Kommissionen lanceret ”Energy Renovation Wave”, som vil blive udmøntet i en række konkrete initiativer inden for energirenovering af eksisterende bygninger. Der er lagt op til, at 30 procent af EU’s budget skal bruges til grønne tiltag. Og EU’s store genopretningspakke vil også omfatte energirenovering af bygninger, som skaber en hurtig effekt på vækst og beskæftigelse, og altså samtidig skaber langsigtede gevinster for klimaet.

 

Det europæiske fokus vil være med til at sætte yderligere skub i renovering af danske bygninger og eksportmuligheder for danske virksomheder.