
Frank Aarslew-Jensen bliver fra 1. april ny koncerndirektør i LM|Pihl
Direktørskifte og organisationsændring i Pihl-Koncernen
Efter mange år i Pihl-Koncernen har adm. koncerndirektør Hans Anker Nielsen ønsket at træde tilbage og fortsætte i en ny rolle. Vice adm. direktør Frank Aarslew-Jensen er det naturlige valg som ny CEO, siger bestyrelsesformand.
Det er en længe planlagt ændring i topledelsen, der nu er faldet på plads i Pihl-Koncernens top, hvor vice adm. direktør Frank Aarslew-Jensen tager over efter Hans Anker Nielsen, der har haft et ønske om at fortsætte i koncernen som senior advisor.
- Frank er et naturligt valg til posten. På det faglige plan er han en kendt og stærk spiller i byggebranchen, både inden for beton og råhus samt inden for hoved- og totalentrepriser. Det var vigtigt for os at finde en CEO, der kan forstå vores koncerns kernekompetencer og raison d'etre, og dermed også understøtte koncernens strategiske retning. Frank har også en særlig evne til at gå forrest i at favne løsninger frem for konflikter og han bidrager til den særlige kultur, der kendetegner koncernen, fortæller Jesper Koefoed, bestyrelsesformand i LM|Pihl i en pressemeddelelse.
Styrket ledelsesteam
I forbindelse med skiftet i topledelsen sker også en ændring af organisationsstrukturen, hvor der driftsdirektører (COO) for hver af koncernens driftsselskaber, LM Byg og Pihl & Søn, bliver en del af direktionen i LM|Pihl.Christian Lyck Qvist udnævnes som driftsdirektør (COO) for LM Byg. Han har været en central figur i LM Byg siden 2014, hvor han bl.a. har haft ansvaret for kvalitetsbyggerier som Mary Elizabeths Hospital. Og Henrik Mielke tiltræder som driftsdirektør (COO) for Pihl & Søn.
- Henrik er en styrke til både Pihl & Søn organisationen og i høj grad også til koncerndirektionen. Henrik har mange års erfaring fra byggebranchen og en dyb faglig indsigt. Han er også en inspirerende leder med stærke værdier, som passer rigtig godt til vores koncern, siger bestyrelsesformand Jesper Koefoed.
Stor anerkendelse til afgående CEO
Hans Anker Nielsen har haft en afgørende rolle i Pihl-Koncernens udvikling siden 2016. Under hans ledelse er koncernens omsætning vokset fra 350 mio. kr. til 1,5 mia. kr. Det strategiske fokus på bæredygtighed, digitalisering og samarbejde har sikret en robust og fremtidssikret virksomhed.
- Hans Anker Nielsen har været tilknyttet koncernen siden 2016 i rollerne som henholdsvis adm. direktør i LM Byg og CEO i koncernens moderselskab LM|Pihl. Hans har således medvirket til at udvikle forretningen fra 350 mio. kr. til nu en koncern med en omsætning på 1,5 mia. kr. Hans har også med sikker hånd ledet forretningen gennem en volatil tid og har været med til at sætte retning for bæredygtighed, digitalisering og samarbejde, således Koncernen står robust, fremtidssikret og med en attraktiv kultur. Hans arbejde har været præget af en virkelyst med fokus på kvalitet og ordentlighed i alle sammenhænge. I bestyrelsen er vi enormt taknemmelige for de betydelige resultater, Hans har bidraget til, afslutter Jesper Koefoed.
Ny direktion i LM|Pihl pr. 1. april 2025
Frank Aarslew-Jensen, adm. direktør/CEO
Charlotte Dreyer-Gershof, økonomidirektør/CFO
Thomas Hejnfelt, salgs- og tilbudsdirektør/CSO
Christian Lyck Qvist, driftsdirektør/COO
Henrik Mielke, driftsdirektør/COO
Læs flere nyheder fra byggeriets udvikling