Henrik Dyhr, Per og HP
Fynsk materieludlejning i Renta
Det har været lidt af en rejse for Jelle-Bo Udlejning, fra tømrervirksomhed til materieludlejning og fra januar 2025 en del af det større Renta. Det stærke medarbejderteam er kernen i succesen, ifølge afdelingsleder Henrik Dyhr.
Rentas direktør Lars Raagaard med Hans Ove Jelle
En stor passion for godt håndværk var starten på Jelle-Bo Udlejning, som blev etableret i 199 af Hans Ove Jelle, som et ekstra ben på tømrer- og snedkervirksomheden.
Hans Oves vision var at oveni et solidt produktkendskab også at give en personlig service. Siden 1984 har Hans Ove og hans team leveret materiel til og rådgivet på en lang række af byggeprojekter på både Fyn og Langeland. Tilbage i 2003 blev tømrerafdelingen solgt fra, for at holde fokus udelukkende på materieludlejning, hvilket har ført til en solid vækst i virksomheden.
Fundamentet i firmaet har altid været at levere materiel i høj kvalitet og give kunderne en god faglig vejledning. Det fokus lever videre, når Jelle-Bo Udlejning fra 1. januar 2025 bliver en del af Renta.
Samme service, men endnu flere muligheder
Overgangen til Renta giver erhvervskunder adgang til et endnu større udvalg af materiel og moderne digitale løsninger. Samtidig forbliver det faste Jelle-Bo team det samme og fortsætter med samme høje service.- Vi er glade for at kunne tilbyde endnu bedre service til vores kunder. Med Renta kan vi tilbyde et bredere udvalg af materiel og samtidig give adgang til digitale værktøjer, der gør udlejning endnu lettere, fortæller Henrik Dyhr, afdelingsleder i Jelle-Bo Udlejning Svendborg i en pressemeddelelse.
Henrik fremhæver samtidig det stærke og engagerede Svendborg-team:
- Vores medarbejdere er kernen i vores succes, og deres store viden og passion for at levere kvalitet gør hele forskellen. De står klar til at sikre, at vores kunder fortsat får den samme høje service og det pålidelige materiel, som de er vant til. Jeg er stolt over at arbejde sammen med så dygtige og dedikerede kolleger, der hver dag leverer deres bedste, pointerer Henrik.
Kunder sammen med Rentas sælger på Fyn, Christina Heimann
Fejring af et nyt kapitel ved julearrangement
Overgangen til et endnu større virksomheds-setup fejrede man allerede ved julearrangementet i fredag d. 15. november, sammen med over 350 kunder og venner af huset.Julearrangementet er en mangeårige tradition hos Jelle-Bo, hvor der blandt andet serveres mad fra Gourmetvognen. I år var der skruet ekstra op for festen for medarbejderne for at markere at man overgår til Renta.
Fokus på erhvervskunder
Fra januar 2025 vil Jelle-Bo som en del af Renta udelukkende servicere erhvervskunder på Sydfyn, Tåsinge og Langeland. Det betyder, at privatkunder desværre ikke længere vil kunne leje materiel. Man takker den lokale befolkning for mange års loyalitet og henviser til andre lokale udlejere for fremtidige behov.Læs mere om byggepladsservice og udlejning