<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Amager Fælled Skole - Fotograf Peter Sørensen (1)

Amager Fælled Skole

Der er travlt i det grønne Danmark, som gerne vil tiltrække flere unge

  • Byggeriets udvikling
  • Anlæg
  • Landskab
  • Byrum
  • Klimasikring
  • 2022-05-11
  • Tekst af Malene K. Holm
    Foto af Peter Sørensen
  • Den grønne branche er præget af vanvittig travlhed og manglen på arbejdskraft, siger direktør i Danske Anlægsgartnere Michael Petersen. Samtidig vokser  fælles initiativer om Green Cities, Grønne karriereveje og grønne skolegårde.

    Danskeanlægsgartnere_1609219341 (1)Direktør i Danske Anlægsgartnere Michael Petersen. Foto af: Louise Dybbro


    - Hvis man skal pege på to tendenser i den grønne branche i øjeblikket er det en vanvittig travlhed og samtidig manglen på arbejdskraft, mener direktør i Danske Anlægsgartnere Michael Petersen. Og det er ikke kun fordi skud og spirer pibler frem nu, at der er travlt hos anlægsgartnerne. Kommunerne har under corona-nedlukningen sat gang i anlægsprojekter, og på privatmarkedet fik mange lyst til at gøre noget ved hus og have, nu de ikke kunne rejse. Oveni kan man lægge regnvandsløsninger, Vild med vilje-projekter og grønnere byer.

    - Jeg tror, at Corona fik folk til at få øjnene op for, hvor meget godt udendørsarealerne gør for mennesker og at de er en integreret del af et byområde. Bygherrer og entreprenører bør se på helheden, for man skaber ikke bare bygninger med kuber til at bo i, man skaber et helt miljø for mennesker, siger Michael Petersen.

     

    Her kan de unge reelt gøre en forskel

    Manglen på arbejdskraft deler det grønne Danmark med andre, men for at tiltrække flere unge til uddannelserne har Danske Anlægsgartnere for nylig startet Det grønne partnerskab, som består af alle de toneangivende uddannelser og organisationer inden for det grønne i Danmark.

     

    Missionen er at fange de unges interesse for at gøre en forskel og guide dem på vej til uddannelser, hvor de kan arbejde i spændrummet mellem naturen, materialer, mennesker, bæredygtighed og byens grønne rum.

     

    Grønne karriereveje

    Anlægsbranchen er jo meget andet end at holde grønne områder rene og samle hundelorte op. Her kan man reelt være med til at skabe og forandre, løse klimaudfordringer som afledning af regnvand og tørke, siger Michael Petersen:

     

    - Vi kom op med ’Grønne Karriereveje’, der er et værktøj til vejledere og de unge selv, der fører en gennem en række uddannelsesmuligheder efter interesse. Vi vil gerne vise at i stedet for at tage den femsporede motorvej gennem gymnasiet og ind på jura, medicin osv., så kan du også tage en bred landevej inden for det grønne. Vi er gået sammen på tværs og har samlet alle hovedforløbskolerne med anlægsgartneruddannelsen, Skovskolen, Danske landskabsarkitekter, golfsektionen og DGU, m.fl.

     

    - Unge mennesker i dag vil gerne gøre en forskel. Det skal vi ud og fortælle, at man her reelt kan gøre en forskel, f.eks. hvis man nu gerne vil ud og være med i miljøbevægelser - som er klassisk noget unge gør - og er både sundt og godt.


    Men hvis man kigger på nogle af de projekter, der bliver lavet rundt omkring både i forhold til regnvand og CO2 aftaler og biodiversitet og mange ting, så kan man her rent faktisk reelt være med til at gøre en forskel. Ikke bare i tale men også ved konkrete handlinger og udførelse af grønne projekter

     

     

    Grønnere byer

    - Vi ønsker at have fuldstændig fokus på vores område med en høj faglighed. Vi behøver ikke være store, men vi vil være de bedste. Samtidig samarbejder vi gerne med andre om en masse ting, siger Michael Petersen, der har arbejdet i Danske Anlægsgartnere i 15 år. Først i ProVerde og som direktør for Danske Anlægsgartnere siden 2015.

     

    Amager Fælled Skole - Fotograf Mikkel EyeAmager Fælled Skole - Foto af: Mikkel Eye / ThingBrandt Landskab



    Som branche- og arbejdsgiverforening for små 250 medlemmer dækker Danske Anlægsgartnere bredt fra de kæmpestore virksomheder med 7-800 medarbejdere til enkeltmandsvirksomheder.

     

    Et af de brede samarbejder Michael Petersen fremhæver er det europæiske projekt Green Cities, der arbejder for etablering af flere grønne byrum. Den danske kampagne er både Danske Planteskoler, Danske Anlægsgartnere, Danske Landskabsarkitekter, Landskabsrådet og Park- og Naturforvalterne er sammen om.

    Han ser frem til en stor Green Cities konference om Grønne byer, der i august måned bliver afholdt i Svendborg:

     

    - Vi har talt ind i en dagsorden, der var på vej og har fået en del politikere i tale. Jeg kunne ikke lade være med at bide mærke i, at da der skulle være borgmesterskifte i København, havde den nye overborgmester Sophie Hæstrup en stor forside på Berlingske Tidende, at København skulle gøres grønnere:

     

    - Vi tror, at det er vigtigt, at man ikke bare fra politisk side siger, man vil bygge en ny bydel, og det så gælder om at bygge til for at få en høj kvadratmeterpris. Kigger man lidt ud i tiden, hvad har vi så? Er det stadig et godt område? Man skal huske at se i bakspejlet og lære af tidligere projekter.

