<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
22BG-AAR_casecollage-1200x630px

Bæredygtige valg: Hvordan vælger du de rigtige materialer?

Vi kommer ikke uden om de svære materialevalg, hvis vi vil bygge mere grønt. Men hvad skal du overveje, når du skal vælge materialer? Hvordan sikrer du dig, at du vælger de rigtige? Hvilke materialer er mest bæredygtige i hvilke projekter?

 

På Building Green Aarhus den 15. & 16. juni får du sat fokus de forskellige materialer, materialevalg, cirkularitet, LCA-beregninger og materialernes målbarhed. Du kan også blive inspireret af spændende projekter, hvor materialevalg og cirkularitet er medtaget fra starten.

 

Arkitema + Upcycling Forum: Upcycling i praksis – en omstilling for byggebranchen

I samarbejde med Upcycling Forum har Arkitema har arbejdet med opgaven Stablen for Horsens Kommune, hvor målet har været at 65 % af de anvendte byggematerialer skal være genbrug eller upcycling. På Building Green Aarhus kan du høre om nogle af de udfordringer byggebranchen står overfor, når vores ressourcer skal indgå i et cirkulært system og tilvejebringes fra helt andre leverandører end vi er vante til.

 

WE BUILD DENMARK: Bygherrers efterspørgsel efter bæredygtige materialer

WE BUILD DENMARK inviterer et panel til at diskutere, hvordan bæredygtigheden i de givne projekter kunne løftes yderligere ved brug af alternative materialer såsom nye betontyper, kalkmørtel, hempcrete, mv. Panelet vil også diskutere lovgivningsmæssige branchemæssige barrierer for anvendelsen af bæredygtigere materialer og hvilke faldgruber og evt. ændrede arbejdsprocesser, der skal tages højde for.

 

Dorte Mandrup: Kontekst, evidens & kunstnerisk indblik

Hos Dorte Mandrup er bæredygtighed en del af en integreret proces. Den tager udgangspunkt i konteksten, baserer sig på evidens og understøtter en konstant dialog mellem det videnskabelige og det kunstneriske. På Building Green Aarhus giver partner og bæredygtighedsansvarlig Noel Wibrand Justesen dig et indblik i, hvordan tegnestuen arbejder med materialer, æstetik og data i udvalgte projekter.

 

Læs mere her

Tilmeld dig gratis her

Kontaktinformation

  • Building Green
  • Ørnevej 18, 1., 2400, København NV
  • Tlf: +45 35 25 35 45
  • Web: http://buildinggreen.eu/
  • Email : info@buildinggreen.eu