     

     

    Hvordan får vi bedre kvalitet i de grønne kvadratmeter?

    - Byer ikke bare til at bo og køre rundt i. Mennesker skal også befinde sig i dem, mener Michael Petersen: Vi ved, at der er mange afledte effekter af det grønne – både på helbred, stress, sygdom, trivsel og glæde. Desuden tiltrækker grønne byområder ressourcestærke borgere, og det giver et godt mix af borgere og gavner økonomien.

     

    Et andet samarbejdsprojekt hos Danske Anlægsgartnere er sammen med en forsker fra Aarhus Universitet, der ser på den økonomiske og sociale betydning af grønne byrum.

     

    - Vi udvikler helt lavpraktisk en model, der konkret kan påvise værdien af grønne kvadratmeter og prissætte dem ift. hvilken kvalitet de giver, ligesom man prissætter boliger. F.eks. hvilke afledt effekt giver de på indtægter til kommunen. Eller hvis de grønne områder gør, at sygefraværet falder, hvordan giver det en bedre produktion.

     

    Kommer de flere robotter og grønne teknologier?

    Teknologien har helt klart rykket i den grønne branchen, men ikke overtaget. Overgangen til elværktøjer har været den mest tydelige udvikling hos Danske Anlægsgartneres medlemmer, mener Michael Petersen:

     

    - El-værktøjer har mange fordele: De er miljømæssigt langt bedre, da de larmer mindre og arbejdsmiljøet er langt bedre, da det er langt lettere værktøj og man får færre arbejdsskader.

     

    Også robotter kommer stille og roligt ind typisk til f.eks. græsslåning, men er mest til de mere basale opgaver, der skal mennesker til at skabe, siger han:  

     

    - Der ligger stadig en udfordring på de lidt større maskiner til anlægsarbejde og de store biler, fordi man ikke har batterikapaciteten. Der bliver arbejdet voldsomt på at udvikle det, og i Norge er de lidt længere fremme. I Nordisk Præsidium laver vi sammen med en stor konference i Helsinki i 2023 om dette emne.

     

    Hvordan arbejder I med biodiversitet?

    Biodiversitet er vigtigt og meget oppe i tiden, men i forhold til at lave normer for biodiversitet eller Vild med vilje, er det stadig er lidt jomfruland og et udviklingsprojekt, som hele det grønne Danmark skal byde ind på, mener Michael Petersen:

     

    - Der har været nogle eksempler med boligforeninger, der gerne ville lave noget Vild med vilje, men efter et par år, er beboerne ved at gå bersærk og synes, at det ligner noget lort. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan man sikrer en forståelse af biodiversitet og Vild med vilje, så man ikke tror, at det er spareøvelse. Hos en af boligforeningerne valgte man at slå nogle stier ind imellem. Det gjorde beboerne glade, fordi så kunne de se, hvad det var og gå ture ind i denne her lille jungle.

     

    - Biodiversitet kræver en hel anden type behandling, da noget er sværere at gøre maskinelt og bliver et manuelt arbejde. Man skal ind og tage stilling til, hvilken type planter man ønsker og ikke ønsker.

     

    Amager Fælled Skole - Fotograf Peter Sørensen (2)Amager Fælled Skole - Foto: Peter Sørensen / ThingBrandt Landskab




     

    Grønne skolegårde er bare godt - 360 grader rundt

    Grønne skolegårde er et hjertebarn for Michael Petersen, og sammen med Herlev Kommune har Danske Anlægsgartnere samarbejdet om foreløbig fem skolegårde, hvor børnene selv har været med til at lave dem. Ideen opstod på hans cykeltur gennem København med kig ind i nogle triste skolegårde:

     

    - Der er kun gode ting ved grønne skolegårde. Det er godt menneskeligt og uddannelsesmæssigt. Det er godt for at skabe biodiversitet og hvis vi tager den på den store klinge i forhold til grønne byer, når man så siger, at man mangler plads i byerne. Hvorfor så ikke gå i gang med skolegårdene og anvende dem som et rekreativt område, når skolen er lukket. I Paris har deres forholdsvis nye borgmester sat det på sin dagsorden, at alle skolegårde skal være grønne. Det betyder noget, når så stor en by siger det.

     

    Flere klimavenlige løsninger i fremtiden

    I fremtiden vil vi se flere klimaforandringer, som vil betyde, at det bliver et must at gøre noget, især på vand, hedebølger og tørke, mener Michael Petersen:

     

    - Vi har mishandlet vores planet gennem mange år, og det virker som om stort set alle har indset det. Selvfølgelig er der lande, som har svært ved at gå ind i det, da de ikke har økonomien til det. Men når selv en stor nation som USA siger, at det her er vi nødt til at få fokus på, vil klima og det grønne komme endnu mere i højsæde globalt end det er i dag. Rent økonomisk vil det grønne også blive en væsentlig ting fremadrettet.

     

    Anbefalede artikler